mandag den 30. april 2012

En helt fantastisk dag

TUSIND TAK 
for alle de søde konfirmations-hilsner fra blogland. 

Der er ikke så meget billed-spam fra dagen, for billederne ligger på min søsters kamera, men lidt billeder skal da på bloggen ;D.

Festen blev afholdt i det lokale idrætscenter....sønnens andet hjem ;D. Vi havde også lejet den nye hal, så ungerne kunne spille lidt fodbold...total succes.


Bordkort, menu-kort og borddekoration.
Bordkortene indeholdt chokolade og menukortene havde ud over menu-oversigt og velkomst-sang også en lille historie om Kasper...alle forskellige historier.


De spray-malede træer gjorde sig så godt i lokalet. Jeg er så glad for at Kasper gerne ville ha' dem og at min kære mand gad støbe og spraymale ;D. (og træerne skal nu gøre nytte forskellige steder, bla. på terrassen, i stuen...og så ved jeg faktisk ikke lige hvad jeg vil med de to andre træer, men der er udtrykt interesse fra nogle af gæsterne, der gerne vil købe dem)


Jeg havde klippet og lamineret ca. 80 billeder af Kasper, som han selv hængte op på væggene....og jeg skulle styre mig og ikke rette på det, for han gik så meget op i det. Billederne skulle faktisk ha' været lavet som vimpler (tak til Panduro-Dorthe for ideen), men tiden løb og ja.....det fungerede fint med cirklerne.






Gave-indpakningen fra os, var en arkiv-æske, hvorpå der var limet et billede printet på lærredspapir og æsken skal nu bruges til at gemme telegrammer, sange og andre ting fra konfirmationsdagen.


Og inden i æsken var der selvfølgelig en gave og et skrabelod fra os. I nogle af felterne var der billeder af Kasper og en lille tekst, i andre felter var der penge (han ønsker sig brændende et kamera og vi synes at han selv skal være med til at købe det, så derfor fik han penge til et)


Og til sidst, så vil jeg da lige vise flag-ranken, som ALTID er med til fester i vores familie. Flagranken er ikke hjemmelavet, men hilsen fra min fætter (en tak for invitationen-gave), da vi i tidernes morgen inviterede til bryllup. Når Kasper engang flytter hjemmefra vil jeg lave en flagranke til ham, for det er altså hyggeligt at have sådan en tradition.


Det var en helt fantastisk dag og jeg er rørt over alle dem, der var med til festen og alle dem, der sendte Kasper en hilsen. Det var en så stor dag og præstens tale til konfirmanderne var så smuk og helt rigtig (vi har fået en ny præst og hun er super cool).

I morgen vil jeg vise gæstebogen, for i dag har jeg ikke mere krudt og selv om huset er et stort kaos....hvordan skete det lige, når vi ikke holdt festen hjemme ?...ja selv om huset er afsindig rodet, så bliver jeg vist nødt til at hvile den trætte krop. Planen er: en tallerken med frugt og en film i dvd'en, hækletøj i hænderne og skitsebogen ved siden af, hvis jeg altså kan lukke øjnene for rodet ;D


søndag den 29. april 2012

Den helt store dag...

.... er skudt i gang.


Så blev det endelig konfirmations-søndag, en dag vi har set frem til længe. 

Ha' en rigtig god søndag derude i blogland.

lørdag den 28. april 2012

Kringle med luxusfyld

Jeg har opskriften på den lækreste kringle....ja stængerne kaldes for kringle, selv om jeg nu ikke er enig...ej heller i stavemåden "luxus", men det er afgjort lækkert bagværk.


