Da jeg syede Tilda fugleskræmsler blev det til 3 styks i alt :). Denne her er til min svigerindes mor, hvis boligfarver er lime og orange.
søndag den 5. maj 2013
lørdag den 4. maj 2013
En skytsengel...
...blev sendt mod det nordlige af Jylland
til min kæreste veninde
Inden migrænen ramte mig, nåede jeg at sy denne Tilda engel.
Jeg har igen formindsket mønsteret og "blandet" Tilda-bøgerne og taget det, jeg ønskede fra forskellige bøger og kombineret det til denne engel. Det gav en del hovedbrud, at få kjolen til at passe, da den oprindeligt er lavet til en slankere udgave ;D
Rosen er er den samme, er hæklet efter samme opskrift som jeg brugte til fugleskræmslet. Jeg har hæklet i broderi-garn med hæklenål nr. 1.75...eller måske var det nål nr. 1.5?
Håber I nyder week-enden derude i Blogville :-)
fredag den 3. maj 2013
En lækker sag
...dumpede ind af døren
på en dag, hvor jeg trængte til forkælelse :)
| dårlig billed-kvalitet, men PRIMA syning :-) |
Fra min kære søde (retro-tossede) veninde, fik jeg det fineste etui...med endnu flere lækkerheder i.....og et hjerte-varmt kort.
TUSIND TAK
kære Marthe
Nu er det jo ikke en hemmelighed, at jeg ikke er med på retro-bølgen :-), men Marthe forstå alligevel at finde retrostoffer efter min smag. Jeg glæder mig allerede til at tage etuiet i brug og komme i gang med at sy af de fine stoffer.
torsdag den 2. maj 2013
Lille hæklet pandebånd
..hæklet i mit totale yndlingsgarn
Opskriften er fra en gammel DIY her på bloggen.
Du finder den lige her.
Jeg har selvfølgelig rettet længden til,
da dette pandebånd er hæklet til en lille pige.
(længde: 37 cm, der kan strækkes til 40 cm)
Ellers må jeg sige, at der sker alt for lidt her i mit krea-univers. De sidste dage har været rædsomme, da jeg med "lyns varsel" fik den ondeste migræne, der strakte sig over to dage. Nu er jeg så bare ekstrem mat og kan slet ikke får kroppen til at makke ret.....og hovedet drøner af planer og ideer, der skal afprøves. Sådan et voldsomt migræne-anfald gør, at jeg er slatten i en uge efter. ØV, men heldigvis har jeg ikke migræner så ofte, som tidligere.
onsdag den 1. maj 2013
Månedens retro-favorit
Denne gang har jeg valgt at genbruge marts måneds retro-stof ;D
...altså jeg har ikke klippet badehætten i stykker, men brugt samme stof ;)
Et lille pynte-hus,
som jeg har fundet opskriften på lige her.
Huset kan ikke kun bruges til pynt, for jeg har syet en lille lomme på, som kan bruges til beskeder. Måske til et skolebarn, der selv skal gå hjem fra skole? Og så er det jo rart med en hilsen fra mor :-)
Nu har jeg jo ikke selv brug for den,
men måske den kan finde en plads et sted i Blogville?
tirsdag den 30. april 2013
Instagram ????
Jep nu er jeg også kommet på instagram :-)
Men jeg har ikke helt styr på det ;D
For et par dage siden fik jeg en hilsen fra Iben omkring Instagram og da var jeg slet ikke klar over, at jeg havde en profil der ;D. Eller det vil sige, jeg troede, at sønnen havde slettet det igen, men NU er jeg så vendt tilbage til det der instagram ;D
Jeg hedder filihunkatten
Du kan se mit første billeder her
mandag den 29. april 2013
Kan du se forskellen?
...og ikke blot på farven?
Jeg hækler efter denne opskrift.
Først hæklede jeg i det kit-farvede bomuldsgarn, men var ikke tilfreds med boblerne (puf stitches). Opskriften blev gransket nøje, for et se om jeg havde læst forkert, men måske har jeg stirret mig blind på opskriften, for jeg kan ikke se hvorfor boblerne bliver så flade?
MEN opgive ville jeg ikke.....heller ikke selvom jeg har fortrudt og ikke længere vil ha' sådan en pude ;D....lidt nørd er man vel?
Greb et nyt nøgle garn (det hvide på billedet) og gik i gang med opskriften igen. Denne gang vendte jeg arbejdet på de omgange, hvor der skulle hækles bobler. Og vendte igen, når boble-omgangen var hæklet. Resultatet blev tydelige og faste bobler....min indre hækle-nørd blev glad ;D.
NB: bomuldsgarnet, som jeg har hæklet i, passer ikke til opskriften, men jeg havde tænkt mig blot at fortsætte mønsteret til jeg nåede den rette størrelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)