mandag den 27. juni 2011

Måske var det i virkeligheden en ULV!

Når man nu sådan kommer på landevejen, kan man jo få øje på så mange ting. Da jeg kørte Kasper på fodboldskole, så jeg et mørkt dyr ligge i vejgrøften. Trist konstatererede jeg at dyret var dødt og at det i hvert fald ikke var en almindelig rød ræv....hvilket jeg sådan set var lettet over. Men hvilket dyr kunne det så være? Hmmm jeg havde ikke tid til at vende om og tjekke, men blev højlydt enig med mig selv om, at dyret måske kunne være en sort ræv eller måske var det i virkeligheden en ulv. Sidstnævnte kommentar afstedkom et lettere opgivende suk fra mit dejlige afkom, der tilføjede; "Mor altså, du har en livlig fantasi".

Jamen... jeg kan ikke gøre for det og min hjerne bliver ved med at kredse ved tanken om ulve og bjørne i Danmark (dét med bjørnen er en anden historie). Måske er det min ur-hjerne, der kommunikerer med mig? Måske har jeg bare en livlig fantasi?

Hmmm, men hvor om alting er, så viste det sig at være en grævling! Øv osse...ja øv uanset hvilket dyr, der må lide trafik-døden. Nu sidder Dorthe og Gitte nok og griner, for jeg forklarede at dyret i hvert fald var på størrelse med en schæfer-hund......måske en mindre én af slagsen.........måske jeg skulle bruge mine briller fremover?


OG SÅ MÅ JEG DÆLME DA OGSÅ LIGE FORTÆLLE AT KASPER KLAREDE EN HEL DAG PÅ FODBOLDSKOLEN. HURRAHHHHHHHHHHH (Ok han blev ekstrem blå om munden, men det forsvandt hurtigt. Vigtigst var det at drengen havde en FANTASTISK DAG)

2 kommentarer: