Sygehjælper på fuld tid

I går og i dag har jeg været sygehjælper på fuld tid for den lille Bølle bandit, der har været en tur forbi dyrlægen. Det er lidt vanskeligt at forklare, men han havde en byld ved halsen, som vi ikke havde opdaget, før det var for sent. Først troede jeg at hævelsen var fra en nylig sprunget og renset byld, men da huden blev SORT med en enorm hastighed og katten havde feber, fik jeg travlt med at komme til dyrlæge.

Pyh hvor var jeg ulykkelig. Tænk at jeg ikke havde set, at Bølle havde en byld på størrelse med en tennisbold?! Jeg nusser og tjekker mine katte hele tiden, så hvordan kunne jeg overse noget så vildt?

Uha hvor har jeg bebrejdet mig selv for det, men må også erkende, at denne byld ikke lavede ballade før det var for sent. Det var seriøst skræmmende, at se huden blive sort og dø over et døgn....fra aften til næste morgen. 

Heldigvis fik Bølle hjælp (dræn sat ind og det døde hud skåret væk) og jeg passer og nusser ham efter alle kunstens regler. Vi er dog ikke helt enige om at kraven skal blive på og at han ikke må kommen de næste mange dage.....oh crap det bliver hårdt ;-) 

Når det er svært at finde en rytme

...i hverdagen.

Jeg er startet på nyt medicin (Lyrica) og oplever en uoverskuelig T R Æ T H E D og kroppen føles tung og dvask. Nu håber jeg at det blot er en overgang, at jeg rammes af denne bivirkning, for jeg er ved at nå til enden på listen af mulige smertestillende præparater. Faktisk synes jeg slet ikke at Lyrica virker på smerterne og jeg kunne såmænd blot ha spist et bolche og fået samme smertelindring :-/

T Å L M O D I G H E D

Jeg må grave noget tålmodighed frem og holde ud. Det skal virke. Jeg higer efter en løsning.

Efter sådan en dag som i går, hvor jeg INTET fik lavet....end ikke at komme i bad lykkedes det mig....ja så ryger humøret helt i bund. Jeg er ekspert i at slå mig selv i hovedet og skyldfølelsen banker i mit hoved og hjertet bliver så tungt.

Tænker lidt over hvorfor det er så vigtigt for mig, at være produktiv? 

At tage en dag eller flere ud af kalenderen fungerer ikke for min mentale sundhed! 

Mit fokus pt...

...er helt klart på at blive ok igen.

Jeg er startet på Smerteklinikken i Give og her er der fokus smertelindring og psyken. At være tilknyttet Smerteklinikken giver mig fokus og noget helt konkret, at skulle forholde sig til. Jeg føler mig ikke længere i frit fald og er her en aktiv medspiller i mit liv med disse lorte nerve-smerter.

På klinikken er jeg, foruden lægekonsultationer, blevet tilbudt:

  - medicinundervisning 

- et smertehåndteringskursus

- fysioterapi 

- pyskolog-samtaler

Indtil videre har jeg været til screeningssamtaler, lægekonsultation og medicinundervisning, da der er ventetid på resten.....desværre for jeg er jo utålmodig efter at komme i gang.....jeg vil stadig gerne komme frem til "my new normal" med lynets hast ;-)

Selvfølgelig er jeg nødt til at være tålmodig og det tager tid, at finde frem til den helt rigtige smertelindring/medicin. Lige nu, i skrivende stund, er jeg ved at teste nyt medicin :-) Jeg har prøvet flere forskellige slags uden succes og dette nye medicin har indtil videre absolut ingen effekt...jeg kunne såmænd blot ha spist et bolche og fået samme effekt. Nu er det sådan, at jeg skal øges i dosis langsomt, for ikke at løbe ind i for mange af bivirkningerne, så det bliver nok en drøj måned at komme igennem, før jeg er på fuld dosis.....