Ingredienser:
Dej:
50 g. gær
2 dl. koldt mælk
2 æg
1 spsk. sukker
½ tsk. kardemomme
½ tsk. salt
200 g. smeltet smør
600 g. mel

Fyld:
150 g. marcipan
125 g. sukker
125 g. smør
100 g. hakket chokolade eller chokolade knapper

Pynt:
50 g. hakkede hasselnødder eller flager
1 æg til pensling
perlesukker


Fremgangsmåde:
Dej:
Alle ingredienserne røres sammen. Dejen hviler, mens fyldet forberedes.

Fyld:
Alle ingredienserne røres sammen. 

Dejen deles i 3 lige store dele, der hver rulles ud til ca. 20x30 cm. De udrullede stænger snittes på skrå i kanten, så de kan flettes som vist på billedet.



1/3 af fyldet kommes på midten af hver stang.

Stængerne flettes, pensles derefter med æg og drysses med nødder og sukker.

Stængerne stilles til hævning et lunt sted i 30-40 minutter.

Bages midt i ovnen ved 220 grader i 12-15 minutter. (synes nu at mine kringlestykker skulle bage lidt længere tid)

Velegnet til frysning.


Kringlestykkerne blev bagt i går aftes og mens mor her bagte af hjertets lyst, fjollede husets drenge rundt i køkkenet (?). 


fredag den 27. april 2012

Der knokles.....

...på livet løs.


Reagens-glassene er beviklet med bonzai og klar til montering på bord-dekorationerne. I går fik vi mange ting klaret, men troede også mindst at jeg skulle dø af stress. Vi var bare nød til at knokle løs i går, for i dag skal vi til middelalder-marked...tror jeg det var...., som skolen afholder. Som de totalt overskuds-forældre (?) vi er, møder vi selvfølgelig op og støtter arrangementet. 

Og så skal der hentes blomster handles ind, bages og gæstebogen skal samles og alt det andet...og så har jeg et stort ønske om at besøge vores kære, kære nabo der er kommet på sygehuset med. Jeg sad ved computeren i onsdags og så pludselig at ambulancen holdt hos min kære nabo. Han har været syg i lang tid og nu en blodprop i hjernen....øv osse. 

torsdag den 26. april 2012

Heldig i spil eller kærlighed?

Uanset hvad, så kan du lave dine egne skrabelodder. 


Med 1 del sølvfarvet hobbylack og 1 del opvaskemiddel, så kan du lave den egne skrabe-felter. Det er nemt, men svært at få helt jævnt i større felter. Her har jeg arbejdet på en glasplade (billedramme) og er endnu ikke helt færdig med projektet.

En diy kan findes her.

NB.: mal max to gange på feltet, da jeg oplevede at malingen krakelerede ved flere lag.

onsdag den 25. april 2012

Atjuh

Ja den står stadig på konfirmationsforberedelser og nu er jeg nået til salt og peber-bøsserne. I kan jo nok se at peberet kommer fra ALDI og jep jeg har sparet på peberet...altså sparet på pengene.


Salt- og peber-bøsserne skal ha' mavebælte på og det skal være billeder af konfirmanden...


Desværre havde ALDI ikke salt-bøsser i samme serie som peberet, så jeg købte bare nogle ekstra peber-bøsser, hældte peberet ud og nu venter jeg så på at de er helt tørre, så jeg kan hælde salt i glassene.

Mavebælterne er flækket sammen i publisher, printet ud og lamineret med bogbinderplast (så de kan modstå fedtede fingre ;D).

tirsdag den 24. april 2012

At kende sin plads...

...er bestemt vigtigt, for vores to katte.


Ja, ja det er gået lidt over gevind med de der papkasser til kattene. Nu ligner stuen snart et lager igen, men et dejligt lager med katte....hi hi....uh hvem der bare havde 30 katte? Jeg ville ønske mig MANGE katte, langt gråt hår (er på vej med det projekt) og så ville jeg være den der sære gamle kvinde med de mange katte....ja det ville da være livet...eller ? På den anden side vil jeg også gerne forblive gift med min dejlige mand og han kan ikke leve med mere end to katte ad gangen. Og jeg vil på ingen måde undvære manden i mit liv, så jeg nøjes med to katte i husstanden ;D

mandag den 23. april 2012

Åhh det var tider


Jeg sidder jo og kigger billederne af sønnen igennem. Tænk hvor tiden er gået hurtigt....og tænk at jeg virkelig siger skriver det!

