søndag den 1. juli 2012

Chokoladekage og kærlighed

..to ting der godt kan gå hånd i hånd, ikke?


At huske vores bryllupsdag, er så svært, men jeg kan da huske datoen for vores første møde og kys (ja ja jeg var vist en værre én ;D). For lige præcis 24 år siden mødte jeg min mand og vi vidste begge med det samme at det skulle være os for altid. Han siger at han vidste det i det sekund han så mig og jeg vidste det i det samme sekund vi kyssede på dansegulvet.

Dagen i dag skal fejres med en chokoladekage....for jeg drømmer stadig om den fordømte chokoladekage og så kan jeg jo lige så godt slå to fluer med ét smæk, ikke?

Hmmm måske dropper jeg chokoladekagen (?) og bager mandens yndlingskage: en pæretærte (den minder nemlig også om en fælles historie).

Egentligt ville vi ha' taget på en date, men da manden min, har en forretningsforbindelse på besøg hele week-enden, så må daten vente. Kunne i princippet godt presse en date ind, men helt ærligt, så synes jeg at manden min fortjener en god hjemmelavet middag (fra min hånd????) og kage til dessert efter sådan en lang arbejdsuge.....at sidde og holde i hånd, er jo heller ikke så tosset ;D. Desuden vil jeg ikke køre fra sønnen der pt. ligger med feber....heller ikke selv om han snart er 14 år.

4 kommentarer:

  1. Tillykke med dagen, jeg får helt kuldegysninger, når jeg læser en dejlig historie som jeres

    SvarSlet
  2. Hej Lene!
    I ønskes en dejlig, dejlig dag! Hvor er det dejligt at høre en solskins-historie som jeres, vildt romantisk! : )

    Pæretærte lyder spændende, det har jeg ikke selv prøvet før. Håber uanset at kagen vil tilfredsstille din søde tand ; )

    Håber det går bedre med din ryg. Og at knægten har det bedre i dag.. God bedring.

    Kh Marthe

    SvarSlet
  3. Dejlig historie.. Håber jeres date kan blive en anden dag..
    Go bedring med sønnik.. :0)
    KH Iben

    SvarSlet
  4. Tillykke med dagen. Held og lykke med middagen med eller uden pæretærte! Også tillykke med dagen til Manden din og rigtig god bedring med Sønnen. Kh Hanne

    SvarSlet