fredag den 30. september 2011

ENERGY BOOSTER


SE LIGE HVOR HELDIG JEG HAR VÆRET.......TUSIND TAK BINEMOR det var en sand energy booster at modtage den fine pakke fra dig.

Jeg er vild begejstret for venskabsarmbåndet og det super fede visitkort (hvor mon stjernestoffet kan købes?)


Og det lækre perle-æble og keramik-blomsterne....arhmen ikke et øje var tørt, da jeg havde flået (og jeg mener virkelig FLÅET) papiret af pakken.

Tænk at jeg har været så heldig. Energien er i top og jeg lover at, jeg nok skal besvare diverse mails i løbet af week-enden, men lige nu skal jeg hen på skolen og lave lidt frivilligt arbejde :D.

torsdag den 29. september 2011

Stribede T-lights


Jeg har hæklet en stribe T-light covers.

Søndagens hækle-arrangement var så inspirerende og blev holdt i Modestoffers lokaler, hvor jeg fandt inspirationen fra en Geilsk bluse. Det er virkelig et besøg værd at kigge inden for i Dorthes skønne butik. Lækkert garn og masser af inspiration.

Og så blev det jo heller ikke dårligere af, at Gitte i sig selv er top-inspirerende at være sammen med....jeg håber at hun vil få tid og lyst til at hænge lidt ud med mig igen.

Og her får du lige en hurtig slags DIY på disse stribede T-light covers, hvis de skulle friste:

Garn fra COOP (de næste skal hækles i PIMA, da jeg er helt pjattet med den struktur garnet har)
Hæklenål 2.5.

Glasset er 15.5 cm for neden og 17 cm for oven i omkreds (jeg har dog ingen udtagninger)

Hækl 42 lm. Saml til en ring med km.
(Tjek at maskeantallet også passer med glasset, for hækle-fastheden kan jo variere. Du skal blot sørge for at du har et lige antal masker, hvis du skulle få brug for at variere maske-antallet.)

1. række: 1 lm, 42 fm. Slut med km.
2. række:  skift farve. 1 lm, 42 halv stangmasker, slut med km.
3. række: skift farve. 1 lm, 42 halv stangmasker, slut med km.

Sådan fortsætter du til du har i alt 10 rækker halv stangmasker + den første række fm. (11 rækker i alt ;D)

Vælg en kontrast-farve og hækl en omgang fm.

FIF: når du skrifter farve, så træk godt i foregående farves tråd, så km nærmst forsvinder. På den måde får du et pænere farve-skift.

onsdag den 28. september 2011

Min indre gnu

...er trådt frem i lyset......
billedet er lånt her
...og STINKER!

Den sidste uges tid har jeg haft et anfald af stress-sved hver dag! Og i dag er det særlig slemt, da jeg slet ikke kan komme i bad!!!!!! Jeg faldt i søvn midt i et hækle-projekt og vågnede med totalt hold i nakken. Hold da k----ft hvor jeg stinker....nice to know right? ;D

billedet er lånt her

Mit hold i nakken, er så slemt, at jeg ikke blot stinker, men også er helt svimmel. Godt at jeg har mulighed for at tage en dag på sofaen, så jeg har da fået hæftet garn-ender og hæklet færdig på dét projekt, der gled ud af hænderne på mig, da jeg faldt i søvn. I morgen skal jeg nok vise projektet :D. Nu smutter jeg altså tilbage på sofaen............................................................

tirsdag den 27. september 2011

Jeg har haft fint besøg


I dag var jeg så heldig at Tina kom på besøg med sin symaskine. Jeg mødte Tina til blogtræf i Kolding og hun spurgte om jeg ville hjælpe hende med at sy et etui......og det krævede bestemt ikke lang betænkningstid.

Vi har haft en dejlig dag og Tina har syet et super flot etui og jeg er specielt vild med skind-applikationen (TAK for skindstykkerne Tina, jeg glæder mig vildt til at bruge dem på fremtidige etuier)

OG SÅ havde Tina taget sin nye symaskine med....NØJ hvor var jeg misundelig. Nu kan jeg bestemt ikke leve med min gamle symaskine.....er de 18.000 mon ikke også ved at være afbetalt ? ;D

mandag den 26. september 2011


Smykkesæt fra Panduro Hobby.