Kasper har selv været med til at vælge nogle billeder ud, som skal kopieres og dekorere lokalet på søndag.

søndag den 22. april 2012

Om en uge....

....så skal sønnen konfirmeres og vi arbejder på højtryk for at blive klar.


Bordkort og menu-kort er for længe siden færdiggjort. Synes at der er rimelig styr på tingene, men indimellem mister jeg overblikket ;D 


Jeg arbejder også på en gæstebogs-idé, som jeg selv synes er rigtig sjov (fundet på Pinterest og modificeret af mig ;D). Glæder mig til at flashe den her på bloggen. I dag står den dog på andre hemmeligheder, tra la la la.

lørdag den 21. april 2012

Retro-mekka

Jeg var lige et smut på Brørup Marked i går for at kigge efter blomster til konfirmationen (og fandt dem i den lokale SuperBrugsen), men hold da op, hvor var der mange skønne ting, at kigge på.

Syntes at jeg så den ene retro skønhed efter den anden, men nu er jeg jo ikke selv til retro-stilen, så jeg kunne snildt gå forbi.

Havde nu også besluttet, at jeg IKKE skulle fristes af noget, men da jeg så de sødeste metal rådyr til 25 kroner pr. stk. måtte jeg bare eje. (jeg bliver aldrig færdig med rådyr, ræve, nøgler og katte ;D)


Og da jeg så havde brudt aftalen med mig selv, kunne jeg jo lige så godt købe fortsætte....og det blev til denne super-skønne brødkasse (60 kroner).

Efter konfirmationen skal jeg helt klart afsted igen. Der var så mange fine ting, hvor jeg tænkte "ej hvis jeg lige maler den der, såå......." , min kreahjerne gik helt amok og jeg kan da slet ikke vente til næste markedsbesøg. 

På vejen hjem kiggede jeg da også lige forbi genbrugsen i Bække ;D Jow, når markedsblodet først ruller, er det ikke til at stoppe ;D

fredag den 20. april 2012

Skal, skal ikke?

Hmmm...det bliver et skal ikke.


Jeg sidder med min nye medicin og har besluttet at jeg ikke vil tage den....endnu. Er faktisk ret så utryg ved medicinen. I onsdags var jeg en smut på sygehuset, til en opfølgende samtale, en samtale som skulle ha' været i februar, men min journal var blevet forlagt. Ok det kan ske og jeg var ikke sur eller vrøvlet over det. MEN da jeg så kom til samtalen, var min journal helt og aldeles pist væk og neurologen kunne ikke finde nogle noter på aftaler eller medicin eller noget som helst, andet end henvisningen fra min læge. OK der blev jeg måske lidt stram i betrækket, men det kan jo ske og heldigvis kunne jeg godt huske vores aftale.

Neurologen havde ikke tid til andet end at fortælle mig om den manglende journal og at jeg kunne prøve noget andet medicin. Recepten blev skrevet i en fart og jeg sad og forsøgte, at spørge ind til alternativer, men nej jeg skal nu blot møde op om nogle uger og få en ny recept (?!????) 

Mens jeg skriver, bliver jeg faktisk ret så irritabel, for nu sidder jeg jo med en medicin, som jeg ikke er tryg ved. Dels er bivirkningerne (de almindelige) meget belastende og så må jeg ikke køre bil, motorcykel eller cykle???!!!??? Og kan det blandes med mit andet medicin? Har faktisk flere spørgsmål!

Så lige nu bliver det til et "skal ikke" og så må jeg efter konfirmationen, tage stilling til om jeg vil tage medicinen, men det bliver ikke uden først at ha' fået en ordenlig forklaring på skidtet. BASTA.

