onsdag den 18. marts 2015

Jeg er her stadig...

Jeg er pt. ramt af en depression efter overfaldet i maj måned, der har efterladt mig med en permanent skadet højre arm. Intense smerter, nerve-smerter, er blevet min følgesvend og jeg kan ikke flygte eller ryste denne følgesvend af mig. Jeg føler mig alene på denne rejse til mit "new normal" og det er en rejse jeg ikke ønsker at tage på....og så alligevel, for jeg kan jo ikke blive stående i dette helvede af smerter og tungsind. 

Jeg vil leve og ikke bare overleve.

Mange overvejelser er blevet gjort i forhold til at dele mine tanker her på bloggen, for jeg ønsker ikke at bloggen skal blive sådan en "ynke"-blog. Jeg vil ikke kun kendes som "hende, der skriver triste indlæg, der bringer læseren i dårligt humør". 

Overvejede at lave en separat blog til at dele mine tanker, min rejse, men da jeg startede bloggen valgte jeg at vise "hele mig", altså vise hvad mit liv også indeholder ud over de kreative indslag. At vise hele kvinden bag skærmen.

Succes i livet er ikke blot at fremvise glansbillede-livet, men for mig, handler succes i livet også om at kunne rejse sig igen. Jeg er faldet og forsøger at rejse mig igen. Det er svært og indimellem meget ensomt....også selvom jeg har en mand og familie, der støtter mig og er der for mig. Det er en ensom rejse, men på en måde tror jeg, at det også vil være en lettelse, at dele den med blogland. Grænseoverskridende, nu gør jeg det. 

Bloggen skal dog ikke kun omhandle tungsind, men også krydres med det krea-liv jeg kæmper for. Ja der vil blive både "ynk" og krea på bloggen fremover.





14 kommentarer:

  1. Skriv du alt det, du vil... alt det, der kan hjælpe dig til at sætte ord på dit liv, for det er med til at få styr på tanker og give perspektiv.
    Skriv om alt det kreative du rummer, ideer er også en del af kreativitet. Ikke kun færdiggjorte projekter tæller.
    Det gør mig ondt at du skal igennem både smerter og depression. Du kan bruge bloggen som et aktiv på din rejse.... Andre kan læse og få større indblik i de problemer det medfører, nogle kan spejle sig og finde støtte i at de ikke er alene.
    Ingen går glat igennem livet... alle har nogle livserfaringer at dele ud af... Skriv du om dine....
    Ønsker det bedste for dig på din vej....

    SvarSlet
  2. Det kan godt være at du synes at det her og nu bliver en gang "ynk" på bloggen. Men i sidste ende er jeg sikker på, at bloggen bliver et indblik i en rejse tilbage til dig selv - om at leve og ikke bare overleve.
    Jeg vil i alt fald gerne følge med og vil hellere SE hele kvinden end opleve at du som skribent forsvinder indtil du er tilbage og ovenpå igen. Det er i mine øjne netop her det at blogge frem for at have en hjemmeside bliver en styrke: vi kan tillade os selv at stå ved de hele mennesker vi er, frem for kun at vise glansbillederne frem.
    Også herfra ønskes du alt det bedste fremover.
    Kærligst Henriette

    SvarSlet
  3. Ja skriv da endelig søde måske sidder der andre derude som har brug for at få lidt viden og støtte. Det er jo rart når man møder ligesindede. Vi har jo allesammen noget som vi slæber rundt på eller kommer til at slæbe rundt på. Ingen her i livet tror jeg går helt fri. Det kan jo være at man gennem ungdommen har det fint men så som ældre bliver ramt af sygdom og ulykke og omvendt. Personligt vil jeg stadig følge dig og ville ønske at jeg kunne give dig et klem. Se sådan på det at på vejen op af bjerget som du bestiger nu er vi nogen som følger dig på din vej. Vi vil heppe, græde og juble med dig så du er ikke alene.
    Jeg ønsker dig held og lykke og skriv løs, jeg har aldrig betragtet din blog som en ynkeblog. Elsker at følge den og dig.
    Rigtig mange knuz fra Lina

    SvarSlet
  4. Kære søde Lene. Sygdom er svært og kan været utrolig ensomt. Det ved jeg godt. Især hvis det bare fortsætter og fortsætter....i én uendelighed, og man til sidst ikke har håbet om, at det bliver bedre. Tror man skal have prøvet det på egen krop, for virkelig at forstå, hvor svært det virkelig er, og hvor meget man skal kæmpe for at komme igennem dagene. Tror at både ud og jeg, er sådanne mennesker der har en masse på hjertet. Det må ud. Om det er med omsorg for andre eller via kreative sysler, så har vi det bedst, når vi kan dele...og være noget. Og hvad gør man så med alt det, når sygdommen gør, at man ikke engang kan sy et sting? Jaaaa...man kunne jo blogge. Og netop din blog er jo DIN...på godt og ondt. Din platform til at komme igennem livet og også vise frem og lære alle os andre noget nyt. Du skal blogge for din egen skyld, og så læser alle vi med, som ønsker at følge dig LENE, om du viser det ene eller det andet frem. Nogle følger måske med pga. det kreatíve, andre måsk fordi de kan genkende mange af de ting du åbent skriver om hos dem selv, og på den måde ikke er så alene alligevel. Det vigtigste er hvad det gør for dig, og jeg tænker at du som jeg...hellere vil være med, som den Lene du nu engang er, end helt opgive. Held og lykke...du seje kvinde. Kh Helle <3

