Genbrugsbroderi og hækling

...blev en kombination, som jeg oprindeligt ikke havde forestillet mig :-)

(kan ikke huske om jeg har vist disse gamle billeder tidligere?)

Men min tidligere nabo havde nogle broderier, som hendes far havde broderet og hun ønskede sig et hækle-etui, hvor dette broderi blev udnyttet.

Det var en udfordring, både materiale- og motiv-mæssigt, men det lykkedes alligevel :-)

Min eneste ærgelse i dette projekt, er at jeg ikke lige tog højde for, at sømrummet selvfølgelig ville blive tydeligt, når broderiet blev kombineret med en tynd hør......dum fejl, men min nabo tog det ikke så tungt :-)

Nyt citat i rejsedagbogen

Nogle dage skal jeg minde mig selv om, at det tager tid, at blive ok igen. Det er de der dage, hvor jeg synes både fysisk og psykisk fremgang er svær at spore, men så er det, at jeg tager et kig på mine ugeplaner og kan se, at jeg rykker mig.

Ugeplanerne er G U L D værd og det samme er rejsedagbogen.

Jeg lærer mere og mere om mig selv i denne proces og min selvopfattelse udfordres. Det er en proces, som jeg hellere end gerne ville ha været foruden, men det er her jeg er lige nu.

En funky hækletaske...

...til min seje hækle-pige.

Jeg "underviser" jo et par piger i hækling og den ene pige kommer med sit grej i en plastikpose og selvom det er en Panduro Hobby pose, så synes jeg nu alligevel, at den skulle skiftes ud :-) Og da hun i mandags havde skiftet Panduro posen ud med en Rema pose MÅTTE der ske noget :-)

Jeg spurgte hende hvilket udtryk, hun ønskede på tasken og hun skitsede hurtigt en idé. Jeg har et design liggende på en hækletaske, som er hurtig at sy, men pigens skitse mindede om et par cowboybukser...og ja så foreslog jeg om hun kunne li' en genbrugsidé?

Svaret er jo tydeligt at se på billederne, for hun syntes at det var den helt rigtige idé og sammen fandt vi, i den lokale genbrugs, et par denimshorts i en børne-størrelse :-) Og et bælte, der blev brugt til skulderrem :-)

Og så var super enkelt og hurtigt at sy tasken. 

Nu har min hækle-pige en taske, hvor der er plads til hækleetuiet (for sådan et har hun selvfølgelig), notesbogen (hvor hun skriver opskriften ned i til eget design...jep hun er så sej) og der er også plads til garn :-)

#hurraformedicin 

#avminarm

#dageneftervarprisenhøj

#mendetvardetheleværd

Guldsmede, der betyder ...

...noget vigtigt i min rejse til "my new normal"

og et billede af disse insekter pryder bogomslaget til min nye notesbog.

Jeg har købt mig sådan en kinabog/notesbog til alle mine tanker og aftaler i forbindelse med psykolog-samtalerne på smerteklinikken.....og selvfølgelig kunne jeg ikke nøjes med en helt almindelig kinabog ;-)

Nu er det jo nemt, at sy et betræk til sådan en notesbog, så jeg gik fluks i gang....og blev ved med at klippe forkert og forkert og forkert....nævnte jeg ikke lige, at det er nemt, at sy betræk til en notesbog?

Jo det gjorde jeg da OG det er også nemt, men åbenbart var jeg ikke koncentreret nok, da gik i gang med projektet eller også var katten løbet med målene ;-D

MEN det lykkedes at få et bogomslag syet - omend den blev lidt kedelig i udtrykket end jeg først havde forestillet mig (noget med blonder og knapper og små mærkater). Vigtigt var det dog, at få billedet af de tre guldsmede på forsiden, fordi jeg har læst om deres symbolske betydning og det passer jo så fint til min situation.

Guldsmedens symbolske betydning:

- forandring og tilpasning

- glæde

- en invitation til at dykke ned i følelseslivet

- når en guldsmed viser sig for dig, 

er det en påmindelse om,

 at det er tid til forandring, 

at tilføje livet lidt mere glæde og lys 

- i Japan er guldsmeden et symbol på glæde og genfødsel.

- indianerne så guldsmeden som et symbol for afdødes sjæle.

- IiMayanske kultur er guldsmeden et symbol for kreativitet.

Ja synes I ikke, 

at guldsmeden er et smukt symbol?

Bagerst på bogomslaget har jeg syet et lille mærkat på med ordet BELIEVE og det skal minde mig om, at jeg skal tro på, at jeg bliver ok igen.

Og på den første siden har jeg skrevet nedenstående citat:

Ha en rigtig dejlig dag :-)

PS. hurrah for den nye medicin, der åbner flere muligheder for at vende tilbage til krea-livet

Halløj der til camping-folket...

...og camping-livet :-)

I går var jeg et smut på Grønninghoved Camping for at besøge en krea-veninde :-)

Skal jeg være ærlig, så har jeg aldrig rigtig forstået det der camping og da slet ikke at min krea-veninde sådan kører derud til Grønninghoved og sidder.....ja hun sidder selvfølgelig ikke hele tiden, men mit billede var bare, at man på camping jo bare sidder der og slapper af :-D

NU forstår jeg det!

Det var såååå hyggeligt og vejret var jo også skønt OG campingvognen og selve campingpladsen var simpelthen imponerende. 