Nu vil jeg så sætte mig ud i Fiaten, totalt migræne-fri, og køre mod Brørup marked, for at kigge lidt på blomster (også til konfirmationen).

torsdag den 19. april 2012

Aften-hækling

Det meste af tiden går jo med at forberede den forestående konfirmation...vil jo så gerne at dagen bliver rigtig god for drengen. Men om aftenen har jeg fri og så hækler jeg lidt på Laila's pudestykker...og spiser slik ;D. 


Nej det gør jeg altså ikke hver aften, spiser slik, men tråd-skålen afslører her lidt slik-papir...skulle lige prøve de fejl-indkøbte Maoam's (drengens yndlings) i den syrlige udgave....og nej de er ikke specielt gode og jeg er ellers meget vild med syrlige sager.

onsdag den 18. april 2012

Tid til overspringshandlinger...

 ...har jeg på ingen måde, men fristelserne er jo for store, når man lige skal kigge ind på Pinterest...damn den tidsrøver.

Fandt denne her diy på armbånd og så havde jeg lige en rest zpaghetti-garn fra hende her ...tænke tænke...jow da, lidt fingerstrik er der altid tid til....det tog heller ikke mange minutter, såååhhh det går vel nok ;D


Armbåndet er lavet på 3 fingre, men jeg tror nu at jeg vil prøve én med to fingre en anden dag og i en anden farve, men ser helt klart muligheder i ideen.

tirsdag den 17. april 2012

Det der med at gå i hi...

....den var jeg helt med på i går. Præcist som yngste-katten i sin yndlings-papirs-pose. Min mand arbejder sammen med en skøn kvinde, der jævnlig sørger for at holde mig med papirs-poser til katten.


Nu er jeg liiige en smule for stor til at sove i en papirs-pose...tror heller ikke at der findes så store poser ;D... men min seng var et fint sted at være i går. Fik pludselig en OMG voldsom migræne, der sendte mig til tælling og dagens mange planer blev skrinlagt....måske skulle jeg starte på de sk...de betablokkere igen. Håber altså at neurologen har et alternativ, for det går ikke med de der betablokkere. Ok de hjælper på migrænen, men jeg bliver sååååååå afsindig træt og har mareridt næsten hver nat (kedelige bivirkninger). Trætheden er virkelig ulidelig, men det er migræne-anfaldene også...what to do?

mandag den 16. april 2012

S for spraymaling og saltmandler

Week-enden gik med at spraymale de træer, som skal pynte i festlokalet til sønnens konfirmation.
Jeg lod manden spraymale, for jeg ender ALTID med at ha' maling alle mulige og umulige steder, end de planlagte. Manden min byggede en spray-kabine af papkasser og gik ellers igang med at spraymale.


Inden for gik jeg så og dimsede lidt rundt....er ikke helt klar over hvad jeg egentlig fik klaret i week-enden, men jeg lavede den lækreste kylling i karry (har aldrig smagt det før) og så lavede jeg også lige en portion saltmandler....uhmmmm det var guf.

Opskriften på saltmandlerne er fra Hjerteforeningen, men jeg bruger kun den halve mængde salt og det er rigeligt.

de sørgelige rester efter en aften på sofaen

søndag den 15. april 2012

Rugbrøds-pizza

I venteværelset hos Lone, fandt jeg en opskrift på rugbrøds-pizza. Super lækkert som frokost på en forårs-kold dag eller som aftensmad på en lun sommerdag....serveret med salat til.

Opskriften er nem: 

Tomatpuré (1 ds.) og oliven olie (3 spsk.) blandes sammen med salt, peber og lidt knust hvidløg (2 fed).
Tomat-blandingen smøres på skiver af rugbrød (4 skiver.) og ovenpå lægges friske tomater i skiver (vi havde cherry tomater i køleskabet). Rødløg (så meget, som man kan li') i fine skiver lægges ovenpå tomaterne og dele baduljen sluttes af med lidt reven ost eller frisk mozarella og oregano.

