fredag den 10. juni 2011

Mareridtet over alle mareridt

Jeg skal ud og købe en bikini!


Jeg er af den uformelige slags og bikini er ikke den mest flatterende beklædningsgenstand. Overvejer at købe en heldragt, der skubber alle de overflødige kilo op og ud, så jeg får gigantiske bryster.....arh det er vel heller ikke lige sagen. Åh hvor jeg hader at skulle købe den skide bikini, men jeg er også flov ved kun at bade i badedragt...så tror folk jo at jeg er flov over min krop (ja ja det er jeg jo også, men det skal alle jo ikke vide vel?!). Hvordan finder jeg en bikini-underdel, der dækker hytteosten på bagdelen og lårene? Hvordan finder jeg en bikini, der får min krop til at se ud som Halle Berry's? Hmm heldragten lyder efterhånden som et godt alternativ...

Og helt alvorligt, så er jeg pt. totalt ligeglad med bikini og ferie, for vi skal på sygehuset med sønnen i dag og jeg har den der lede fornemmelse i maven, der siger, at vi bliver parkereret og skal "se tiden an" igen. Diagnose og behandling ønskes straks! Nu må de skisme sige om han har astma eller ej! Astma-testen har vist at drengen ikke har astma, men alligevel synes lægerne at han skal ha' astma-medicin? Det spørgsmål, skal jeg altså ha' svar på i dag...ja der er mange spørgsmål jeg gerne vil ha' svar på............

3 kommentarer:

  1. Hejsa Lene...Sådan du skal ikke finde dig i noget nu har i gået længe nok uden en diagnose.
    Hvor er hun da super yndig denne sommer glade pige hende vil jeg gerne have stående i kolonihaven men nej du sælger hende jo ikke :-))))Stort Kram Else

    SvarSlet
  2. Hej!
    Kender godt det med bikinien.. Jeg har med vilje ikke købt en bikini i år.. magter ikke lige at skulle stå og prøve en masse og bare blive endnu mere nedtrykt over ex-fødsels-/graviditetskrop!!
    Held og lykke på sygehuset! Kunne slet ikke forestille mig hvor trættende og træls det må være at gå rundt med en 'ikke-diagnose' overfor sin søn! Puha!! Tanker herfra!

    Mvh Kia

    SvarSlet
  3. Jeg hader virkelig også at købe bikini. Og jeg skal have ny i år!!! AARRRGGHHH!!

    Mange tanker til din "ikke-diagnose" dreng. Uvisheden tærer så forfærdeligt...

    SvarSlet