Vi spiste frokost i solen og gik en tur ved stranden....total afslapning :-)

Og krea-veninden havde taget hele sit enorme lager af bomuldsgarn med, som jeg skulle hjælpe hende med at sætte sammen i farver til diverse projekter....gulp! Mig? Jeg er jo så farveforskrækket, men sammen fik vi nu leget så fint med farverne og jeg er sikker på at hendes hækle-projekter bliver fine og farverige :-)

En helt igennem hyggelig dag, hvor der blev hygget og grint meget :-)

Næste udfordring bliver, at jeg skal overnatte i campingvognen :-)

Mon jeg så stadig synes campinglivet er skønt?

Opmærksom på de små detaljer

Jeg har fået en så fin gave af mine to hækle-piger :-)

Jeg er rørt over hvor nøje udvalgt de enkelte ting er 

og som pigerne forklarede:

Lys: fordi vi altid har lys på bordet og farven er heller ikke tilfældig, da den matcher til mine yndlings Tilda dåser, der normalt står på en bakke sammen med lys, blomster og nips :-)

Pung: fordi jeg elsker prikker og så har den samme farve som de servietter, der ligger på på pigernes eftermiddags-snack-tallerken :-) Jeg sørger nemlig altid for lidt til dem, når de kommer lige efter skole....det giver dem tid til at "lande" og få lidt energi igen.

Håndsæbe og håndlotion: fordi jeg altid har en håndcreme stående på kreakontoret til mine tørre hænder (havde en dag sagt til pigerne, at man altså kan få så tørre hænder af at arbejde med papir, stof og garn ;-) )

serviet og Tilda-dåse ;-)

OG der var også et stykke chokolade med i den fine gave fra pigerne, men den har jeg altså for længst spist ;-)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Jeg er så glad for disse hækle-timer med pigerne, hvor jeg giver min passion videre...også selvom jeg ikke hækler (endnu). Det ville ha' været nemt, at afvise pigerne, da de spurgte om jeg ville lære dem, at hækle, men jeg holdt fast i den del af mig selv, der elsker at lære fra mig. Disse timer med pigerne er mit frikvarter og jeg glæder mig såååå meget over, at se hvordan de er "hooked". 

Lidt sommer på en regnvejrsdag

Jeg ææælsker regnvejrsdage...undskyld :-)

men derfor kan jeg da også godt savne lidt sommerstemning

takket være den sødeste Dorthe i Panduro Hobby i Kolding,
så lykkedes det mig at få styr på mængden af fyld i blomsterne

I går blev jeg udfordret hos psykologen til at ændre min selvopfattelse. Psykologen tegnede sådan en fin tegning på en whiteboard med mig i midten og en masse sorte og negative tankebobler = sådan ser en deprimeret person ud og det handler "blot"om at ændre tankemønsteret. Dét lød simpelthen for nemt....ha ha, men er der ikke også noget om at kemien i ens hjerne ændres under en depression?

Nå, men i dag har jeg så tænkt over nogle af de positive ting, jeg trods alt har bedrevet...omend de blev lavet med smertens sved haglende ned af ryggen, så HAR jeg lavet noget af det der giver mig den der fede lykkefølelse :-) I kender den godt :-) Det er den der følelse af at ha kreeret noget med hænderne :-)

fandt også en måde, at få vendeåbningen usynlig

Og da jeg for længe siden syede disse blomster, gav det mig den skønneste følelse, for i alt 36 blomster blev sendt afsted til nogle meget inspirerende kvinder. Og følelsen af at jeg klarede det, var euforisk :-) ....og ja det var en udfordring, at bruge venstre hånd til det meste :-)

Når jeg kigger på billeder (har fotograferet samtlige 36 blomster), så får jeg mod på at kaste mig ud i endnu et syprojekt :-) Uhhh hvad skal jeg vælge? Skal jeg sy et par stykker kattelegetøj? Et etui? En katteseng? 

Det får dog lige vente lidt endnu, for en lægeundersøgelse medførte nogle afsindige smertefyldte dage og jeg er ikke helt på den anden side af den ekstreme overbelastning af nerven i skulderen....jeg fortæller om det i et andet indlæg :-) Syntes bare lige at bloggen og jeg selv trængte til et mere positivt indslag :-)

...jeg er på vej, et skridt af gangen

Let in the sun...

Jeg har ikke sådan været Take That fan,

men denne sang rører mig pt.

Er i dag startet hos psykologen på smerteklinikken....og så viser det sig, at hun har fået nyt job og jeg derfor skal starte hos en anden psykolog = ventetid igen (har lige ventet i 2 måneder). Typisk mit held :-/ Jeg fik dog sagt, at nu hvor der er åbnet for sluserne, så ville jeg fortsætte hos hende juni måned ud!

Nu har jeg jo spændt sikkerhedshjelmen og sikkerhedsskoene er snøret ...eller er sådan nogle mon med velcro? - jeg er i hvert fald klar til at arbejde mig ud af denne depression. Jeg har kæmpet hver dag lige siden, jeg måtte indse, at jeg havde mistet fodfæstet og havde brug for hjælp. NU må der flere værktøjer til!

De fleste mennesker oplever, at miste fodfæstet i løbet af deres liv og det er ALDRIG en skam at bede om hjælp!

Og alligevel var jeg lidt flov, da jeg bad om hjælp. OG netop derfor skriver jeg så åbent om det her på bloggen, for der er jo INGEN grund til at være flov! Måske er jeg mest flov over, at jeg ikke bad om hjælp i tide....inden tankerne blev så grumme. Jeg ville bare såååå gerne selv klare udfordringen, vise at jeg vidste bedre og havde styr på skidtet.....hmmm ja det havde jeg så ikke!

I disse dage er jeg lidt hudløs og selvom jeg gerne ville være et boblende glansbillede af livsglæde og styrke her på bloggen, så er det mere vigtigt for mig at være ærlig. Ærlig om, at jeg kæmper en sej kamp med at finde mig selv, at finde troen på at jeg stadig har en værdi og at jeg bliver ok igen.