Og så ind i oven med skiverne i 15-20 minutter ved 180 grader.


Jeg vil helt klart anbefale mindre olie og en god salat til, specielt rucola.

lørdag den 14. april 2012

Kat + overspringshandling = jubiiiiii

Jeg skulle igang med at rydde op på krea-bordet, men fik pludselig lyst til at lave noget helt andet.....noget kreativt og ikke konfirmations-præget, så jeg skubbede blot rodet til den anden ende af bordet og gik i gang.

På den dejlige Pinterest-side, kan man jo finde så mange ideer og én af dem ledte mig videre i cyberspace, hvor jeg fandt en genbrugs-katteseng. Den originale idé er über-cool, men jeg ville ikke bruge alt for mange penge/tid på sengen, da jeg af erfaring ved, at mine katte vil flænse den i stykker på nul komma fem (havde ikke lige set den udskiftelige del på originalen). 


Jeg skar blot 3 store pap-kasser op i strimler (9 cm) og begyndte at rulle og tape indtil jeg ikke havde flere papkasser. Kanten sluttede jeg af med nogle lodrette stykker (ville ønske at jeg havde haft noget masking tape) og en stribe med teksten:

TIME SPENT WITH CATS 
IS NEVER WASTED.


Katte-"sengen" fik ikke en høj kant, da jeg ikke havde flere papkasser ved hånden.....som jeg kunne nænne at klippe op. Kattene havde sådan forelsket sig i de store papkasser og var nærmest flyttet ind i én af dem.......og den kunne jeg da ikke ta' fra dem, vel?


Sønnen ville også gerne beholde en papkasse, for det er jo så sjovt at drille/lege med yngste-katten, Bølle.


Kønt er det ikke med den store papkasse i stuen, men når kattene og sønnen nu har det så hyggeligt, bliver den stående et par dage....MEN den anden lille papkasse, som kattene har haft stående ryger ud....vi kan jo ikke ha' stuen til at ligne et lager.


fredag den 13. april 2012

En god frokost efter en god handel

Nu hvor opvasken er klaret...efter kagebagningen i morges.....har jeg haft god tid til at kigge på de fine sager, som jeg har købt hos www.fjensenhandel.dk: bonzaitråd og reagensglas (fyrfadslys og dekorationsstenene er ikke fra den fantastiske netbutik).

Selvfølgelig købte jeg også lidt andet :D....bl.a. et par glas-krystaller til at hænge op i sådan lidt feng shui-stil. Jeg opdagede netbutikken i min søgen efter reagensglas til borddekorationerne og fandt www.fjensenhandel.dk, hvor priserne er såååååå lave, at jeg næsten bliver nødt til at gå til blomsterbinding igen. Og servicen, ja den er altså i über-klasse, så det er næppe sidste gang jeg handler dér....selv min kære mand er begejstret ;D.


Reagensglassene skal bevikles med bonzaitråden og stikkes i den støbte flise/fad. Det endelige resultat, får I ikke at se før efter den store dag, men jeg tror at det bliver rigtig fint og lige efter sønnens hoved....det er jo også ham der har bestemt det hele, mens mor blot er arbejdsslave.....ikke meget anderledes end til hverdag.

Mor er ikke skuffet...

...nej hun er sk....de SUR!

øv en opvask, der nu venter på mig

I går aftens, lige inden sengetid, meddeler sønnen, at han da forresten skal ha' kage med i skole næste dag (altså i dag). OMG jeg blev sur. Overvejede seriøst at lade drengen svede overfor kammeraterne, men da klasselæreren først gav drengen besked i går, så synes jeg alligevel ikke at jeg kunne få mig selv til at lade drengen "lære det på den hårde måde". I stedet går han så glip af de vafler jeg ville ha' bagt med kærnemælken, der nu er havnet i kanel-kagen....så kan han lære det! (?)

