Etui-design

Jeg kan godt li' at lege med arbejds-processer i det kreative univers og af og til kommer der et brugbart produkt ud af det. Her på siden kan du se nogle af de produkter, der er blevet til mønstre, som kan købes ved at kontakte mig pr. mail: lh10@pc.dk


Hækle-etuier:
minder lige om copyright-reglen

Der er flere udgaver af etuier og herunder kan du se eksempler på udgaverne.

1. On-tour-etui:
Dette hækle-etui, var det første etui og tegnet ud fra mit eget ønske om ikke at ha' hækle-grejet i en frysepose, hver gang jeg skulle ha' det med på tur.


Der er plads til 3 hækle-nåle, en saks, en kuglepen og en kopi af arbejdsmønster, samt en lille nålepude.



2. Det tre-fløjede hækle-etui:
Dette etui er en kombination af on-tour-behovet og behovet for opbevaring.

Der er plads til 10 hæklenåle, en saks, en kuglepen, en kopi af arbejdsmønster, samt en nålepude og en lomme med klap til opbevaring af dimser, målebånd og lign. Der er også en åben lomme.



3. Harmonika-modellen:
Jeg har ikke rigtig fundet et passende navn til denne model, men måske burde den hedde søster, da dens funktion lige ville passe til min lillesøster ;D.


Der er plads til 6 hæklenåle (hvoraf de 4 må ha' en max. længde på 15 cm). Etuiet har 3 separate lommer, hvor der er plads til en kopi af arbejdsmønsteret, kuglepen, saks, dimser og så er der plads til at ha' ekstra hæklenåle liggende løst i etuiet.




Pro Knit Etui

Jeg har tegnet og syet flere udgaver af etuier til pro knit strikke-pinde-systemet, men denne udgave er den sidste og som jeg har skrevet et mønster og syvejledning til.


Der er lommer til wire, kanaler til pindene, lommer til dimser, lomme til strømpepinde, plads til kopi af arbejdsmønster og lomme til saks.


På bloggen er det muligt at se de forskellige modeller og få inspiration,
se under "pro knit etui"

 

Rundpinde-etui
se fanen: gratis mønstre