.....men jeg giver ikke op, for jeg er ved at finde nogle tricks i hverdagen, så jeg kan håndtere smerterne sådan lidt af gangen, for det er seriøst ikke nemt, når ens skulder i den mest skingre, overdøvende, decibeldræbende tone råber: "alarm, alarm". Ja nogle gange må jeg lige tjekke om min arm faktisk er revet af og der blot stikker en benstump ud sammen med et par "ledninger". Så er det, at jeg skal huske, at smerterne ikke skal styre mit liv....nej det er nemlig mig der bestemmer :-)

Om idioti og en rasende kone

I går nåede jeg slet ikke at skrive et blog-indlæg, 

da jeg måtte klare oprydningen efter mandens idiotiske natlige beslutning.

...ja jeg hænger min mand ud her på bloggen, men det har han også fortjent ;-)

Det handler om yngstekatten, Bølle, der har for vane, at vække os, når han vil ud om natten. Normalt er det mig, der står op og lukker kattene ud på dette ukristelige tidspunkt, men natten til tirsdag, valgte min mand at stå op.

Bølle-banditten viste vej ud til yderdøren, men drejede så skarpt af og fortsatte hen mod kattebakken (der er placeret for enden af vores 5-6 meter lange bryggers). Dette syntes min kære mand alligevel var for groft gjort, så han gik da lige hen og løftede katten op af kattebakken for at bærer den uden for døren?????????????????? WTF Nu har vi jo trænet kattene til at tisse i kattebakken og ikke andre steder OG i øvrigt tisser de kun i den, hvis der er snestorm, voldsom regn og blæst eller de ikke har det så godt (Bølle-banditten havde og har skader efter slagsmål)

Nå men historien slutter ikke her....

.........nej, min kære mand besluttede jo at løfte katten op af kattebakken og resultatet blev, katten tissede videre alt i mens den blev båret hen mod yderdøren. Og for at sætte trumf på denne idiotiske handling, så gled manden med katten....han tabte den ikke, men forestil jer så lige hvor sådan en svingende tissestråle ender henne....ja OVER DET HELE!

Jeg hørte tumulten, da manden gled og blev vildt forskrækket. Jeg sprang ud af sengen (bange for at manden min var faldet om) og fandt ham i fuld gang med at tørre tis op.....han må ha været enormt hurtig ;-) 

Spørg lige om jeg blev RASENDE? 

Jeg vendte tilbage til sengen skummende af raseri over den idioti min mand havde udvist. Man tager skisme da ikke en kat op af kattebakken! Come on.....det er da logik for burhøns, ikke?

Rengøringen måtte han selv klare. Basta. Bum.

Næste morgen, da jeg gik ud i bryggerset, sved det i mine øje. Det STANK af kattetis! Min mand havde så ikke lige set, at der både var tis på skabene, skoreolen, på mine sko, på Kaspers sko, på en jakke, på væggene og på døren. Ufatteligt, at den lille kat, kunne indeholde så meget tis.

Mit blodtryk steg igen, for jeg kunne jo ikke lade det være til manden kom hjem....ellers havde han selv fået lov til at gøre rent! Jeg måtte i gang med klude og var RASENDE endnu en gang på min mand.....og det blev jo ikke bedre af, at jeg er i gang med medicin-afprøvning (og har endnu ikke fået  noget, der virker optimalt).

I dag er mit blodtryk normaliseret og jeg er ikke længere rasende :-) Vores bryggers stinker ikke længere, men der måtte også 4 gange nedvaskning til og enorme mængder af Urine Off.

Halløj sommervejr

...hold nu op en skøn forårsdag vi har haft i dag.

Koldskål til frokost 

og jeg var næsten overbevist om, at det allerede er sommer ;-) 

Et par insekter ledte også tankerne hen på sommer

 og de der brumbasser og cutie bugs, 

som jeg hæklede FT (ny tidsregning = Før Tæsk). 

Opskriften kan man finde på Tante Grøn's hjemmeside 

og den er ganske gratis :-)

...og så er jeg tilbage i virkeligheden igen!

....faktisk har jeg været tilbage i et par dage, 

men der har ikke været overskud til at blogge.

