Et monster i skoven...

...eller i hvert fald én af dens venner!

Jeg holder rigtig meget af at gå i skoven, hvor duften og lyset er balsam for sjælen. Og når jeg så møder et dyr er dagen simpelt hen perfekt. Jeg har forsømt skoven (og min sjæl) lidt for tiden, men her til morgen var trangen overvældende og jeg måtte bare afsted.

Oh ve oh skræk!!!!!!

Det var hverken ulve eller bjørne, der skræmte mig i skoven, men derimod synet af de mange lemlæstede træer (ja lidt dramatisk har man vel lov at være ikke?).

Tænk på hvor mange år dette træ har brugt på at vokse sig stor!

Ja ja jeg ved jo inderst inde at det er en god ting at tynde ud mellem træerne, så man kan få et mere varieret dyre og fugle liv, meeen jeg er så glad for "min" skov som den er.

Den lille snegl var helt upåvirket (synes pludselig at den ser lidt dræber-agtig ud i farven på fotoet) og selv om jeg ikke kan sige mig fri for at være påvirket, så må jeg jo finde glæden i dét der er tilbage af skoven.

Så jeg glædede mig over den rævelort, der lå på stien, over rådyr-sporene og den lille mikro spidsmus, der lå død på stien, men som var pist væk, da jeg gik hjem (dejligt at intet går til spilde).

Ha' en dejlig dag!