Da jeg var til det helt fantastiske blogtræf i Kolding, var der et smykkesæt fra Panduro Hobby i den lækre goodie bag. Dét der med at lave smykker er ikke lige mig, men dette kit var nemt at gå til. Smykkerne skal selvfølgelig sælges til De Kreative Tøsers julemarked i Billund (smykkerne vil være afsindigt billig og de skal ligge på Hittekat-siden....ja selvfølgelig skal min bod også støtte Hittekat).

Og ja jeg kan godt se at det ikke var smart at fotografere smykkerne på flaskerne fyldt med rug- og solsikke-kerner.

søndag den 25. september 2011

Hækle-medhjælper

...det er min titel i dag ;D

Nålepude (Gitte har lavet en rigtig smart én med stof på undersiden). Denne nålepude kan ryge i stakken til julemarkedet (som om jeg har en stor stak til julemarkedet?)

Jeg er blevet spurgt af http://www.bygittet.net/ om jeg vil være hækle-medhjælper ved en kreativ sammenkomst....og det ville jeg da meget gerne. Lige nu, i skrivende stund, kan jeg ikke huske om vi skulle mødes klokken 10 eller 11 ? (ja, min hjerne føles som har den været igennem en orkan). Jeg kører efter klokken 10 og så kan jeg jo altid hænge ud i Løvbjerg eller Netto, hvis det er klokken 11 ;D.

Til trods for, at jeg ikke helt har styr på tidspunktet, så er jeg bare klar til at hjælpe....Hæklenålene er pakket, mønstrene er pakket og jeg er næsten selv klar.

Det bliver så skønt at komme ud i dag. Tak Gitte for invitationen.


Min dejlige mand og søn skal i kirke (drengen skal konfirmeres til foråret) og så skal de ud at besøge den efterskole, hvor Kasper er tilmeldt til 9. klasse. Spørg lige om vi voksne fik et øjebliks panik, da det gik op for os, at drengen jo skal på en idræts-efterskole?! MEN så trak vi vejret og blev enige om, at det nok skal gå og måske forsvinder cysten inden...... (ja lægen sagde godt nok at den skulle Kasper altid leve med, men man har da før hørt om, at læger kan tage fejl ikke ?)

lørdag den 24. september 2011

Hvilken farve repræsenterer mig?

Billedet er lånt her

Bloggen her var egentligt tiltænkt min kreative ventil, men lige i dag bliver det også min psykiske ventil (så er I advaret). Måske kan jeg få min nattesøvn tilbage efter dette indlæg (håbe, håbe, håbe).

Da den altoverskyggende panik lettede lidt stod jeg tilbage i et oprørt hav af følelser (helt uden redningsvest...indtil jeg fandt min mand i samme hav og sammen er vi i gang med at bygge en tømmerflåde). Ja beskeden fra Odense Sygehus var ikke af den mest positive slags....og følelsesregistrets var domineret af:

Panik.
Nej det er bare ikke sandt!!!!!! Trangen til at skrige hysterisk var voldsom.

Vrede.
Kolding Sygehus har siden påske kendt til cysten, dens navn og placering OG at cysten ikke er helt uden betydning!!!!!! Jeg har lige læst henvisningen fra Kolding. Hvordan kan de sende drengen hjem uden at fortælle om alvoren og at han IKKE MÅ SLÅ HOVEDET, da det kan være pænt farligt!!!!!!!!!!
Og lægen i Odense (der var super sød) troede, at vi var blevet informeret om cystens alvor!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Jeg er rasende!

Forvirring.
Vi har masser af spørgsmål om hvorfor, hvad nu hvis og så videre. Ved næste samtale, vil vi møde op forberedte med alle de spørgsmål, der kører rundt i hovedet.


