fredag den 9. november 2012

Deler lige et godt morgengrin med blogland

Griner stadig.....og ja det er en katte-historie.

Kom forbi køkkenet og så at yngste-katten, lå væltet lige foran køleskabet, sådan helt op ad elementet. Det så virkelig ud som om han var V Æ L T E T. Jeg kom til at grine af synet...ja man skal nok være lidt katte-gal for at more sig over det, men jeg lo og dét passede ikke katten, så han fór op og suste ud forbi (?) madskålen, der i øvrigt var tom og endte med piskende hale foran sønnens dør (?). Han, altså katten, så bare SÅ fornærmet ud og jeg griner stadig. 

Havde ikke et billede af situationen, men deler da lige et andet katte-billede ;D. Her er det ældste-katten, der har lagt sig til at sove på mine ben. I et svagt øjeblik havde jeg smidt benene op på bordet (?), mens jeg tjekkede blogland. Basse benyttede sig af den brede og varme flade, som mine lår dannede og der lagde han sig troligt til at sove. Behøver jeg at fortælle, at jeg selvfølgelig sad stille så længe som muligt for ikke at forstyrre katten?


4 kommentarer:

  1. Haha, ja lidt kattetosset skal man nok være - men det er jeg jo også - så her gik den rent ind :-) Og nøj, hvor ser der altså bare hyggeligt ud, dér foran computeren! :-)

    SvarSlet
  2. Jeg kan da godt forstå yngstekatten blev fornærmet. Smider sig op af køleskabet for at signalisere: Tom madskål og hvad gør du??? Du skriger af grin.... hmmpf, føler med den sultne kat griner også højt.

    Sikke en pels den kat har, flot og skinnende. Nu er læsning i blogland også noget som kan tage tid (lang), så godt med en lur på mors lår.

    Ønsker dig og dine en skøn fredag.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Det kan jeg godt lige se for mig :) De er ikke dumme de kattedyr. Vores kat har sin egen metode når madskålen er tom. Hvis han synes, at vi ikke fylder hurtigt nok op, sætter han sig ved sin kattebakke og når en af os går forbi, tager han lidt kattesand i munden og tygger på det med alle tegn på væmmelse ;) Du skulle se hans ansigtsudtryk, hæ hæ.

    SvarSlet
  4. Åh den stakkels kat som bare var faldet om af sult og udmattelse :0) og så griner du bare skrapt.
    (håber du kan se mit smørrede grin)

    SvarSlet