søndag den 25. november 2018

Hækle-projekt-taske - syvejledning

Jeg har længe villet dele denne syvejledning på min hækle-projekt-taske (syede dem sidste efterår) og der skulle et møde med Anne på messen i Fredericia til, før jeg fik planen realiseret ;-) (og nej Anne du behøver ikke sy denne taske bare fordi vi lige snakkede om den, men tak for "skubbet")


Ved første øjekast, ser tasken ud som en helt almindelig taske med lynlås, men det er det ikke....




Tasken kan foldes ned som en kurv, så du ikke skal have alt op af tasken, når du er på farten med dit hækle-projekt.



Der er plads til Hendes Verden 
eller 
en opskrift printet i samme format.



Hæklenålene (der er plads til 3 styks, men vil du have flere med, så må du sy et ekstra etui), saksen og en kuglepen har sin egen lomme i tasken.




Målebånd, nålehus og maskemarkørere kan hænges i nøgleringen, der sidder i en strop indvendigt i tasken.


kan ikke få billedet til at vende rigtigt,
så du må lige dreje hovedet ;-)

Nålehuset er et hurtigt og enkelt syet etui til et par stoppenåle.




Syvejledningen kan du finde lige her


Rigtig god fornøjelse og skulle du have spørgsmål til syvejledningen, så kan jeg desværre ikke love at så klar med syhjælp sådan ASAP, da jeg er i fuld gang med at lave julegaver :-) MEN jeg håber ikke at syvejledningen giver anledning til de store spørgsmål og udfordringer.



Du må sy af hjertets lyst, sælge de færdige produkter, love-linke, men ikke gengive eller kopiere opskriften.

lørdag den 27. oktober 2018

Små hæklede rammer


Disse små hæklede rammer har jeg hæklet flere gange og synes de er så hyggelige at hækle og ha' hængende...både med og uden billede/pynt i rammen.


opskriften på de 3 rammer
 kan du finde her




De er hæklet i det skønne garn Havblik fra Tante Grøn


søndag den 18. marts 2018

Påskeharens påskeæg, diy

Her er en opskrift på en lille nem gemme-gave-påskeæg-pose, der er hurtig at hækle og du kan sagtens nå det, inden påskeægget skal afleveres ;-)

Opskriften finder du ved at klikke HER




I opskriften har jeg ikke inkluderet hækle-forkortelserne og længere forklaringer, så du er velkommen til at kontakte mig, hvis opskriften driller og hvis du finder fejl :-)