MEN det er en kamp jeg vinder!

...jeg skal bare liiige finde ud af hvilken værdi jeg har?

Fake it...

...till you make it

(mit daglige mantra pt.)

At komme ud af depressionen og finde glæden igen sker jo ikke af sig selv. 

Jeg er nødt til at tænke positivt og GØRE noget positivt hver dag....også selvom det hele føles uoverskueligt. 

Jeg er nødt til at sige: "i dag bliver en god dag!" -også selvom jeg ikke føler det, så er der jo noget godt i hver dag. 

Og betyder det, at jeg skal "fake" glæden for en stund, så er det egentligt også ok. Når smilet klistres på og jeg vælger at gøre noget rart for mig selv, så dukker den gamle følelse af "mig" pludselig op uden nogen form for anstrengelse. Og dét føles godt!

MEN jeg glemmer ikke, at hanke op mig selv og det mentale arbejde, der skal gøres for at komme videre. Nej det er ikke nok blot at tænke positivt, ikke nok at "fake" det, for så rammer virkeligheden mig hårdt i nakken og jeg bliver slået hjem i ludo. Det kræver hårdt arbejde ikke at blive hængende i depressionens kviksand og jeg er i arbejdstøjet.....

....min stædighed er her min styrke.

Hele historien

Det er vel på tide, at jeg fortæller hele min historie og ikke blot løfter sløret i små usammenhængende dele..

Jeg ønsker at fortælle den her samlet så I kan forstå hvorfor jeg er så hårdt ramt....også på psyken og ikke bare forkaster mig som et hysterisk kvindevæsen.

26. maj 2014 

Jeg får tæsk af en nabo-pige, der er i en hash-rus. Hun beretter i politirapporten, at jeg kom over til hende, 

men det gjorde jeg ikke. Hun kom over til mig sammen med en veninde og det var i min indkørsel jeg fik tæsk. 

Denne aften går jeg i seng med en giga hovedpine og en arm, der føles som om den er revet af og som jeg heller ikke kan løfte. 

27. maj 2014 

Kontakter jeg lægen, dvs. eget lægehus er lukket og patienter henvises til Lægerne i Billund.

Jeg kontakter også politiet og får oplyst, at jeg blot kan få oprettet et journal nr og dette gøres med det samme, mens vi taler i telefonen. Endvidere oplyses jeg om, at jeg altid kan vende tilbage og melde pigen for vold. Jeg får intet at vide om tidsfrist. Jeg synes at dette er en god løsning, da jeg jo ikke regner med at skaden er permanent og jeg har ikke et ønske om at straffe pigen, der jo har leget i vores have som barn og jeg vil heller ikke være uvenner med hendes forældre (dette lagde politiet særligt vægt på kunne være en konsekvens af en voldsanmeldelse) Med en journal nr ville jeg jo være sikret—også forsikringsmæssigt, så jeg kan få mine udgifter dækket.

Jeg kontakter forsikringsselskabet og får noteret hændelsen. 

28. maj 2014 

Taler jeg med egen læge i telefonen og vi aftaler medicin. Jeg er også forbi lægen og får en slynge på armen 

4. juni 2014 

Er jeg tilbage hos egen læge og her bliver jeg sendt videre på skadestuen i Kolding og starter herefter et forløb med blokader hos en ortopædkirurg, der også havde skadestuevagten denne dag. Han kunne fortælle at jeg havde en betændt slimsæk og en overrevet sene i skulderen. 

Juni 2014 

I denne periode bliver jeg tilfældigt gjort opmærksom på Offerrådgivningen som jeg kontakter og taler med. Offerrådgivningen giver mit telefonnummer til en advokat, der straks be'r mig om at melde overfaldet til politiet. 

8. september 2014 

Er jeg på politistationen og afhøres.

11. september 2014 

Bliver jeg opereret: slimsæk fjernes.

17.-20. september 2014 

Indlagt på Kolding sygehus, da smerterne efter operationen er ulidelige. Ikke en succes og der er flere fejl i journalen.

10. november 2014

Kontrol på Kolding sygehus, hvor ortopædkirurgen nu mener at jeg har en frossen skulder og det kan tage 1-3 år og ja han havde da også hørt om nogen, der gik med en frossen skulder i 10 år? Afsluttes uden genoptræning . Og jeg skal holde armen i ro indtil den frosne skulder ikke længere smerter.

11. november 2014

Kontakter egen lægen og beder om smertestillende medicin.
Får også en tid senere på ugen til en samtale, hvor egen læge allerede står klar med en henvisning til en second opinion. Aftaler også med egen læge, at jeg skal tale med en psykolog, da jeg nu er havnet i en depression over beskeden.

Denne dag modtager jeg et brev fra politiet, om at der ikke rejses tiltale mod skadevolder.

Forsøger at kontakte egen advokat, da jeg er helt uforstående overfor begrundelsen, at jeg ikke er kommet til skade af nogen betydning? Advokaten er i København i denne uge og han vil kontakte mig, når han er tilbage igen....det skete først meget senere..

12. november 2014

Jeg kontakter senior anklageren pr telefon. Jeg er fuldstændig slået ud over uanstændigheden i at kalde min skade for ”ikke betydelig” og tænker at det da må være en fejl. Jeg vil også gerne vide hvilken journal hun har læst det i. Jeg får beskeden, at hun selv har vurderet, at min skade er ubetydelig ud fra politirapporten. Jeg spørger pænt om hun har set min lægejournal og hertil får jeg et skarpt svar, at det vil hun bestemt ikke bruge politiets ressourcer på. Og da jeg spørger om man kan klage over denne afgørelse, får jeg et lige så skarpt NEJ. Jeg kan, som hun skriver lave en civilt søgsmål eller søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Hendes afgørelse kan IKKE ændres.