Kanelkagen er super nem at bage og blev klasket sammen her til morgen. Surheden var overstået....gider nu heller ikke være sur over at skulle bage kage, men i går aftes var jeg saft-suse-mig SUR.

torsdag den 12. april 2012

Trøste-præmier er heller ikke tossede

...og da slet ikke disse fine høns, som jeg fik i trøstepræmie hos hende her. Jeg blev såååå glad, da jeg fik overraskelsen med posten. Tusind tak søde Ida.

genialt genbrug af pudestramaj

Hønsene passer jo fint på min tallerkenrække og så kan jeg nyde synet af dem, når der smøres madpakker ;D. Påskepynt eller ej, så synes jeg at hønsene er fine hele året rundt.

har luret på mønsteret og det er da osse genialt

Senere i dag får jeg mine bestilte varer fra en ûber-billig netbutik, der tillige har en helt fantastisk service. Og så skal der arbejdes lidt videre med borddekorationerne......manden min har støbt fade til konfirmationen....skal nok vise resultatet, når de er helt færdige.

onsdag den 11. april 2012

Den der nul-tolerance-politik

.....vi har i hjemmet med hensyn til kattene, der ikke må være på bordet, er ikke helt konsekvent.

Det kom jeg til at tænke på, efter indlægget med Bølle på bardisken.

Simba i en lidt spøjs stilling, men meget typisk med bagpartiet ind over tastaturet ;D

Kattene må nemlig godt være på:

- mit "computer"bord (det er nemlig så hyggeligt at ha' katten liggende)
- mit arbejdsbord, men ikke når jeg syr på symaskinen.
- badeværelsesbordet, her får de nemlig frisk vand i et glas flere gange om dagen.

Der hvor nul-tolerance-politikken er konsekvent, er på køkkenbordet, spisebordet og sofabordet, men så var det at jeg kom til at tænke på, om kattene mon kan skelne mellem de forskellige bord-typer?

For en sikkerhedsskyld "spritter" jeg alle bord-flader af mindst én gang om dagen.

Dagens program: om en lille times tid på vej til Kranio Sakral Terapi og så skal der laves de sidste bordkort (mangler 8 stk.). Overvejer seriøst at pakke alle konfirmationsforberedelserne væk for en stund og finde symaskinen frem. Trænger til et pusterum, MEN det er jo også rart at få klaret så meget som muligt....hmmm tænker, tænker, tænker på et lille hurtigt projekt på symaskinen.

tirsdag den 10. april 2012

Mandags-fif...øh tirsdags-fif

For pokker hvor jeg griner....det er jo tirsdag i dag ;D

Sønnen foretrækker pt. pita-brød med tun og salat, som madpakke. Brødene skal selvfølgelig ristes og det tager jo evigheder at køle af, men så har jeg et lille fif:


Når brødene er ristet, klipper jeg toppen af, åbner pita-brødet og stikker den afklippede top ind i pita-brødet som vist på billedet. Brødet lægges på en tallerken og stilles i vindueskarmen med vinduet åbnet. Sådan har jeg effektiviseret min morgen-madpakke-rutine.

Selvom drengen er stor nok til selv at smøre madpakke, så har jeg hørt en familievejleder (Lola Jensen) udtale, at man skal smøre madpakken til sine børn uanset alder, for det er kærlighed man sender med i madpakken.....så det tænker jeg på, når madpakkeriet hænger mig ud af halsen...og så kommer der lidt ekstra kærlighed i madpakken.

mandag den 9. april 2012

Når katten er ude spiller musene på bordet...

eller omvendt.


