Så blev der tid til at lave en lille DIY på kattelegetøjet med catnip. |
3 på stribe (og tjek lige hvad tværstriber gør ved udtrykket!) |
Jeg har lavet en DIY her på bloggen i en kort billedversion,
men du kan også hente en printer-venlig syvejledning her
Du skal bruge følgende:
- viskestykke eller stof af mellemkraftig kvalitet (det kan bedre klare de skarpe katteklør ;))
- volumenvlies (dette forøger også holdbarheden mod de skarpe klør)
- catnip, kaldes også katteurt
- fyldevat
Hvis du ikke kan eller gider hente den printer-venlige syvejledning, hvor mønsteret også er tegnet på, kan du hurtigt selv tegne mønsteret op efter målene på tegningen.
1. Klip mønsteret ud.
2. Stryg volumenvlies på stoffets vrangside og læg stoffet ret mod ret. sæt mønsteret på stoffet med knappenåle.
3. Sy kanten rundt med stinglængde 2 (denne stinglængde giver et pænere finish på småting, der runder).Husk ikke at sy ved vendeåbningen.
Klip sømrummet 3-4 mm rundt, men lad den være lidt større ved vendeåbningen. Klip små hak ved rundningerner, men pas på du ikke klipper i syningen.
4. Sy en stikning, der markerer halefinnen. Jeg har brugt en forsvindingspen til at tegne stregerne op med, men frihåndssyning fungerer også ganske fint (vær opmærksom på at forsvindingspennen ikke altid forsvinder). Jeg syr stikningene i et hug, dvs. jeg ikke har så mange hæftninger og løse trådender, der skal klippes. Det er lidt svært at forklare med ord, men jeg starter stikningen i den ene side, syr hen til første "ben", syr så ned af den og tilbage igen til "V'et"...sådan fortsætter jeg og undgår derved at skulle hæfte så mange gange....og så går det også hurtigere ;)
5. Fyld fisken halvt op med fyldevat og kom 2-3 tsk. catnip i. Fyld herefter resten af fisken og sy åbningen til med madrassting.
Voila, nu har du et stykke legetøj,
som din kat vil elske
EKSTRA:
- Du kan tegne døde øje på fisken med en tekstiltusch eller male store skrækslagne øjne med stofmaling. Sy ikke knapper eller andet på, da katten kan komme til at sluge dem og du skal en tur forbi dyrlægen.
- Du kan også komme i en rasle i maven på fisken, men så anbefaler jeg at det skal være af en god kvalitet og størrelse. Hos www.migogmaya.blogspot.com kan man købe fine raslebokse.
- Du kan sætte en fangstsnor i fisken, MEN den må ikke være for lang, for så kan katten hænge sig i den, hvis den leger alene med fisken. Jutesnor har en særlig tillokkende duft for kattene, så med en stoppenål kan sådan en snor godt presses igennem fiskens snude (hedder det snude på en fisk?)
De er så fine.
SvarSletOgså smarte til nøgleringen.
God dag, knus Stine:)
De er godt nok fine, jeg ærgrer mig da helt over, jeg ikke kender nogen med kat
SvarSletDer er mange internater
SletTak for den, Lene :-)
SvarSletJeg har allerede lovet en veninde og søsteren at sy til deres katte :-)
Måske skulle jeg lave et par til min kat. Den bliver altid lidt genert når man griber den i at lege for sig selv, det gamle kræ :-)
SvarSletDe er godtnok fine:) Måske jeg skulle sy sådan et par stykker til vores Sille
SvarSlet