Dette viser sig sidenhen at være forkert. Jeg havde mulighed for at klage over hendes afgørelse og hun SKULLE ha oplyst og vedlagt information om klagemuligheden. (skadevolder fik oplyst, at der var en klagemulighed?)

November 2015

Jeg er nu helt slået ud og er sendt ud i en seriøs depression .

Jeg har heller ikke megen held med at få kontakt med advokaten, men da han ringer mig op, fortæller han, at han ikke kan gøre noget før han modtager denne afgørelse fra senior-anklageren. Jeg bliver ved med at spørge om det virkelig kan være rigtigt, at hun må skrive at min skade ikke er betydelig?

Herefter er dagene sorte som i S O R T.

Gennem forsikringen får jeg bevilliget 10 timers psykolog-timer, men da jeg ikke har mulighed for at komme frem til den henviste psykolog, får jeg samtalerne over telefonen. Dette fungerede fint og noget jeg vil fortælle mere om i et andet blog-indlæg

21. november 2015

Jeg får en second opinion hos overlægen i ortopædkirurgi på Vejle sygehus, der straks konstaterer, at jeg har fået en nerveskade ved slaget/overfaldet. En skade, der er permanent og som jeg skal lære at leve med.

Herefter starter jeg et forløb på Vejle Sygehus hos en afspændingspædagog, for at få styr på om nogle af smerterne også skyldes det chok kroppen (og sindet) fik ved overfaldet. Behandlingen var meget lig med den KST, som jeg havde fået på Anemoneklinikken helt frem til operationen. Afspændingspædagogen kunne også konstatere, at smerterne alene skyldtes nerveskaden.

December 2014/Januar 2015

Jeg får den endelige besked fra ortopædkirurgen om, at jeg skal lære at leve med smerten (den der overdøvende brændende sviende smerte) og hun ikke kan tilbyde mig mere pt? Jeg nægter at give op og be'r om en løsning på alternativ smertestillende medicin, der kan tillade mig, at køre bil (plus medicinen ikke virkede optimalt) Ortopædkirurgen kunne så tilbyde at sende mig videre i systemet og lige nu er jeg tilknyttet smerteklinikken i Give. Se man skal ikke altid tage et nej for et nej ;-)

26. januar 2015

Advokaten bekræfter, at han nu har modtaget brev fra senior anklageren om at sagen mod skadevolder er frafaldet. Tidsfristen for at klage er nu passeret (i øvrigt har advokaten ikke på noget tidspunkt nævnt en klagemulighed...det har jeg selv fundet ud af ved at kontakte politiklagemyndigheden, da jeg i april måned forsøger at finde hoved og hale i min situation)

Nu hvor advokaten har modtaget brevet fra senior anklageren, kan han sende papirerne ind til Erstatningsnævnet, hvor jeg har mulighed for at søge erstatning.

20. marts 2015

Modtager jeg mail fra advokaten med et svar fra Erstatningsnævnet. Dette brev forstår jeg ikke helt ordlyden af og kontakter advokaten. Jeg taler med sekretæren og hun forklarer, at det er en afvisning med mindre jeg kan give en god begrundelse for den sene voldsanmeldelse. Sekretæren, som jeg hovedsagelig har haft kontakt med skriver en begrundelse, som sendes til Erstatningsnævnet.

April 2015

Jeg har kontaktet Erstatningsnævnet, der forklarede mig, at svar-mailen, er et høringssvar, hvor de beder om flere oplysninger inden afgørelsen træffes. Hun fortæller også at der skal MEGET til for at de ser bort fra reglerne omkring anmeldelsestidspunktet (politiet har ikke dateret journal nummeret med den dag, jeg meldte overfaldet?).

…..venter på svar fra Erstatningsnævnet og kan forvente et svar juni.


Kontakter anden advokat og får hende til at se på hele sagen og papirerne, da jeg føler mig usikker og ikke hørt. Svaret var nedslående og hun sagde, at jeg heller ikke skulle forvente nogen form for erstatning fra Erstatningsnævnet med følgende begrundelse:

- skadevolder havde ikke til hensigt at skade mig

- politiet frafaldt tiltalen (også selvom om det var på fejlagtigt grundlag)

Maj 2015

Jeg forsøger at finde "my new normal" og holde fokus på, at jeg VIL ha hjælp og der MÅ være en løsning, så jeg kan vende tilbage til et rimeligt aktivitetsniveau (og køre bil igen) 

Tak fordi du læste til enden på min lange fortælling her :-)

Røv-træls jubilæum

...som jeg egentlig ikke gider fejre,

I går var det præcist et år siden, at en nabo-pige i en hash-psykose, gav mig tæsk og efterlod mig med en permanent skade/handicap.

Det var en underlig dag i går.

Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg skulle græde eller slå et slag for, at jeg stadig er oprejst trods flere udfordringer i det forløbne år.

Det endte med at jeg bare V A R og fortrængte hver en tanke om noget som helst.....og spiste rabarber crumble ;-)

I dag er jeg træt og kan heller ikke rigtig finde ud af hvor jeg er eller hvad jeg skal stille op med tomhed, der fylder mit sind. 

Egentlig vil jeg sige, at jeg er på rette vej og dagene bliver lysere og lysere, men nogle dage er altså bare G R Å. De grå dages gråd er afløst af stilhed, eftertænksomhed og en målrettet vilje til at finde en løsning....og finde en vej ud af depressionen. 

Tænk at der er gået et år?! 

