lørdag den 5. januar 2013

Min indre hækle-nørd...

...nød udfordringen :D

Fik lige en forespørgsel om jeg ville oversætte et mønster og da dagens opgave ellers var at ordne vasketøj....tjahhh så var jeg ikke svær at overtale ;D

Opskriften er på et tæppe, som kan ses her og mønsteret har åbenbart mange navne, da jeg selvfølgelig lige tjekkede nettet om der ikke allerede var en beskrivelse af mønsteret....kunne ikke finde det, så jeg gik frisk igang ;D

Mønsteret hedder...tjah godt spørgsmål, men her er et par muligheder:

Harlekin
Cathrine's wheel
dobbelt-sidet muslinge-mønster
...og der dukker sikkert flere navne op


Og det blev også lige til et diagram, omend det er hurtigt tegnet (læs: sjusket tegnet).
Mønsteret er i øvrigt deleligt med 8 +1.


Jeg kan desværre ikke ligge det oversatte mønster ud på bloggen, da det jo ikke er mit eget design og derfor ikke har tilladelse til at offentliggøre opskriften/mønsteret............................................................................men sidder der en blogger derude i blogland og har meget brug for en oversat udgave, så send mig en mail.

At vende ryggen til muligheden for....

....at få masser af knus,
er noget min kat jævnligt gør, for han giiiider ikke alt det der nusseri.

På billedet er han lige vågnet og sad længe og stirrede ind i væggen....mega sjovt at se.....hvis man altså er katteejer og kender den der totalt afvisende holdning, som de dejlige væsner også kan udvise.


Ej han var altså ikke helt så sur og der blev da også nusset, da kameraet var lagt væk ;D


NB: bemærk lige min opslagstavle....JEP JEG ER KATTE-GAL ;D og hvis I bemærker det indrammede billede på det øverste billede, vil I se at jeg har et nøgenbillede stående af Robbie Williams....en gave fra min niece ;D. Det var resultatet af en totalt gakket ønskeseddel fra mig, hvor jeg havde skrevet tossede ønsker og ét af dem var et nøgenbillede af R.W. og de øvrige var lidt a la medvind på cykelstierne ;D. Synes selv at jeg var mega-sjov, men de tog godt nok fusen på mig den jul.

Lørdagen skal bruges på en udfordring....nemlig oversættelse af et hæklemønster....det går vist hurtigere at oversætte end at finde teknikken i mine hæklebøger.

fredag den 4. januar 2013

Jeg hækler som en brækket arm....

I juleferien startede jeg på endnu et sæt pulsvarmere og denne gang til mig selv.
Jeg er jo pt. vild LAMA-ulden herfra og  med at hækle striber og da jeg mere eller mindre selvtilfreds viste den første pulsvarmer til sønnen og en kammerat...de kom lige forbi, da der skulle hentes forsyninger af sodavand og chips.....kommentaren til mit hækleri var: "det ser ud som om du har brækket armen!"


Godt så!!!! Og nu synes jeg pludselig, at drengene har ret og den anden del af pulsvarmer-sættet mangler at blive hæklet (læs motivationen mangler ;D), men nu er jeg løbet i problemer. Min hæklefasthed har ændret sig: enten har jeg glemt hvilken hæklenål jeg har hæklet med eller også er det fordi jeg ligger ned og hækler del nr. 2?



Grunden til at jeg ligger ned, er at dagen før nytårsaften taklede vores tonstunge spisebord med hoften og derved fik en forstuvning af den muskel, der hæfter på bækkenet...det føles som om min ene balde er dobbelt så stor og dér behøver jeg bestemt ikke mere fylde ;D. Jeg havde lige glemt at vi havde sat tillægsplader i bordet og så gik jeg lidt hurtigt, samtidig med, at jeg vendte mig rundt for at sige noget til manden.....dumt I know. Trods smerter gennemførte vi sønnens nytårsfest = ingen hvile til mig og nu betaler jeg så prisen: de sidste to dage har budt på meget stærke smerter, hovedpine og kvalme.....hmmm en lille smule træls at være sengeliggende/hvilende igen, men så er det jo godt at jeg har mit hækletøj OG nye ideer til foråret :D. I dag har jeg heldigvis lidt energi til at blogge og hækle.

onsdag den 2. januar 2013

Nyt år, nyt projekt....

....håber jeg i hvert fald på :)
hvis der ellers er nogen der vil lege med?
Og hvis jeg ikke er for sent ude?

Før jul satte Sara en blog-leg i gang og jeg ville vildt gerne være med, men skulle altså lige ha' julen overstået.....og der er ingen deadline på legen, såååå nu prøver jeg lykken.

Har du lyst til at lege med og bytte med mig, så kan skriv til mig, når du har læst reglerne hos Sara.


Mine byttepartnere er:

1. Gitte
2. Lise
3. Tanja
4. Lena
5. Karina
6. Jeanette


mandag den 31. december 2012

Stjerne-godt nytår

Jeg ønsker alle i blogland et rigtig godt nytår og håber at det nye år bringer skønne kreative oplevelser.

Nytårs-aftens-forberedelserne skrider roligt fremad og vi er ved at være klar til at modtage sønnens mange inviterede gæster.....jep han har fået lov til at holde en nytårsfest.

MEN sprut og krudt blandes ikke til festen! 

Bordet er dækket og jeg er sådan set ok tilfreds, men ville dog ønske at jeg havde fået lavet et stjerne-gardin  a la dette her. Man har vel fået stjerner på hjernen efter en december måned med stjerne-spækket inspiration fra to skønne kvinder....ingen er vist i tvivl om hvem jeg henviser til ;D



søndag den 30. december 2012

Skitsebog i grønne farver

...til en helt speciel kvinde, hvis ideer er helt fantastiske.



Skitsebogens udtryk matcher en kommende ipad-cover til samme kvinde ;D

lørdag den 29. december 2012

Skitsebøger til nye ideer

....i en total minimalistisk stil ;D

Skitsebøgerne er dog ikke mine, men nogle jeg lavede til et par kvinder, der har sååååå mange fantastiske ideer og som jeg elsker at handle med. To inspirerende kvinder.




Men disse to skitsebøger var ikke de eneste, 
der blev sendt ud i december...
kig med i morgen