torsdag den 14. juli 2011

Dagens gode gerning

Min svigermors kat er i skrivende stund ved at blive steriliseret og inden længe skal jeg hente hende (altså katten og ikke svigermor) hos dyrlægen. Min svigermor er delvis lammet efter en blodprop i hjernen og det er lidt problematisk for hende at gi' katten p-piller....jeg er fortaler for sterilisation og øremærkning af katte, så det er vand på min mølle, at hjælpe svigermor og katten. Jeg har shoppet rundt efter en dyrlæge til den rigtige pris og har bestemt fundet en god dyrlæge i Grindsted til fair pris, men det burde ikke være så dyrt!!!! Flere katte ville ha' det bedre og vi ville ikke ha' så mange herreløse/hjemløse katte!!!!


Dudde, som katten altså hedder, er mor til min Bølle mis. Dudde er en tilløber og valgte meget insisterende at bo hos svigermor, der straks gav den p-piller, men katten blev tykkere og tykkere (og ormekur var givet). En dag, da jeg havde luret lidt på den mistænksomme bule på maven, måtte jeg fortælle svigermor, at hun ikke blot havde taget én kat til sig, men at der kom flere i løbet af kort tid. Dudde fik lov at beholde én killing og hvilken killing siger jeg bare......nu bor han hos mig og vejer dobbelt så meget som sin mor og er en rigtig Bølle.

1 kommentar:

  1. Hejsa Lene....Takker mange gange for linket hvor sødt du lige tænkte på mig.Ja jeg tænker på dig hver gang jeg går forbi mine søde kaniner:-)Takket være dig har jeg nu lært at sy dem selv og jeg elsker dem.Og ja den blog er da helt fantastisk er vild med hendes fugle men er det ikke den fugl fra tildabogen som lige er lavet med et ekstra stykke så den kan sidde for den model kan jeg ikke finde i nogen af mine 2 bøger :-(Håber du nyder sommeren trods det lidt triste vejr.Stort Kram Else

    SvarSlet