søndag den 2. oktober 2011

Hæklede dåse-covers DIY


Her i huset spiser vi Bonduelle majs (mini-dåserne, der ingen skarpe kanter har) af den simple grund at dåse-størrelsen passer til vores lille familie. Og da Burrittos og Fajitas ofte står på menuen, så generer vi jo en del tomme dåser her i husstanden.

Dåserne bruger jeg til mange forskellige ting, men i forbindelse med julemarkedet i Billund, så tænkte jeg at det måske var en idé, at hækle covers til dåserne. De kan jo bruges til kuglepenne, blomster, lyslygter mm.


DIY på hæklede covers til Bonduelle majsdåserne

Hæklenål: 2.5
Garn: bomuldsgarn fra COOP

*bruger du anden dåse, garn eller hæklenål, er det blot vigtigt at antallet af luftmasker går op med tallet 3.


Slå 48 lm. op og saml dem til en ring med km.

1. runde: hækl 48 fm, slut med km i første fm.

2. runde: hækle 2 lm, hækl 2 stm i km, 1 lm, *spring 2 masker over, 3 stm i næste m, 1 lm*. Gentag fra * til *. Slut med km i den 2. lm fra rundens begyndelse.

3. runde: 3 lm, *hækl 3 stm i næste lm-bue, 1 lm*. Gentag fra * til * indtil den sidste lm-bue, hvor der kun hækles 2 stm, slut med km om lm fra rundens begyndelse (de to af lm udgør den tredje stm i stm-gruppen).

4. runde: 2 lm, 2 stm i lm-buen, 1 lm, *3 stm i næste lm-bue, 1 lm*. Gentag fra * til * og slut med km i 2 lm fra rundens begyndelse.

5. - 9- runde: gentag 3. og 4. runde. Bryd garnet.
10. runde: Hækl med kontrast-farve (eller hvilken farve du nu ønsker) en runde med km (der kan også hækle fm, hvis en bredere kant foretrækkes). Der skal kun hækles i stm, dvs. lm-buerne springes over. Bryd garnet.

Hæft alle ender.



Dåse-coveret kan hækles i fler-farvede striber....lige som hjertet begærer og garnskuffen tillader.

NB: jeg er godt klar over at dette ikke er noget nyt, men mange gange så er det rart at ha' en konkret DIY til et hurtigt projekt.

3 kommentarer:

  1. De er da rigtig søde. En god ide :O)

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine! Det ser godt ud med det bløde over det rå :o)

    SvarSlet
  3. Wauve, super fine :-) tak for ideen, jeg gemmer nemlig også de fine dåser, som jeg så har stående på mit sybord med småterier i . ♥♥♥

    SvarSlet