Jeg er så glad for dette kort, som jeg har fået.
Tusind tak Johanna <3

I dag føler jeg mig trist til mode, 

men samtidig også målrettet på at blive ok igen.

Påsken og de der ekstra påskedage, som jeg gav mig selv og min familie i virkeligheds-fortræningens navn, gav mig også kræfter til at komme videre i rejsen til "my new normal".

Og hvad har jeg så bedrevet tiden med indtil nu?

Jo først gik der et par ekstra påske-dage ;-) , hvor jeg valgte krea frem for bad og andre aktiviteter. Det var et par hårde dage på smertefronten, men sjælen blev beriget og mine fysiske rammer udforsket.....damn det er ikke meget jeg har at give af......hvilket jeg jo godt vidste i forvejen.

Derudover er jeg også startet på smerteklinikken i Give, hvor forskellige smertestillende præparater testes. Indtil videre er det ikke den store succes, men jeg har tillid til, at der findes et præparat, der kan smertelindre mig til en fornuftig tilværelse og tillade bilkørsel (i en handicap-udstyret-bil).

I mandags var jeg til medicin-undervisning og det gav en del at tænke over og en del spørgsmål til næste lægebesøg på smerteklinikken :-)

I dag har jeg været hos egen læge til en funktions-attest til forsikringen og det satte ligesom tonen for humøret i dag. Ikke sådan at forstå, at jeg har noget at klage over i forhold til min læge....nej tværtimod...min læge er fantastisk og hun giver mig altid en styrke til at kæmpe videre for at blive ok igen (nerveskaden kan hun desværre ikke gøre noget ved, men hun har en tro på, at jeg er stærk og finde min livsglæde igen)

Jeg er bare stadig vældig sårbar, når virkeligheden presser på. Jeg kan ikke holde ud, at diagnosen er som den er.....kan ikke holde ud, at jeg ikke kan komme fri af dette smertehelvede...

Nervesmerter er et sandt helvede!

Hver dag er en (pr)øvelse i at finde lyspunkterne, at finde lysten til livet og glæden ved de ting, jeg faktisk formår at få lavet :-)  Det er ikke så tosset at være udstyrret med et trodsigt temperament :-)

Erindringsforskydning....

....er et fænomonalt sjovt og godt ord ;-)

Jep jeg har set Carsten og Annie på fri fod ;-)

Jeg følger med i serien om Carsten Ree og skraldgriner af de lighedspunkter der er mellem manden min og Carsten Ree......desværre er min mand ikke i samme pengestærke kaliber som denne C.R ;-)

Altså jeg er gift med jordens dejligste mand, der viser rettidig omhu med sine penge og det er jo meget godt, eftersom jeg ikke har meget styr på penge.....bortset fra, at jeg selvfølgelig er godt bekendt med at bruge dem ;-D Ligheden mellem manden min og denne Ree kan beskrives meget godt med eksemplet: min mand river et stykke køkkenrulle over på midten og så deler vi den, for det er jo ikke nødvendigt med et helt stykke???? Jeg er færdig af grin og har spurgt manden om han egentlig er klar over, at sådan et stykke køkkenrulle består af flere lag....gad vide om hvor lidt køkkenrulle jeg tilbydes fremover? :-D :-D 

Tilbage til realityprogrammet....

I sidste afsnit brugte C.R udtrykket "erindringsforskydning" og det ord fangede jeg straks og tænker, at det ord vil jeg bruge fremover, når jeg har glemt noget......så lyder det knapt så slemt ikke?

Og hvorfor så et indlæg om et realityprogram? Jo fordi jeg stadig ikke er klar til at vende tilbage til virkeligheden....lad mig nu bare blive i min boble ;-) Jeg snupper lige resten af denne uge i fortrænings-mode.

Weekenden er lige om hjørnet og solen skinner....

3. og 4. påskedag...