Ha en god aften :-)

KATastrofe

De sidste dages stilhed på bloggen skyldes bla. en mindre KATastrofe.

(en overvældende tristhed over min situation spillede også en rolle, men det vil jeg fortælle om en anden dag)

Bølle banditten skulle i sidste uge ha dræn og krave af, men vi havde ikke været hjemme mere end 10 minutter før der var seriøst blodbad. Jeg skal skåne for de værste detaljer, men man kunne se helt ind til knoglen....uha det så farligt ud :-/

En ny syning måtte der til og Bølle skal nu ha kraven på i yderligere en uge (3 uger i alt) og  min tid går med at være levende klø-pind og katte-lufter :-) 

Vi er nødt til at ha Bølle under konstant opsyn, for at undgå svineri og at han selvfølgelig ikke får held af, at kradse trods kraven. Den nye syning SKAL nemlig holde! Alternativet er ikke bare dyrt, men også synd for katten. 

Som jeg også tidligere har vist, så går jeg tur med Bølle flere gange om dagen og det er sådan set meget hyggeligt at få lidt frisk luft :-) Manden min er også frisk på at gå tur med Bølle, så servicen er i top :-)

Desværre har Bølle også fået koldbrand (det startede med koldbrand et andet sted) og dyrlægen håber, at det ikke breder sig mere og at den antibiotika, som Bølle har fået, er nok til at holde omfanget af vævsdød nede OG give såret en chance for at hele nedefra. I fredags var jeg i panik, men i dag synes jeg, at det ser mere fredeligt ud og at der er håb forude :-)

Humøret er hårdt ramt og jeg tænker mange tanker i disse dage omkring min situatiuon. Tanker, der endnu ikke helt er klar til at deles med nogen :-) Det er blandt andet én af grundene til stilheden på bloggen, men jeg kæmper og vender snart tilbage med både krea og hverdagslivet igen, så jeg håber at I kan bære over med mine katte-indslag :-)

Når man nu længes....

...efter at komme ud :-)

Bølle tager det faktisk helt ok at have kraven på, forudsat at vi selvfølgelig hjælper med at klø på halsen :-) 

Han er nu blevet lidt friskere og kigger længselsfuldt ud af vinduerne, så jeg fandt en gammel sele frem og så han kunne få lidt frisk luft. Jeg var spændt på om han ville slå koldbøttespring pga selen, men nej han er helt med på den. Som en anden hund går han hen til døren, når jeg rasler med selen :-)

Flere gange om dagen er vi ude at gå tur og det er simpelthen så sjovt. Bølle spinder og virker godt tilfreds med løsningen....so far :-)

Jeg har det måske lidt mere stramt med at selen er L I L L A ;-D Hvad sker der lige for det? Jo den lilla sle var det eneste størrelse, der passede katten, da vi skulle bruge katteseler, da vi byggede hus og kattene for en tid ikke måtte løbe frit :-)

Sygehjælper på fuld tid

I går og i dag har jeg været sygehjælper på fuld tid for den lille Bølle bandit, der har været en tur forbi dyrlægen. Det er lidt vanskeligt at forklare, men han havde en byld ved halsen, som vi ikke havde opdaget, før det var for sent. Først troede jeg at hævelsen var fra en nylig sprunget og renset byld, men da huden blev SORT med en enorm hastighed og katten havde feber, fik jeg travlt med at komme til dyrlæge.

Pyh hvor var jeg ulykkelig. Tænk at jeg ikke havde set, at Bølle havde en byld på størrelse med en tennisbold?! Jeg nusser og tjekker mine katte hele tiden, så hvordan kunne jeg overse noget så vildt?

Uha hvor har jeg bebrejdet mig selv for det, men må også erkende, at denne byld ikke lavede ballade før det var for sent. Det var seriøst skræmmende, at se huden blive sort og dø over et døgn....fra aften til næste morgen. 

Heldigvis fik Bølle hjælp (dræn sat ind og det døde hud skåret væk) og jeg passer og nusser ham efter alle kunstens regler. Vi er dog ikke helt enige om at kraven skal blive på og at han ikke må kommen de næste mange dage.....oh crap det bliver hårdt ;-) 

Når det er svært at finde en rytme

...i hverdagen.

Jeg er startet på nyt medicin (Lyrica) og oplever en uoverskuelig T R Æ T H E D og kroppen føles tung og dvask. Nu håber jeg at det blot er en overgang, at jeg rammes af denne bivirkning, for jeg er ved at nå til enden på listen af mulige smertestillende præparater. Faktisk synes jeg slet ikke at Lyrica virker på smerterne og jeg kunne såmænd blot ha spist et bolche og fået samme smertelindring :-/

T Å L M O D I G H E D

Jeg må grave noget tålmodighed frem og holde ud. Det skal virke. Jeg higer efter en løsning.

Efter sådan en dag som i går, hvor jeg INTET fik lavet....end ikke at komme i bad lykkedes det mig....ja så ryger humøret helt i bund. Jeg er ekspert i at slå mig selv i hovedet og skyldfølelsen banker i mit hoved og hjertet bliver så tungt.

Tænker lidt over hvorfor det er så vigtigt for mig, at være produktiv? 

At tage en dag eller flere ud af kalenderen fungerer ikke for min mentale sundhed! 

Mit fokus pt...

...er helt klart på at blive ok igen.

Jeg er startet på Smerteklinikken i Give og her er der fokus smertelindring og psyken. At være tilknyttet Smerteklinikken giver mig fokus og noget helt konkret, at skulle forholde sig til. Jeg føler mig ikke længere i frit fald og er her en aktiv medspiller i mit liv med disse lorte nerve-smerter.

