Jeg har ikke sådan været Take That fan,
men denne sang rører mig pt.
Er i dag startet hos psykologen på smerteklinikken....og så viser det sig, at hun har fået nyt job og jeg derfor skal starte hos en anden psykolog = ventetid igen (har lige ventet i 2 måneder). Typisk mit held :-/ Jeg fik dog sagt, at nu hvor der er åbnet for sluserne, så ville jeg fortsætte hos hende juni måned ud!
Nu har jeg jo spændt sikkerhedshjelmen og sikkerhedsskoene er snøret ...eller er sådan nogle mon med velcro? - jeg er i hvert fald klar til at arbejde mig ud af denne depression. Jeg har kæmpet hver dag lige siden, jeg måtte indse, at jeg havde mistet fodfæstet og havde brug for hjælp. NU må der flere værktøjer til!
De fleste mennesker oplever, at miste fodfæstet i løbet af deres liv og det er ALDRIG en skam at bede om hjælp!
Og alligevel var jeg lidt flov, da jeg bad om hjælp. OG netop derfor skriver jeg så åbent om det her på bloggen, for der er jo INGEN grund til at være flov! Måske er jeg mest flov over, at jeg ikke bad om hjælp i tide....inden tankerne blev så grumme. Jeg ville bare såååå gerne selv klare udfordringen, vise at jeg vidste bedre og havde styr på skidtet.....hmmm ja det havde jeg så ikke!
I disse dage er jeg lidt hudløs og selvom jeg gerne ville være et boblende glansbillede af livsglæde og styrke her på bloggen, så er det mere vigtigt for mig at være ærlig. Ærlig om, at jeg kæmper en sej kamp med at finde mig selv, at finde troen på at jeg stadig har en værdi og at jeg bliver ok igen.
MEN det er en kamp jeg vinder!
...jeg skal bare liiige finde ud af hvilken værdi jeg har?
Jeg kæmper og leder også. Og det er SÅ hårdt. Jeg får kun den hjælp, jeg selv betaler, men så får jeg den også uden ventetid. Der er noget godt ved alting. Vi må bare blive ved. Knus til dig.
SvarSletLene - det er jo lige det, der sker, man mister sig selv=sine værdi og det tager tid at finde tilbage eller finde nye veje, men det kommer - det er godt, du er kommet i gang med psykologen, men ærgerligt, at du skal skifte igen, jeg håber virkelig, at du får en ny, du får god kemi med, for det betyder bare så meget i sådan et forløb.
SvarSletDer er ingen grund til at være flov, men en grund til at være stolt over, at du gør noget, for at vinde kampen og du skal nok vinde den med den stædighed og styrke, du har.
Når vi mister fodfæste, søger vi tilbage til det trygge og velkendte; vores gamle jeg... Men det gamle jeg forsvandt i malstrømmen, da vi mistede fodfæste... Derfor kan vi ikke finde os selv.
SvarSletVores nye jeg vokser ud af kaos... Vi får en ny identitet. Vi får en ny viden. Visdom er summen af alle livets erfaringer... også de smertelige.
Det gror ud af en større genopbygning af sjæl og sind... man finder nye evner, genfinder glemte... der ligger nye muligheder og venter... det svære er at finde dem! Måden dertil er individuel... bare det hjælper, er metoden god for dig...
Jeg genfandt mit strik og fandt evnen til at tegne sjaler mm. Jeg fik en blog og glæden ved at skrive om det. Og jeg fik et helt nyt netværk.
Ikke i et snuptag... hen over 3-4 år....