...ja jeg fortsætter lige påsken og dens erindrings-flugt

(den der med at lade som om at jeg er ok)

Tilda julelam i forårs-forklædning ;-)
Lidt ærgerligt at billedet ikke viser stoffets struktur,
men det er en gammel dug, der blev slagtet og syet af ;-)

Det er lidt svært at vende tilbage til virkeligheden

og jeg stritter imod,

men nu går den ikke længere.

Det er på tide at forholde sig til virkeligheden igen. Jeg har ikke været smertefri i påsken....langt fra...men jeg gav mig selv lov til at udnytte hvert et sekund på krea....av, av, av min arm, men hvilken lykke :-)

Det er svært at få hverdagen til at hænge sammen, når jeg nu VIL og INSISTERER på et krealiv. Nogle gange må jeg vælge om jeg skal i bad eller sy lidt på symaskinen....gæt hvor tit jeg lugter af gammel sved? ;-D

Humøret havde helt klart godt af denne pause fra virkeligheden og jeg føler mig mentalt mere klar til at skulle igang med diverse klage-opråb til de forskellige instanser. Og klage vil jeg skisme! Også selvom det ikke ændrer noget, så VIL jeg altså høres! 

Jeg lover snart at skrive hvad det er, der sådan har sendt mig til tælling og hvorfor jeg har mistet tillid til systemet og retfærdigheden. Det er en historie fra det virkelige liv, hvor alt uheld og inkompetence er samlet i én sag......og om hvor naiv en tiltro jeg har til fagfolk. 

I dag skal der lige styr på hjemmet.

Mit fineste påskepynt...

...har jeg fået af sødeste

Helle Jescika

De hæklede fugle pynter nu så fint på forårsgrene :-)

Undskyld billedkvaliteten, 

der er et skærmbilled fra IG :-)

Ha en rigtig dejlig anden påskedag <3

Påskeharen min

...sidder på hylden 

og minder mig om gode hækletider og lækkert garn :-)

eget design og opskriften kan købes hos www.strikkebogen.dk

God Påske

Noget om ballade, en kat og...

...en påskelørdag ;-)

Som jeg skrev i sidste indlæg, 

så kan Basse ikke lade de fine lyserøde æg i fred 

og det kunne han heller ikke, da de var helt almindeligt hvide ;-D

Sådan er min påskelørdag startet....med ballade fra ældstekatten og for en ordens skyld skal jeg lige fortælle, at kreabordet, er det eneste bord i huset, hvor kattene må være på. 

Her i påsken leger jeg en leg, der også kan give ballade. Jeg lader nemlig som om jeg er ok ;-) Bare lige påsken over, så vender jeg tilbage til virkeligheden. Trænger til ferie fra tungsind og smerter...ok smerterne er jeg ikke helt herre over, men humøret har jeg selv indflydelse på. Måske er det en farlig leg, der kan ende med det store sammenbrud med tårerne sprøjtende ud af øjnene, men jeg tager chancen.*

Og med en påskelørdag, der starter med en klar blå himmel, så kan det ikke gå helt galt vel?  

* og det er også ok, at holde en fridag fra de mange tanker om fremtiden, så jeg kan lade op til det næste livtag med min situation. Jeg lader op til at skulle søge om hjælp til en handicapbil......

Lyserøde æggeskaller

...det har jeg prøvet at sysle lidt med 

nu hvor det jo er påske :-)

Jeg pustede æggeblomme og -hvide ud af skallen og lavede en god stak pandekager :-) Ikke dårlig sidegevinst ;-). Æggeskallerne blev malet lyserøde, men jeg må sande, at mine økoæg er for tynde i skallen. Ikke nok med at jeg selv fik kvast et par æg undervejs, så var ældstekatten også vældig interesset i disse æg.....det endte med at han fik skubbet æggene ud over bordkanten og ja det kunne de ikke holde til ;-)

Det eneste bord kattene må være på er kreakontorets arbejdsbord ;-) 

Mine lyserøde ituslåede æggeskaller får nu lov at pynte i et glas og til næste år vil jeg købe nogle færdige udpustede æg, som jeg kan male prikker på :-) Disse æg er selvfølgelig en del dyrere, men til gengæld har de også en tykkere skal.