På klinikken er jeg, foruden lægekonsultationer, blevet tilbudt:

  - medicinundervisning 

- et smertehåndteringskursus

- fysioterapi 

- pyskolog-samtaler

Indtil videre har jeg været til screeningssamtaler, lægekonsultation og medicinundervisning, da der er ventetid på resten.....desværre for jeg er jo utålmodig efter at komme i gang.....jeg vil stadig gerne komme frem til "my new normal" med lynets hast ;-)

Selvfølgelig er jeg nødt til at være tålmodig og det tager tid, at finde frem til den helt rigtige smertelindring/medicin. Lige nu, i skrivende stund, er jeg ved at teste nyt medicin :-) Jeg har prøvet flere forskellige slags uden succes og dette nye medicin har indtil videre absolut ingen effekt...jeg kunne såmænd blot ha spist et bolche og fået samme effekt. Nu er det sådan, at jeg skal øges i dosis langsomt, for ikke at løbe ind i for mange af bivirkningerne, så det bliver nok en drøj måned at komme igennem, før jeg er på fuld dosis.....

.....men jeg giver ikke op, for jeg er ved at finde nogle tricks i hverdagen, så jeg kan håndtere smerterne sådan lidt af gangen, for det er seriøst ikke nemt, når ens skulder i den mest skingre, overdøvende, decibeldræbende tone råber: "alarm, alarm". Ja nogle gange må jeg lige tjekke om min arm faktisk er revet af og der blot stikker en benstump ud sammen med et par "ledninger". Så er det, at jeg skal huske, at smerterne ikke skal styre mit liv....nej det er nemlig mig der bestemmer :-)

Om idioti og en rasende kone

I går nåede jeg slet ikke at skrive et blog-indlæg, 

da jeg måtte klare oprydningen efter mandens idiotiske natlige beslutning.

...ja jeg hænger min mand ud her på bloggen, men det har han også fortjent ;-)

Det handler om yngstekatten, Bølle, der har for vane, at vække os, når han vil ud om natten. Normalt er det mig, der står op og lukker kattene ud på dette ukristelige tidspunkt, men natten til tirsdag, valgte min mand at stå op.

Bølle-banditten viste vej ud til yderdøren, men drejede så skarpt af og fortsatte hen mod kattebakken (der er placeret for enden af vores 5-6 meter lange bryggers). Dette syntes min kære mand alligevel var for groft gjort, så han gik da lige hen og løftede katten op af kattebakken for at bærer den uden for døren?????????????????? WTF Nu har vi jo trænet kattene til at tisse i kattebakken og ikke andre steder OG i øvrigt tisser de kun i den, hvis der er snestorm, voldsom regn og blæst eller de ikke har det så godt (Bølle-banditten havde og har skader efter slagsmål)

Nå men historien slutter ikke her....

.........nej, min kære mand besluttede jo at løfte katten op af kattebakken og resultatet blev, katten tissede videre alt i mens den blev båret hen mod yderdøren. Og for at sætte trumf på denne idiotiske handling, så gled manden med katten....han tabte den ikke, men forestil jer så lige hvor sådan en svingende tissestråle ender henne....ja OVER DET HELE!

Jeg hørte tumulten, da manden gled og blev vildt forskrækket. Jeg sprang ud af sengen (bange for at manden min var faldet om) og fandt ham i fuld gang med at tørre tis op.....han må ha været enormt hurtig ;-) 

Spørg lige om jeg blev RASENDE? 

Jeg vendte tilbage til sengen skummende af raseri over den idioti min mand havde udvist. Man tager skisme da ikke en kat op af kattebakken! Come on.....det er da logik for burhøns, ikke?

Rengøringen måtte han selv klare. Basta. Bum.

Næste morgen, da jeg gik ud i bryggerset, sved det i mine øje. Det STANK af kattetis! Min mand havde så ikke lige set, at der både var tis på skabene, skoreolen, på mine sko, på Kaspers sko, på en jakke, på væggene og på døren. Ufatteligt, at den lille kat, kunne indeholde så meget tis.

Mit blodtryk steg igen, for jeg kunne jo ikke lade det være til manden kom hjem....ellers havde han selv fået lov til at gøre rent! Jeg måtte i gang med klude og var RASENDE endnu en gang på min mand.....og det blev jo ikke bedre af, at jeg er i gang med medicin-afprøvning (og har endnu ikke fået  noget, der virker optimalt).

I dag er mit blodtryk normaliseret og jeg er ikke længere rasende :-) Vores bryggers stinker ikke længere, men der måtte også 4 gange nedvaskning til og enorme mængder af Urine Off.

Halløj sommervejr

...hold nu op en skøn forårsdag vi har haft i dag.

Koldskål til frokost 

og jeg var næsten overbevist om, at det allerede er sommer ;-) 

Et par insekter ledte også tankerne hen på sommer

 og de der brumbasser og cutie bugs, 

som jeg hæklede FT (ny tidsregning = Før Tæsk). 

Opskriften kan man finde på Tante Grøn's hjemmeside 

og den er ganske gratis :-)

...og så er jeg tilbage i virkeligheden igen!

....faktisk har jeg været tilbage i et par dage, 

men der har ikke været overskud til at blogge.

Jeg er så glad for dette kort, som jeg har fået.
Tusind tak Johanna <3

I dag føler jeg mig trist til mode, 

men samtidig også målrettet på at blive ok igen.

Påsken og de der ekstra påskedage, som jeg gav mig selv og min familie i virkeligheds-fortræningens navn, gav mig også kræfter til at komme videre i rejsen til "my new normal".

Og hvad har jeg så bedrevet tiden med indtil nu?