    SvarSlet
  5. Kære Lene!
    Jeg ønsker SÅ meget det bedste for dig.
    Det er svært at se lyset, når du er så hårdt ramt af smerter og også depression - men virkelig forståeligt.
    Du som er sådan en livsglad pige og laver de flotteste håndarbejder, man kan tænke sig. Jeg glemmer aldrig din lille workshop hos Panduro i Kolding, hvor du lærte mig at lave de fineste hæklede snefnug :-)
    Til hver en tid vil jeg følge din blog og din vej videre med de betingelser du har. Positive tanker til dig min kære.
    De kærligste hilsner
    og varme tanker fra
    Sine/Vejle

    SvarSlet
  6. Glansbillede-liv har folk Facebook til og smut du bare under overfladen og skriv hvad du har paa hjertet. Det kan jo ogsaa tages for en slags terapi til at komme videre. Det du har vaeret ude for efterlader sine ar baade paa krop og sjael og dét at komme videre er ikke nogen rejse du kan tage alene. Hjaelper det at skrive, saa skriv, jeg laeser gerne.

    SvarSlet
  7. Kære Lene. Hvor var det dejligt at se du har fået skrevet et indlæg på bloggen. Har savnet dine indlæg, og det er både de gode og de indlæg som du kalder ynk. De hører jo med til dit liv. Håber du kommer godt videre og skriv hvad der lige falder dig ind. Hvis folk ikke gider læse det er det jo deres problem. Del dine tanker. HK Jette

    SvarSlet
  8. ønsker det bedste for din fremtid og håber tingene løser sig til det bedre ;0)

    SvarSlet
  9. Kære Lene! Jeg har tænkt på dig mange gange og ville bare høre om hvordan det går, uanset om det er godt eller skidt. Tror at mange af dine læsere har det på samme måde, så det gør ikke spot med "ynk" på bloggen. Kan godt forstå at det føles grænseoverskridende at udlægge hele sig selv på bloggen, men tror også at det vil hjælpe dig "på rejsen". Håber på det bedste for dig og bliver hængende her på bloggen! Kram

    SvarSlet
  10. Også en tanke herfra mig. Synes det er flot, du har valgt at dele det med os. Og jeg ønsker dig en "god rejse" frem mod det "nye normal". Jeg har selv haft en voldsom depression og det er ikke noget, man ønsker nogen andre skal gå igennem! Jeg har fuldt din blog længe og det vil jeg forsat med at gøre! Tak for dit indlæg og din ærlighed! Venligst Anja

    SvarSlet
  11. Jeg har ihvertfald savnet dig her på bloggen - og tænkt meget på dig.
    Jeg er jo også selv i et forløb med sygdom, så jeg forstår virkelig hvordan du har det. Jeg bruger ikke min blog til at skrive om, hvad jeg er igennem. Men det er kun fordi, jeg vil have et fristed, hvor jeg kun er mig. Jeg er Christina der HAR en sygdom, men den sygdom ER ikke mig... Men hvem ved ? måske jeg også får lyst til, at fortælle om mit forløb en dag.....
    Jeg synes, det er rigtig fint, at du fortæller her hvad der sker i dit liv - på alle fronter. Når det er dig det kommer fra, så ved jeg ihvertfald det ikke er ynk. DU er da en af de sejeste, jeg kender. Du har kæmpet dig tilbage før. Nu skal du gøre det igen. Og jeg er helt sikker på du kan.
    Kh Christina

    SvarSlet
  12. Er Tom for ord, synes det er så synd for dig at det skære i mit hjerte at læse. Håber du trods alt finder fodfæste igen, du er i hvertfald savnet.

    SvarSlet
  13. Sødeste Lene, bloggen handler vel om at afspejler alle sider af sig selv...! Min er heller ikke et glansbillede. Vi deler hvad vi har lyst til og så må dem der læser med selv sorterer.
    Velkommen tilbage
    Knus Libbie

    SvarSlet
  14. Hvor er det trist, at du lider, men hvor er det altså også rart at se, at andre heller ikke kun er glansbilleder men rigtige, levende mennesker, som også lever med lidelse og sorg og smerter - så er det ikke kun mig:) Jeg har selv kroniske smerter og har også gennemlevet depressioner, og det kan blive så trættende, hvis man kun må dele det gode og positive, for hvad skal man så selv stille op med resten? Så del det, som du synes, du vil dele, og tak fordi, du har delt det her:)

    SvarSlet