søndag den 10. november 2013

Hjælp søges....

....til et mønster.

jeg er fuldstændig pjattet med denne isblå farve

Jeg har brug for en poncho-agtig sag og den skal være hæklet. Når jeg har været i skoven og kommer hjem, fryser jeg om skuldrene, men har det rigeligt varmt under gåturen????

Altså løsningen må være, at jeg lige smider sådan en poncho-sag over skulderen, når jeg er kommet hjem,  ikke?

Jeg var fyr og flamme efter at lave en poncho i tunesisk hækling, men synes alligevel ikke ved nærmere eftertanke, at det dur.

Så ledte jeg efter opskrifter på nettet og fandt flere.....strikkede modeller, som jeg kan li': denne er jeg fuldstændig vild med, men har ikke fået købt garn nok (3 nøgler isblå, 4 nøgler hvid, 3 nøgler grå, 2 nøgler koks og så har jeg også lidt brunt, lidt karryfarvet, lidt petrolium) OG så skal min poncho være hæklet! 

Hvorfor købte jeg ikke bare rigeligt til en ensfarvet poncho, for jeg er jo slet ikke til så meget spræl? Eller også skal jeg vende tilbage til ideen med tunesisk hækling?

Hvis der nu er nogle af mine læsere, der har en rigtig god idé eller opskrift at henvise til, vil jeg blive sååååå glad.

13 kommentarer:

  1. Hvis du havde garn nok, så kunne du jo sagtens lave den du henviser til, som hæklet model.
    Du hækler jo bare en lang "strimmel", istedet for at strikke en strimmel. Men som du selv skriver så kniber det nok med garnet...

    SvarSlet
  2. Aphrodite wrap er måske en mulighed? Luner lige præcis om skuldrene :)

    SvarSlet
  3. Har du checket på Ravelry ? der er garanteret nogle modeller.

    SvarSlet
  4. Jammen halloej, du har da billedet af en haeklet poncho paa din blog. Billedet fra Trine Bertelsens design med den blaa poncho. Jeg har tit beundret den men haeklingen har stoppet mig. Du kan da bare haekle den lidt laengere eller saa laenge garn haves. Hvad siger du til det?????

    SvarSlet
    Svar
    1. Lin: ja du har jo fuldstændig ret.....jeg havde ikke lige overvejet Trines smukke poncho/cape-model? Eneste problem ved den model til mit behov, er at jeg ikke ønsker halskraven varmet, kun skuldrene :) Men smuk er den jo :)

      Slet
  5. Ideen er super fin, men ville lave den om til en kortere cape, uden spids. Den behøver jo egentlig ikke at gå så langt ned over mave og ryg, da det ofte er øverst på ryggen at der er koldt.

    For at hækle i de farve du har, så du ikke skal købe ekstra, ville jeg hækle nogle endnu større grannys end dem på billedet, i alle de farver som IKKE er isblå, 3 stk. med 5 - 6 omg. Dem ville jeg samle til en høj rektangel. Langs den ene side ville jeg med isblå hækle Granny frem og tilbage, og hele vejen rundt om dine forfrosne skuldre;), og samle dem med firkanterne på den anden side af disse.
    Undervejs må du holde øje med mængden af isblå, og evt. hækle et par striber af de andre farver, ikke mange, men bare en enkelt stribe i ny og næ.
    For at capen runder lidt og lukker til om din hals, skal der sikkert også strikkes en omg eller 2 øverst, og med nogle indtagninger.

    Håber at det lykkes for dig at finde en eller anden løsning, god søndag, knus Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Sødeste Stine, det er jo lige præcist dét jeg skal gøre. Tusind tak for top hjælp. Havde overvejet at hækle "striben" i tweed stitch, men det kræver nok en del mere garn.....kunne jo også bare købe mere garn ;D Granny striber er jo nemt og flot i de nødvendige farveskift. Nu bliver det en rigtig god søndag :), når der senere skal hækles og ses film (vejret her indbyder til råhygge). Linker selvfølgelig til dig, når jeg engang får min cape/poncho-ting færdig.

      Slet
  6. Super flot og klædelig farve ;O) Tænkte om du ikke ville få mere ud af et stort dejligt langt og bredt halsrør, du kan vikle rundt og op om ørene.
    Kh Helle

    SvarSlet
  7. Enig med Stine ... det er da det du skal. Den model du viser kunne jo sagtens laves i tunesisk men tror du ikke det bliver lidt for fast...
    God fornøjelse ;0)

    SvarSlet
  8. Giver også Stine ret :) ... - og det kan jeg se du også gør ...
    glæder mig til at se din model :)
    kh

    SvarSlet
  9. Så denne her, og kom til at tænke på din eftersøgning:

    http://hendesverden.dk/handarbejde/hakling/Haklet-cape-med-viftemonster/

    SvarSlet
  10. Det er sjov. Jeg har også en stak strikkebogen-garn liggende, som jeg ikke helt har et projekt til endnu :-D

    Det lader til at Stine har den helt perfekte ide. Ellers er du meget velkommen til at søge inspiration på min opslagstavle her :http://www.pinterest.com/tichtach/crochet-knit-scarfs/

    Rigtig god fornøjelse!

    SvarSlet
  11. Pretty section of content. I just stumbled upon your weblog and in accession capital to assert that I get in fact
    enjoyed account your blog posts. Any way I'll be subscribing to your
    feeds and even I achievement you access consistently rapidly.


    Visit my weblog Need For Instructions That Are Driving Leicester

    SvarSlet