Jo først gik der et par ekstra påske-dage ;-) , hvor jeg valgte krea frem for bad og andre aktiviteter. Det var et par hårde dage på smertefronten, men sjælen blev beriget og mine fysiske rammer udforsket.....damn det er ikke meget jeg har at give af......hvilket jeg jo godt vidste i forvejen.

Derudover er jeg også startet på smerteklinikken i Give, hvor forskellige smertestillende præparater testes. Indtil videre er det ikke den store succes, men jeg har tillid til, at der findes et præparat, der kan smertelindre mig til en fornuftig tilværelse og tillade bilkørsel (i en handicap-udstyret-bil).

I mandags var jeg til medicin-undervisning og det gav en del at tænke over og en del spørgsmål til næste lægebesøg på smerteklinikken :-)

I dag har jeg været hos egen læge til en funktions-attest til forsikringen og det satte ligesom tonen for humøret i dag. Ikke sådan at forstå, at jeg har noget at klage over i forhold til min læge....nej tværtimod...min læge er fantastisk og hun giver mig altid en styrke til at kæmpe videre for at blive ok igen (nerveskaden kan hun desværre ikke gøre noget ved, men hun har en tro på, at jeg er stærk og finde min livsglæde igen)

Jeg er bare stadig vældig sårbar, når virkeligheden presser på. Jeg kan ikke holde ud, at diagnosen er som den er.....kan ikke holde ud, at jeg ikke kan komme fri af dette smertehelvede...

Nervesmerter er et sandt helvede!

Hver dag er en (pr)øvelse i at finde lyspunkterne, at finde lysten til livet og glæden ved de ting, jeg faktisk formår at få lavet :-)  Det er ikke så tosset at være udstyrret med et trodsigt temperament :-)

Erindringsforskydning....

....er et fænomonalt sjovt og godt ord ;-)

Jep jeg har set Carsten og Annie på fri fod ;-)

Jeg følger med i serien om Carsten Ree og skraldgriner af de lighedspunkter der er mellem manden min og Carsten Ree......desværre er min mand ikke i samme pengestærke kaliber som denne C.R ;-)

Altså jeg er gift med jordens dejligste mand, der viser rettidig omhu med sine penge og det er jo meget godt, eftersom jeg ikke har meget styr på penge.....bortset fra, at jeg selvfølgelig er godt bekendt med at bruge dem ;-D Ligheden mellem manden min og denne Ree kan beskrives meget godt med eksemplet: min mand river et stykke køkkenrulle over på midten og så deler vi den, for det er jo ikke nødvendigt med et helt stykke???? Jeg er færdig af grin og har spurgt manden om han egentlig er klar over, at sådan et stykke køkkenrulle består af flere lag....gad vide om hvor lidt køkkenrulle jeg tilbydes fremover? :-D :-D 

Tilbage til realityprogrammet....

I sidste afsnit brugte C.R udtrykket "erindringsforskydning" og det ord fangede jeg straks og tænker, at det ord vil jeg bruge fremover, når jeg har glemt noget......så lyder det knapt så slemt ikke?

Og hvorfor så et indlæg om et realityprogram? Jo fordi jeg stadig ikke er klar til at vende tilbage til virkeligheden....lad mig nu bare blive i min boble ;-) Jeg snupper lige resten af denne uge i fortrænings-mode.

Weekenden er lige om hjørnet og solen skinner....

3. og 4. påskedag...

...ja jeg fortsætter lige påsken og dens erindrings-flugt

(den der med at lade som om at jeg er ok)

Tilda julelam i forårs-forklædning ;-)
Lidt ærgerligt at billedet ikke viser stoffets struktur,
men det er en gammel dug, der blev slagtet og syet af ;-)

Det er lidt svært at vende tilbage til virkeligheden

og jeg stritter imod,

men nu går den ikke længere.

Det er på tide at forholde sig til virkeligheden igen. Jeg har ikke været smertefri i påsken....langt fra...men jeg gav mig selv lov til at udnytte hvert et sekund på krea....av, av, av min arm, men hvilken lykke :-)

Det er svært at få hverdagen til at hænge sammen, når jeg nu VIL og INSISTERER på et krealiv. Nogle gange må jeg vælge om jeg skal i bad eller sy lidt på symaskinen....gæt hvor tit jeg lugter af gammel sved? ;-D

Humøret havde helt klart godt af denne pause fra virkeligheden og jeg føler mig mentalt mere klar til at skulle igang med diverse klage-opråb til de forskellige instanser. Og klage vil jeg skisme! Også selvom det ikke ændrer noget, så VIL jeg altså høres! 

Jeg lover snart at skrive hvad det er, der sådan har sendt mig til tælling og hvorfor jeg har mistet tillid til systemet og retfærdigheden. Det er en historie fra det virkelige liv, hvor alt uheld og inkompetence er samlet i én sag......og om hvor naiv en tiltro jeg har til fagfolk. 

I dag skal der lige styr på hjemmet.

Mit fineste påskepynt...

...har jeg fået af sødeste

Helle Jescika

De hæklede fugle pynter nu så fint på forårsgrene :-)

Undskyld billedkvaliteten, 

der er et skærmbilled fra IG :-)

Ha en rigtig dejlig anden påskedag <3

Påskeharen min

...sidder på hylden 

og minder mig om gode hækletider og lækkert garn :-)

eget design og opskriften kan købes hos www.strikkebogen.dk

God Påske

Noget om ballade, en kat og...

...en påskelørdag ;-)

Som jeg skrev i sidste indlæg, 

så kan Basse ikke lade de fine lyserøde æg i fred 

og det kunne han heller ikke, da de var helt almindeligt hvide ;-D

Sådan er min påskelørdag startet....med ballade fra ældstekatten og for en ordens skyld skal jeg lige fortælle, at kreabordet, er det eneste bord i huset, hvor kattene må være på. 

