onsdag den 30. oktober 2013

Messe-indtryk og indkøb

Så er jeg tilbage på bloggen igen :D

Mange indtryk og oplevelser skulle lige fordøjes og sofaen skulle lige ha' genopfrisket min bagdels brede aftryk ;D

De tre kreative dage blev nydt i fulde drag og kort (?) fortalt, så kommer her et resumé:


lidt lama-uld til nyt projekt
og en efterbestilling på denne farve  vil jeg ikke afvise ;D

Fredag og lørdag:
Jeg var så heldig, at få lov at dele ud af min hæklepassion (= workshops) hos min dejlige veninde, Trine Bertelsen. Hvor var det bare dejligt med alle de skønne kvinder, der kiggede forbi. 
Det var skønt at være omgivet af lækkert garn og endnu skønnere at tilbringe så megen tid med min nordjyske veninde. Lørdagen blev yderligere beriget af to talentfulde kvinder: Rachel Søgaard og Charlotte Kaae....tjek lige de fedeste logoer på ovenstående billede.

dejlige farver

Søndag:
Sammen med min strikkeklub (tror det skal hedde garnklub, for jeg føler mig jo lidt diskrimineret som ikke-strikker ;D) indtog jeg messen med en plan......og en aftale hos Tante Grøn. Det var mægtig hyggeligt at hilse på de mange, der kiggede forbi til en hæklesnak. Og midt i det skønne garn-mekka, måtte jeg jo også købe garn til næste pude-projekt.....bare fordi jeg er blevet fuldstændig vild med denne grålige dusede rosa/pudder-farve.

på tantenes facebook-side, kan I se hvor smuk en stand det var

Flere fristelser, der kom med hjem ;D

Hos Mette, fandt jeg messens billigste omgangstæller, som jeg simpelthen ikke kan undvære. Seleclipsene købte jeg fordi....øh ja hvorfor??? Nårh jow, jeg vil nemlig gerne dele en god idé, som er set  hos en medblogger på instagram (skal lige ha' tilladelse først).


Hos den absolut dygtige hæklerske, Heidi, fandt jeg disse virkelig billige rasler. Heidi laver altså de fineste ting og hendes dukker er uimodståelige. 


Hos Ønskefe fandt jeg dette produkt, som jeg længe har ønsket mig. Ok det var dyrt, MEN det kan altså række langt, hvis man tænker sig lidt om og økonomisere med pladsen. Og hvad er det så jeg har købt? jo det er vandopløseligt broderi-stof. Drømmer om at komme igang med at sy korssting på diverse tasker, julehjerter, etuier og bluser (åhhh hvorfor har døgnet ikke flere krea-timer?)


Og så lykkedes det mig at finde Hakkenålen. Sidste år besøgte jeg standen og var vild efter at prøve tunesisk hækling, men teknikken gled alligevel lidt i baggrunden. NU vil jeg altså i gang og har også et par projekter i støbeskeen. Der findes jo mange lækre strukturer inden for tunesisk hækling. 


Lidt krystaller skulle der vanen tro også med hjem....denne gang til niecerne. Pigerne er vilde med blå og grønne farver og krystaller, så voila to fluer med ét smæk :D.


Alt i alt en skøn messe, dog med en enkelt kedelig oplevelse: jeg har tabt min ny-indkøbte hæklenål! Æv, æv og atter æv. Jeg må se at få bestilt en ny, for jeg kan simpelthen ikke leve uden de der clover amour hæklenåle.

9 kommentarer:

  1. Smiler tak for at du kan lide mit logo, det er tegnet af Mette Skakon og redigeret af Michael Lassen. Det var så hyggeligt at mødes i det virkelige liv :-)
    Knuser
    Charlotte

    SvarSlet
  2. Du havde en weekend i himlen med alt det lækre garn... men hold da op hvor må du også ha været træt.. Pyha.. et skønt blogindlæg du har lavet med goe billeder.. jeg nød at ha dig som underviser - en skam du bor så langt væk hæhæ:0)
    Knus Iben

    SvarSlet
  3. Sikke meget du har nået på messen, ja og træt må du ha været.
    Øv med hæklenålen er clover amour de nye i farver? Har de bruneagtige og dem er jeg så glad for. Hvor køber du de kulørte?
    Og husker du den lille gris opskrift vi talte om ?
    Mvh Kirsten (post@kirob.dk)

    SvarSlet
  4. Sikke dog en masse lækre ting du har fået købt. Det lyder til at ha været en fantastisk dag!

    SvarSlet
  5. Det ser dejligt ud. Det lyder spændende med vand-opløseligt broderestof, jeg har altid bare syet på lærred og trukket trådene ud efterfølgende, jeg er spændt på at se dine resultater

    SvarSlet
  6. Det var nemt at går amok i alle de fede lækkerier, der var på hele messen :-) Jeg fik da også købt lidt med hjem :-) Jeg tog hjem med en lyst til at brodere, selv om det faktisk ikke er noget jeg har gjort meget i :-) Det var i øvrigt super hyggeligt at hilse på dig, selv om det blev lige som et workshop startede :-)

    SvarSlet
  7. Sikke nogle super fine ting du er kommet hjem med. Er det runde rasler du har vist på billede nr 5? Jeg har ledt virkelig længe efter sådan nogle. jeg har kun kunne finde de flade indtil videre.

    SvarSlet
  8. Det var super hyggelig at møde dig på messen ,når man følger dig her på siden, din side er super inspirerede . Jeg håber du får hæklet armbåndet som du fotograferede og det er ok hvis du ligger det ud bagefter knus jette

    SvarSlet
  9. Sikke mange gode ting du fik med hjem

    SvarSlet