Selvforkælelse...

 ...er ikke noget jeg praktiserer, men i dag nød jeg godt af lidt "Lene"-tid.

I fødselsdagsgave fik jeg af min søde mand og søn, nogle behandlinger til Kranio Sakral Terapi hos Lone. Behandlingen efter Bilka-faldet, var så effektiv, at jeg til fødselsdagsmiddagen ingen ryg-smerter havde (plejer faktisk være nød til at tage en del ekstra smertestillende medicin).

Kasper spurgte hvilken gave jeg synes var den bedste og mens jeg tænkte over, hvordan jeg ville forklare drengen, at jeg jo er glad for alle gaverne, så kom han mig i forkøbet og sagde med stor eftertænksomhed i stemmen: "Den bedste gave må være behandlingerne hos Lone, for det er jo livskvalitet mor". Jeg smilte, gav drengen ret og glædede mig endnu mere til behandlingen.

Nu er jeg så kommet hjem efter den første lange behandling og selv om der er lidt uro i knoglerne, så har jeg en rigtig dejlig følelse af, at være til. At jeg skal huske at leve og ikke kun overleve, når smerterne er for mange og for stærke. I mange år handlede mit liv kun om at overleve, men de sidste par år har jeg nydt at trække vejret, kigge op i himlen, lytte til fuglene...ja ja det lyder måske banalt, men når smerter er en stor del af ens hverdag, glemmer man ofte at trække vejret og leve. Og jeg var lige ved at falde i fælden igen, efter decembers mange migræne-anfald.

Med behandlingen i dag blev jeg mindet om, at trække vejret igen og at smerterne ikke skal dominere mit liv. Og så gør det jo heller ikke noget at omgivelserne er himmelske og Lone med en misundelses-værdig udstråling er utrolig hensynsfuld OG dygtig til sit arbejde.