...har en tendens til at give mig endnu flere grå hår!
Kattene ELSKER hessian og det var en kamp at holde dem af tæppet. Billedet er sløret for jeg skulle jo hurtigt ha' katten væk inden kløerne fik fat i de fine broderier. |
Men jeg kunne jo ikke sige nej til min søde svigerinde, da hun spurgte om jeg ville så skråbånd på juletræstæppet til hendes datter.
Det ER så svært at få tæppets kant pænt rundt og undgå bølger....ikke så godt for min faglige stolthed. Kæmper du med samme problem eller skal du også i gang med at kante juletræstæppet, så læs videre, for der kommer et par fif.
Nå men efter at ha' tænkt længe over en løsning, der måske kunne modvirke bølgerne i kanten, gik jeg i gang:
Jeg målte ud fra midten og tegnede med skrædderkridt en cirkel (næste gang (?) vil jeg tegne efter et papirsmønster, så cirklen bliver pænere).
Inden jeg klippede i hessianen, syede jeg i kridtstregen MANGE gange og var meget påpasselig med ikke at trække i hessianen. Hessianen havde ikke trukket sig og med stor selvtillid syede jeg skråbåndet på :D.
Nu kan jeg godt li' at sy den anden side af skråbåndet på i hånden og da det var gjort, kunne jeg konstatere et hav af bølger i kanten.
AAARRRGGGGHHHHH
Overvejede flere løsninger, men greb telefonen og ringede til Permin! Og her fik jeg løsningen.
Inden skråbåndet sys på, skal man strække midten af skråbåndet, så det bølger, men kun midten. Nu ville jeg altså ikke lige pille skråbåndet helt af, så jeg strakte det, som I kan se på nedenstående billede.
Hvorfor kendte jeg ikke lige det fif?
Godt fif...
SvarSletSkal måske færdiggøre et lignende juletræstæppe for en veninde, og så er det rart at vide, hvordan det bliver fint.
God weekend.
Kh. Dianna
Godt jeg har arvet et juletræstæppe MED påsyet skråbånd. Det ser ikke nemt ud. God weekend. Kh Helle ;O)
SvarSletGenialt,at ringe til nogen som ved lidt mere end en selv. Det har jeg altså heller aldrig hørt om før.
SvarSletSmukt ser det ud, selv om det var bagsiden af broderiet. da jeg blev oplært i at brodere, skulle bagsiden være lige så pæn som forsiden og det kikker jeg altid efter hos andre, dårlig og åndsvag vane, men når jeg skal, så bør andre vil også.
God week-end til dig.
Kh. Lis
Dejligt med nogle gode tips, for jeg skal forhåbentlig sy skråbånd på mit tæppe i næste uge :) Er lidt i tvivl med det der strækkeri, men måske det giver mening, når jeg sidder med det?
SvarSletmvh Pia
www.kreativepips.blogspot.com
Hej. Jeg får desværre spam fra dette indlæg :( Jeg ved Bianca http://biancaskageverden.blogspot.dk/2014/08/spam-pa-bloggen.html har haft samme problem, hvor hun ikke selv kunne se spam'en - måske det er det samme hos dig? vh Pia
SletJeg drømmer om at have en mørkerød kant - velour - rundt om vores juletræstæppe sol min svigermor broderede til os for 20 år side - måske lidt ligesom et kantbånd. Men gerne med en kant der går 3-4 cm ind på tæppet
SvarSletHvordan pokker finder jeg ud af det - gode råd modtages med kyshånd tak 😀