Yngste-katten, Bølle, er pt. ret provokerende. Kattene må ikke være på bordet. PUNKTUM. Jeg kan selvfølgelig ikke se hvad de laver, når jeg ikke er hjemme, så her i huset spritter vi bordene af, når der laves mad.

Lige for tiden synes jeg at Bølle udfordrer denne regel ret ofte. Havde lige lagt noget vasketøj til afhentning på bar-disken og da jeg lidt efter kommer forbi, ligger der en stor kat og troner ovenpå tøjet på bar-disken (den hører også ind under kategorien: Bord må ikke betrædes).


Jeg kan sådan set godt forstå, at han valgte sig dette udsigtspunkt, men fik altså ikke lov at blive liggende. Inden i var jeg lutter smil, for jeg synes jo at kattene er så sjove....også selvom de gør noget forbudt.

søndag den 8. april 2012

Med hjertet på det rette sted

Vi er ved at støbe træer (knap 2 meter høje) til konfirmationen og jeg er med i processen med at placere grenene i cementen. Jeg overlevede kvalmen fra i går...heldigvis er det ikke hver gang jeg får kvalme af migræne-medicinen.

Èn af grenene havde et hjerte i midten.


 Desværre var grenen brækket...ellers havde jeg da ladet den sidde og pynte så fint.


Der støbes også fade til borddekorationerne. I fadene skal der monteres sådan nogle bonzai-tråde......som skal snoes rundt om reagensglas, hvor der selvfølgelig skal blomster i. 


Og der er mere sand til at støbe med, så jeg tænker på alle mulige og umulige projekter, mens manden min sukker dybt. 


Tror at søndagens energi rækker til at overraske familien med friskbagt franskbrød eller boller.

lørdag den 7. april 2012

Udsolgt


Da vi var i Flensborg, var vi inde i butikken DEPOT, der er et nipse-paradis. Jeg forelskede mig i disse harer, men de var udsolgt, så nu må jeg nøjes med at nyde dem i kataloget.....mens jeg ligger på sofaen med en infam kvalme (fra migræne-medicinen).

Satser på at kvalmen lige så stille forsvinder, så jeg kan komme i gang med at hjælpe manden med at støbe de der dekorative træer til konfirmationen.

fredag den 6. april 2012

Tyskland tur - retur

Sammen med MANGE ANDRE danskere tog vi et smut over grænsen i går. Der skulle handles sodavand og slik til den forestående konfirmation. M&M'serne skal bruges til M&Ms-småkager...Kasper ønsker sig det brændende til kaffe-bordet.


Dagligvarer fik vi også købt...også flere end de 3 ketchupflasker, men tænk kun 13 kroner for en flaske ketchup. 


Supermarkedets te-hylder var en fest at kigge på. Der var tonsvis af sjove te-pakninger. I vores ungdom...hø hø så er man skisme da også oppe i årene, når man skriver sådan....men altså i starten af vores liv sammen kunne vi godt li' at drikke sådan noget citron-granulat-te. Ikke at vi forfalder til det igen, men jeg så, at man kunne købe fersken-granulat (?!)og tænkte at det skulle Kasper da lige ha' lov at smage (?).


Henrik og jeg nød da også en gå-tur i Flensborg, sådan hånd i hånd. Det er sådan en hyggelig by. Og jeg kiggede lige ind i yndlingsbutikken: DEPOT og forelskede mig i massevis af fine pynteting (købte dog kun en lille metal-dåse med påskemotiv....mådeholdet skyldes konfirmations-budgettet ;D)

TRÆNGER TIL ET KREA-LIV OG BLOG IGEN......MEN I DAG BLIVER OVERSPRINGSHANDLINGEN EN TVUNGEN OPRYDNING INDEN SØNNEN HENTES HJEM FRA OVERNATNING HOS EN KAMMERAT....HAR HELT SAVNET DRENGEN, MEN DET GÅR NOK OVER, NÅR DET FØRSTE TEEN-AGE FLIP MANIFESTERER SIG.