søndag den 3. april 2011

Overvældende taknemlighed


I går blev jeg overvældet af stor taknemlighed. 

Sønnen skal ha' nyt tøj til fætterens konfirmation og vi handler gerne tøj til ham i Flensborg hos Kings & Queens. De har billige mærkevare og top service.

Jeg har ikke skrevet om det på bloggen, men min søn har været plaget af sygdom siden starten af december og hans humør er ikke det bedste for tiden (han er regulær trist). Måske havde ekspedienten, Lasse, fanget at sønnike havde brug for lidt ekstra service, for han var GULD. Da vi forlod butikken, strålede sønnikes øjne af glæde, som vi ikke har set længe. Jeg var så rørt over den gavmildhed og service vi oplevede - selvfølgelig skal der ydes en god service, men dette var ud over det sædvanlige. Måske var det fordi Lasse kunne se, at drengen havde brug for et boost eller også var venligheden affødt af hans egen glæde over snart at skulle være far.


I nat lå jeg så og tænkte på oplevelsen og havde brug for at takke Lasse. Jeg stod op og syede en lille Betz White kanin, som jeg straks, i morgen, vil sende til ham. Ok en lille blød kanin er måske ikke det, der står øverst på en ung mands ønskesedel, men jeg tror han vil blive glad alligevel. Det rør hjertet, når andre glæder ens børn.

Ha' en god søndag.
Hvilken kage skal vi mon ha' i dag?

3 kommentarer:

  1. Det lyder som en helt fantastisk service I har fået.
    Uanset hvorfra motiverne udspringer er det bemærkelsesværdigt og jeg forstår godt at du har brug for at "belønne" ham og vise din taknemmelighed. Jeg synes det er fedt du gør det! Jeg er sikker på at den kanin gør ham glad og giver ham lyst til at fortsætte i samme spor!
    Thumbs up til Lasse, og dejligt at din søn fik sig en god oplevelse!

    SvarSlet
  2. Hvor rørende! Som jeg altid har sagt:
    "Ta'r man barnet ved hånden, ta'r man forældrene om hjertet!"
    Skøn oplevelse for jer...
    Hav en rigtig god søndag!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  3. Syntes det lyder som en sød tanke.
    Samtidig er det også vigtigt, i en travl hverdag og verden, at vise hinanden at vi sætter pris på de små ting og at et smil eller skulderklap kan gøre betyde utrolig meget for ens dag!

    SvarSlet