Krea i modgang og medgang

Dette er indlægget, som jeg ville har skrevet i går.

I dag falder ordene nemmere :-) Fik nemlig vendt dagens emne med min kære mand og nogle gange hjælper det jo at sige tingene højt eller vende det med en anden.

Here goes....

Jeg er sikker på, at jeg næppe er den eneste i dette ganske danske land, der bruger krea-trangen og -tiden i modgang og medgang.

Krea i medgang, er der hvor glæden over hverdagen eller en begivenhed flyder over og bliver til nogle skønne kreative timer ved symaskinen, med hæklenålen, med strikkepindene eller hvad hjertet nu begærer af krea. Og ja det er jo med hjertet vi sidder med vores krea og det bliver en rum tid, hvor fordybelsen og kreativiteten fylder hele ens tankevirksomhed. En rum tid, hvor hverdagens udfordringer eller glæde får afløb og kun nuet eksisterer. 

Og krea giver livskvalitet.

Da jeg var 23 år gammel og lige startet på lærerseminariet blev jeg påkørt af en ung fyr, der kørte for stærkt og overså mig i min lille bil. Skraldebang sagde det .....eller hvilken lyd krøllet metal nu giver. 

Dengang fik jeg at vide, at jeg aldrig ville komme til at arbejde igen og at det var fjollet at fortsætte min uddannelse. MEN jeg tog min uddannelse og jeg arbejdede også i mange år som lærer. Som 23-årig måtte jeg "sadle om" og lægge visse drømme på hylden. Det var svært og ikke uden protest og trodsighed, men jeg fandt en ro og en rytme i en hverdag med mange smerter. 

Jeg kan huske, at jeg dengang kiggede alvorligt på min mand og sagde: "Tror du, at jeg om 20 år har fundet ro og accept i det hele?" Sjovt nok, så talte vi om dette spørgsmål, inden jeg fik tæsk, og med glæde kunne jeg sige, at jeg faktisk var lykkelig og tilfreds selvom jeg ikke havde nået mine ungdomsdrømme og ikke længere kunne arbejde som lærer. Jeg havde fyldt hverdagen med glæde over mit håndarbejde og min familie.....og det var ikke så tosset et liv. Og med blogland fandt jeg det fællesskab, jeg ikke længere havde gennem mit arbejde.

Med min ufrivillige krea-pause, har jeg tænkt meget over, hvorfor og hvad jeg får ud af disse krea-stunder...sådan helt præcist. Og kan jeg leve lykkeligt uden?

Håndarbejde blev min passion, min glæde, men også min ubevidste flugt fra smerter og dårlig samvittighed. Måske er det også derfor, at jeg er mere interesseret i processen frem for produktet. I vores hjem er der ikke mange spor af mine håndarbejder, for jeg giver stort set alt væk ;-)

Nu hvor jeg pludselig har en arm, der ikke længere er så samarbejdsvillig, så tvinger det mig jo til at forholde mig til spørgsmålet om hvad krea betyder for mig og hvorfor jeg er så desperat efter at komme tilbage til mine krea-sysler. I skrivende stund har jeg ikke hele svaret på disse spørgsmål, men jeg ved, at krea er en del af mig og noget som jeg ikke vil give slip på.....ikke bare for ubevidst at flygte fra hverdagens udfordringer, men fordi det virkelig giver mig en glæde indeni og der tikker plus-energi ind på kontoen.

En del af min rejse til "my new normal" gik også igennem det ødeland af nul krea og her fandt jeg ingen glæde, men til gengæld en sikker tro på, at krea er en vigtig og blivende del af mit liv. 

Uanset hvordan eller hvorfor du bruger dine krea-stunder , 

så kan du helt sikkert også forstå min frustration.

Hvorfor er du laver du håndarbejde?

Kan du leve uden krea-stunder?

underforstået, at familien selvfølgelige er vigtigst