Jeg sidder med noget maveinfluenza
og tænker over forskellige ting:
fællesskab
og
pjækkeri
Og hvorfor lige disse to emner?
Jo, det er såmænd meget enkelt
og ikke spor filosofisk ;D.
FÆLLESSKAB: Jeg kigger på billeder af gymnastik-opvisningen fra sønnens efterskole, Balle musik- og idrætsefterskole. I lørdags var vi til forældredag og så opvisningen. Det fællesskab og den holdånd, der emmede ud i salen til tilskuerne var helt overvældende. Jeg fik tårer i øjnene....og ikke bare fordi mit lille (?) pus var blandt udøverne, men fordi en gymnastikopvisning er et smukt og imponerende stykke arbejde. Min søn er ikke vildt begejstret for gymnastik sådan generelt (han er fodbold-dreng), men har ingen problemer med at deltage i opvisningen......og her skammer jeg mig lidt ved at tænke, at han ville synes det er pinligt (?). Heldigvis blev mine ord gjort til skamme :) Er glad for at, at vi giver sønnen den fantastiske oplevelse det er, at gå på en så fed efterskole....så har jeg ingen problemer med at spænde livremmen ind og undvære lækkert tøj og andre ting.
SKOLEPJÆK: Jo mens jeg kiggede på billederne, fik jeg også øje på en dreng med skoletaske på ryggen, der gik rundt og rundt om vores lomme (vi har et sti-system, som mange børn bruger for at komme i skole). Det var tydeligt, at han ikke var på vej i skole og ganske rigtigt efter et par omgange, gik han modsat retning af skolen. Jeg tænker, at han ventede på at forældrene skulle tage på arbejde, så han kunne gå hjem igen. På IG slog jeg dilemmaet om indblanding op. Egentligt kendte jeg godt svaret på mit spørgsmål. Ja jeg vil selvfølgelig blande mig, hvis dette gentager sig. Drengen må jo ha det svært og hvis det var min søn, ville jeg ønske, at nogen turde blande sig! Som tidligere skolelærer synes jeg, at det er en "no brainer", men selvfølgelig skal indblandingen ske med taktfuldhed.