Nogen vil sige at dette er et kedeligt syn, men ikke mig. For mig er dette et sandt paradis, et eventyr, der venter forude. Jeg leder efter LORT. Min søster griner af mig og min besættelse af dyre-lort, men det er jo sådan du kan se, at dyrene er i skoven, når du altså ikke lige ser dem in plain sight. Og så ser jeg da også efter dyrespor, trolde, alfer og feer. I ny og næ kan jeg også komme i tanke om, at der måske kunne være en ulv eller bjørn i skoven.
Ok, sidste udmelding kræver en forklaring: Da jeg startede med at gå i skoven, var jeg hunde-angst for de mørke graner. Min mand spurgte mig, hvad jeg da var så bange for og da jeg ikke kunne forklare det, sagde jeg at der jo kunne være en ulv i skoven. Hans svar var selvfølgelig; "Jamen skat, der findes ikke ulve i Danmark." "Øhh nåh men så kan det jo være at jeg møder en bjørn" skyndte jeg mig at svare. Kunne ikke helt gøre manden begribeligt at min angst var på linje med tanken om at møde en dræber i skoven.
Nu er jeg ikke bange mere og ELSKER skoven.
Jeg har genoptaget mine daglige gå-ture i skoven. Er så heldig at skoven, altså eventyret, kun ligger en ½ km. fra bopælen. Selvom jeg ELSKER skoven, var det svært at komme i gang med at gå (den obligatoriske hvile efter gå-turen passer mig ikke altid - jeg vil jo hellere bruge energi på at sy. Men heldigvis kan man jo godt hvile og hækle samtidig ;D )
Jeg samler sten, masser af sten. Gå-turenes lokke-mad/gulerod er derfor sten. Jeg ved nemlig et helt fantastisk sted i skoven, hvor der er mange sten. Egentlig var det meningen at jeg kun måtte tage én sten med hjem hver dag, men det er så svært at vælge, så lommerne er fulde af sten. Ja ja det er sten med mos og alger, men jeg synes altså at de hver især er små magiske eventyr. Måske er det trolde, alfer og feer, der har dekoreret dem så smukt? (ok indrømmet, nu rabler det for mig - for meget frisk luft kan åbenbart være skadeligt)
Det gode vejr har fået mig i forårs-krea-hjørnet, så mon ikke der dukker en lille forårs-ting op senere i dag?