Fortrængning.
Nej! Lægerne har da taget fejl....det må de ha' og det kan da ikke være så alvorligt (men jeg har selv læst journalen og set skanningsbillederne -sidstnævnte havde de ikke lige tid til at vise os i Kolding). PIS PIS PIS

Lettelse.
Der er en diagnose! (og skulle cysten øge trykket i drengens hjerne, kan der gøres noget.....der kan sættes et dræn ind, men det vil lægerne ikke gøre nu, da risikoen ved at røre ved cysten er for stor). Og så er det ikke værre!?!
Drengen kan levet et normalt liv med cysten, så længe den ikke vokser eller han slår hovedet....og hvor tit gør man lige det? (visse sportsgrene bør undgås, men det er da også til at leve med)

Glæde.
Jo jeg føler faktisk, en måske forkvaklet glæde over, at jeg holdt fast i min intuition. At vi ikke lod os overtale til, at indlægge drengen med henblik på en psykisk vurdering (der var én læge, der inden han havde set Kasper, havde bestemt at symptomerne stammede fra en psykisk ubalance, TIL TRODS for at flere af hans  kolleger sagde det modsatte !!!!!! Denne ene læges kommentar, var at de andre ikke var kompetente nok....øh og han havde endda skanningsbillederne og kendskab til cysten!!!)! Godt, at vi lyttede til Kasper og os selv. Vores egen læge besluttede faktisk, at flytte os til et andet sygehus (jeg var aaaalt for autoritetstro til at forslå det)

Fortvivlelse.
Jeg VIL IKKE HA' DET!!!! Jeg vil ikke ha' at min dejlige dreng skal gå med denne lorte cyste i hjernen, der betyder, at han altid skal passe på ikke at slå sit hovede (cysten kan vokse og/eller bløde ved slag og da den sidder ved "styretøjet", er det et stort problem, da den så vil trykke ind på lillehjernen og hjernestammen). Jeg vil ikke ha' at han skal bekymre sig om andet end skolen, livet og pigerne, men det er bare vigtigt, at han lærer at passe på.
I nat har jeg ligget og kigget op i loftet og tænkt "det her kan bare ikke være sandt". Og helt ærligt, så tænker jeg, at på mandag, hvor vi skal til samtale igen, så fortæller lægen, at der er lavet en fejl og/eller det slet ikke er så alvorligt.

Sorg.
Det lyder måske lidt overdrevet at føle sorg, men det gør jeg.....på Kaspers vegne, men han er nu mest vred over, at lægen snakkede om, at han jo kunne spille fodbold med hjelm på (måske lige drengen holdt op med at lytte, da det forslag kom på bordet? 13-årige vil da ikke være anderledes)

Bekymring/frustration.
Hvordan skal jeg undgå at pakke drengen ind i vat??????? Hvordan skal jeg lade være med at analysere hans mindste bevægelse? Ser jeg symptomerne, hvis cysten bliver aktiv? (ja det gør jeg!!! og drengen vil nok blive skannet unødvendigt mange gange.....lægen sagde at med den diagnose, ville Kasper næppe komme på den lange venteliste)

Accept.
Jeg prøver. Vi prøver. Drengen skal ha' lige den cykelhjelm han vil ha'. Jeg tænker i praktiske løsninger og er ikke sikker på, at det helt er det samme som accept, men det virker lige nu.
Og så har jeg bestemt, at Kasper aldrig vil få problemer med cysten og at jeg er unødvendigt nervøs....(skrev jeg accept...hmmmm)


Og så vil jeg huske på, at det hele kunne ha' været meget værre....den sætning virker altså ikke altid lige godt. OG alt alt lige nu virker voldsommere og at når vi har fordøjet beskeden, så vil det ikke se så sort ud!

Nu vil jeg forsøge at komme op på tømmerflåden og finde mit fodfæste. Og så vil jeg tage en DYB INDÅNDING og ikke blive helt hysterisk, når jeg skal se Kasper spille fodbold i dag (uden hjelm).

Tak fordi jeg måtte bruge lidt (meget) plads på at lufte mine tanker.
Bloggen skal nok vende tilbage med kreative indslag, men lige nu kan jeg dårligt nok finde ud af at vaske op. Det der oprørte hav, gør at al min koncentration bruges til ikke at gå i selvsving og seriøst købe alt det vat, der findes i verden og så pakke drengen ind ;D