Krea i modgang og medgang

Dette er indlægget, som jeg ville har skrevet i går.

I dag falder ordene nemmere :-) Fik nemlig vendt dagens emne med min kære mand og nogle gange hjælper det jo at sige tingene højt eller vende det med en anden.

Here goes....

Jeg er sikker på, at jeg næppe er den eneste i dette ganske danske land, der bruger krea-trangen og -tiden i modgang og medgang.

Krea i medgang, er der hvor glæden over hverdagen eller en begivenhed flyder over og bliver til nogle skønne kreative timer ved symaskinen, med hæklenålen, med strikkepindene eller hvad hjertet nu begærer af krea. Og ja det er jo med hjertet vi sidder med vores krea og det bliver en rum tid, hvor fordybelsen og kreativiteten fylder hele ens tankevirksomhed. En rum tid, hvor hverdagens udfordringer eller glæde får afløb og kun nuet eksisterer. 

Og krea giver livskvalitet.

Da jeg var 23 år gammel og lige startet på lærerseminariet blev jeg påkørt af en ung fyr, der kørte for stærkt og overså mig i min lille bil. Skraldebang sagde det .....eller hvilken lyd krøllet metal nu giver. 

Dengang fik jeg at vide, at jeg aldrig ville komme til at arbejde igen og at det var fjollet at fortsætte min uddannelse. MEN jeg tog min uddannelse og jeg arbejdede også i mange år som lærer. Som 23-årig måtte jeg "sadle om" og lægge visse drømme på hylden. Det var svært og ikke uden protest og trodsighed, men jeg fandt en ro og en rytme i en hverdag med mange smerter. 

Jeg kan huske, at jeg dengang kiggede alvorligt på min mand og sagde: "Tror du, at jeg om 20 år har fundet ro og accept i det hele?" Sjovt nok, så talte vi om dette spørgsmål, inden jeg fik tæsk, og med glæde kunne jeg sige, at jeg faktisk var lykkelig og tilfreds selvom jeg ikke havde nået mine ungdomsdrømme og ikke længere kunne arbejde som lærer. Jeg havde fyldt hverdagen med glæde over mit håndarbejde og min familie.....og det var ikke så tosset et liv. Og med blogland fandt jeg det fællesskab, jeg ikke længere havde gennem mit arbejde.

Med min ufrivillige krea-pause, har jeg tænkt meget over, hvorfor og hvad jeg får ud af disse krea-stunder...sådan helt præcist. Og kan jeg leve lykkeligt uden?

Håndarbejde blev min passion, min glæde, men også min ubevidste flugt fra smerter og dårlig samvittighed. Måske er det også derfor, at jeg er mere interesseret i processen frem for produktet. I vores hjem er der ikke mange spor af mine håndarbejder, for jeg giver stort set alt væk ;-)

Nu hvor jeg pludselig har en arm, der ikke længere er så samarbejdsvillig, så tvinger det mig jo til at forholde mig til spørgsmålet om hvad krea betyder for mig og hvorfor jeg er så desperat efter at komme tilbage til mine krea-sysler. I skrivende stund har jeg ikke hele svaret på disse spørgsmål, men jeg ved, at krea er en del af mig og noget som jeg ikke vil give slip på.....ikke bare for ubevidst at flygte fra hverdagens udfordringer, men fordi det virkelig giver mig en glæde indeni og der tikker plus-energi ind på kontoen.

En del af min rejse til "my new normal" gik også igennem det ødeland af nul krea og her fandt jeg ingen glæde, men til gengæld en sikker tro på, at krea er en vigtig og blivende del af mit liv. 

Uanset hvordan eller hvorfor du bruger dine krea-stunder , 

så kan du helt sikkert også forstå min frustration.

Hvorfor er du laver du håndarbejde?

Kan du leve uden krea-stunder?

underforstået, at familien selvfølgelige er vigtigst