mandag den 11. juli 2011

DIY på flagranke


Da min niece blev student ville jeg lave en flagranke til hende og jeg søgte efter DIY på nettet. Hos http://www.morskaber.blogspot.com/ fandt jeg en rigtig fin DIY på en håndsyet flagranke (hun har mange mange fine ting) og hos Panduro Hobby i Kolding havde Dorthe også en super nem opskrift på en håndsyet flagranke.

Nu skulle jeg liiige bruge flagranken dagen efter (jep man er vel i god tid ;D), så jeg kombinerede de to opskrifter og dels syede på maskine og i hånden. Og så ville jeg gerne undgå pap i flagene.

Her er min DIY på flagranken:

1. Start med at tegne mønsteret på for eksempel milimeter-papir....det ta'r altså ikke lang tid. Klip mønsteret ud.


2. Tegn mønsteret over på vlieseline 320 (fås hos Panduro Hobby i Kolding og hos Modestoffer i Vejen og sikkert også mange andre steder). Stryg vlieselinen på stoffet....du kan også bruge mønstrede stoffer.


3. Klip 0.5 cm sømrum langs side-kanterne og foroven er det bedst at klippe 1 cm sømrum.


4. Fold stoffet (så det ligger som vist på billedet) og sy langs kanten.


5. Pres sømmen og fold flaget, så det ligner billedet nedenfor. Sy fra den ene spids til den anden.


 6. Klip spidserne til og klip hak i hjørnerne.


7. Vend flaget og buk åbningen om (det har jeg så ikke lige fået gjort på billedet her).  Pres med en strikkepind (str.6) forsigtigt, meget forsigtigt flagets spidser. Det er svært at få dem helt spidse.


8. Nu skal du ha' gang i satin-bånd (6 mm.) og noget sømfix (du kan også bruge vliesofix). Klip sømfixen i ca. 6 mm strimler.


9. Sæt strygejernet til "acryl" (mindst varme). Start med at stryge flagets tvær-gående bånd på, lad enderne mødes på midten (ved sømlinien). Det kræver god motorik at få bånd og sømfix til at følges, men så svært er det altså heller ikke ;D.


10. Flagets horisontale bånd-ender bukkes ind i åbningen, så de er gemt pænt væk.


11. Satin-båndene sys på med ri-sting (jeg er nemlig ikke sikker på at sømfix holder). Stingene kan godt "trække" lidt i satin-båndet, men det kan du glatte med en fingernegl.
Åbningen sys med madras-sting.


12. Når du har syet flere flag (minimum 5 flag), så skal de monteres på en snor. Du kan bruge jute-snor eller bolchefarvet bomulds-snor eller hvad der nu lige passer til dine flag.

God fornøjelse.

Sådan kan du sy en flagranke. Det kan godt se ud som om, at det er et omstændigt arbejde, men det ta'r altså ikke lang tid at lave en flagranke på denne måde...ej heller selv om man skal ri satinbåndene på (jeg har prøvet at lime og synes ikke, at det blev godt, for limen trængte igennem stoffet og lavede skolder).


7 kommentarer:

  1. Wauv, du kan da også lige sørge for at min to-do liste bliver længere og længere...
    Det er både flot og kreativt lavet af dig, og din Diy er bare suveræn.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Så dejligt med den DIY. Har længe beundret dine flagranker...

    SvarSlet
  3. Super super .... tusind tak ;0)
    tror nu ikke det tager meget længere tid at sy dem i hånden, men godt med begge variationer ♥♥

    SvarSlet
  4. Fandt lige denne DIY – fantastisk, så kan jeg kommer igang med flag produktion! :D
    Tusind tak!

    SvarSlet
  5. Det var lige sådan en opskrift jeg stod og manglede! TAK:-)

    SvarSlet
  6. Det var lige det jeg manglede - nemt at gå til - tak

    SvarSlet