fredag den 8. april 2011

Hækling fra en sygeseng


Lille update. Sønnen er stadig indlagt og tjekkes godt og grundigt. Kan godt fortælle at det er rædsomt at vente på svar på den ene og den anden sygdom, der testes for. Humøret hos drengen er positivt, for han er fuld af fortrøstning om, at nu bliver han rask og kan komme hjem til sine venner og fodbold. Vi er også fulde af fortrøstning, men har jo den der forældre-angst, når ens barn er syg.

Der er jo masser af ventetid på sådan et sygehus, så jeg får hæklet lidt, men også kun lidt (kan pt. ikke hækle og snakke samtidig med en anden forældre). Tirsdag nåede jeg lige at pakke garn til Karens hæklede æg. Jeg hæklede i det almindelig bomuldsgarn fra Coop og det bliver meget mindre æg (det vidste jeg godt). Havde en plan om at hækle flere....MEN så kom der en pakke fra Trine Bertelsen!



I pakken var der det lækreste hækle-kit til et baby-tæppe og det måtte jeg jo starte på - påsken må så bare vente til jeg er færdig....ja ok I andre kan godt gå i gang med påskerierne!

Trine har det skønneste hækle- og strikke-opskrifter og så er hun tilmed en rigtig dejlig person. Og Dorthe har en GIVE AWAY, hvor man kan vinde et af Trines lækre baby-tæppe-hækle-kit.

4 kommentarer:

  1. God bedring med sønnen. Børn kan heldigvis altid se det positive i alting.

    Det strikkekit til babytæppet har godt nok nogle lækre farver. Så du venter bare til næste år med at lave påskeæg :D

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. God bedring til jer og rigtig god fornøjelse med kittet!!

    God weekend

    KH

    SvarSlet
  3. Kender alt for godt den følelse. Min datter fik i dec. 2009 konstateret en bindevævssygdom efter 2 år med konstant sygdom og dårlig trivsel. Selvom sygdommen er kronisk og kan udvikle sig med alvorlig, så følte jeg en enorm stor lettelse, da vi fik diagnosen....det gav en ro, for nu kunne der pludselig gøres noget - vi vidste hvad vi skulle kæmpe imod. Sender positive tanker til dig, og håber, at de snart finder ud af hvad han fejler. Uvisheden ER bare det værste!!!

    SvarSlet
  4. Åh, det er så hårdt - sender jer mine bedste tanker og håber I snart får nogle svar.

    Knus Grith

    SvarSlet