Her i påsken leger jeg en leg, der også kan give ballade. Jeg lader nemlig som om jeg er ok ;-) Bare lige påsken over, så vender jeg tilbage til virkeligheden. Trænger til ferie fra tungsind og smerter...ok smerterne er jeg ikke helt herre over, men humøret har jeg selv indflydelse på. Måske er det en farlig leg, der kan ende med det store sammenbrud med tårerne sprøjtende ud af øjnene, men jeg tager chancen.*

Og med en påskelørdag, der starter med en klar blå himmel, så kan det ikke gå helt galt vel?  

* og det er også ok, at holde en fridag fra de mange tanker om fremtiden, så jeg kan lade op til det næste livtag med min situation. Jeg lader op til at skulle søge om hjælp til en handicapbil......

Lyserøde æggeskaller

...det har jeg prøvet at sysle lidt med 

nu hvor det jo er påske :-)

Jeg pustede æggeblomme og -hvide ud af skallen og lavede en god stak pandekager :-) Ikke dårlig sidegevinst ;-). Æggeskallerne blev malet lyserøde, men jeg må sande, at mine økoæg er for tynde i skallen. Ikke nok med at jeg selv fik kvast et par æg undervejs, så var ældstekatten også vældig interesset i disse æg.....det endte med at han fik skubbet æggene ud over bordkanten og ja det kunne de ikke holde til ;-)

Det eneste bord kattene må være på er kreakontorets arbejdsbord ;-) 

Mine lyserøde ituslåede æggeskaller får nu lov at pynte i et glas og til næste år vil jeg købe nogle færdige udpustede æg, som jeg kan male prikker på :-) Disse æg er selvfølgelig en del dyrere, men til gengæld har de også en tykkere skal.

Krea i modgang og medgang

Dette er indlægget, som jeg ville har skrevet i går.

I dag falder ordene nemmere :-) Fik nemlig vendt dagens emne med min kære mand og nogle gange hjælper det jo at sige tingene højt eller vende det med en anden.

Here goes....

Jeg er sikker på, at jeg næppe er den eneste i dette ganske danske land, der bruger krea-trangen og -tiden i modgang og medgang.

Krea i medgang, er der hvor glæden over hverdagen eller en begivenhed flyder over og bliver til nogle skønne kreative timer ved symaskinen, med hæklenålen, med strikkepindene eller hvad hjertet nu begærer af krea. Og ja det er jo med hjertet vi sidder med vores krea og det bliver en rum tid, hvor fordybelsen og kreativiteten fylder hele ens tankevirksomhed. En rum tid, hvor hverdagens udfordringer eller glæde får afløb og kun nuet eksisterer. 

Og krea giver livskvalitet.

Da jeg var 23 år gammel og lige startet på lærerseminariet blev jeg påkørt af en ung fyr, der kørte for stærkt og overså mig i min lille bil. Skraldebang sagde det .....eller hvilken lyd krøllet metal nu giver. 

Dengang fik jeg at vide, at jeg aldrig ville komme til at arbejde igen og at det var fjollet at fortsætte min uddannelse. MEN jeg tog min uddannelse og jeg arbejdede også i mange år som lærer. Som 23-årig måtte jeg "sadle om" og lægge visse drømme på hylden. Det var svært og ikke uden protest og trodsighed, men jeg fandt en ro og en rytme i en hverdag med mange smerter. 

Jeg kan huske, at jeg dengang kiggede alvorligt på min mand og sagde: "Tror du, at jeg om 20 år har fundet ro og accept i det hele?" Sjovt nok, så talte vi om dette spørgsmål, inden jeg fik tæsk, og med glæde kunne jeg sige, at jeg faktisk var lykkelig og tilfreds selvom jeg ikke havde nået mine ungdomsdrømme og ikke længere kunne arbejde som lærer. Jeg havde fyldt hverdagen med glæde over mit håndarbejde og min familie.....og det var ikke så tosset et liv. Og med blogland fandt jeg det fællesskab, jeg ikke længere havde gennem mit arbejde.

Med min ufrivillige krea-pause, har jeg tænkt meget over, hvorfor og hvad jeg får ud af disse krea-stunder...sådan helt præcist. Og kan jeg leve lykkeligt uden?

Håndarbejde blev min passion, min glæde, men også min ubevidste flugt fra smerter og dårlig samvittighed. Måske er det også derfor, at jeg er mere interesseret i processen frem for produktet. I vores hjem er der ikke mange spor af mine håndarbejder, for jeg giver stort set alt væk ;-)

Nu hvor jeg pludselig har en arm, der ikke længere er så samarbejdsvillig, så tvinger det mig jo til at forholde mig til spørgsmålet om hvad krea betyder for mig og hvorfor jeg er så desperat efter at komme tilbage til mine krea-sysler. I skrivende stund har jeg ikke hele svaret på disse spørgsmål, men jeg ved, at krea er en del af mig og noget som jeg ikke vil give slip på.....ikke bare for ubevidst at flygte fra hverdagens udfordringer, men fordi det virkelig giver mig en glæde indeni og der tikker plus-energi ind på kontoen.

En del af min rejse til "my new normal" gik også igennem det ødeland af nul krea og her fandt jeg ingen glæde, men til gengæld en sikker tro på, at krea er en vigtig og blivende del af mit liv. 

Uanset hvordan eller hvorfor du bruger dine krea-stunder , 

så kan du helt sikkert også forstå min frustration.

Hvorfor er du laver du håndarbejde?

Kan du leve uden krea-stunder?

underforstået, at familien selvfølgelige er vigtigst