...varmen fik mine tanker på langfart
(da det var for varmt til at hækle og bogen var læst færdig)
Vi har tilbragt en dejlig uge på Mallorca på et gigantisk hotel (gør det nok ikke igen) i Sa Coma (som jeg ikke rigtig kan anbefale....med mindre man er ok med at ligge ved poolen og/eller stranden dagen lang OG kan acceptere et lille udvalg af spisesteder).
Indlægget skal dog ikke handle så meget om ferie-oplevelserne, men mere om de ting, som jeg undrede mig over, mens jeg lå der og stegte ved poolen.....når jeg altså ikke lige hæklede ;)
- hvis man skal bruge den der pose til bind,
hvordan skal resten af familien så kunne benytte toilettet?
Skal man så ringe efter en stuepige hver gang,
der skiftes bind?
Se billedet
- hvordan formerer vandmænd sig?
Og hvorfor er der pludselig en voldsom stigning
i antallet af vandmænd i havene?
- hvad får en 38-42-årig (hvid) kvinde til
at få lavet de der hovedfletninger,
hvor man kan se hovedbunden?
- hvorfor er det ok som turist at være sløset
og efterlade krus, kopper, tallerkener
og ispapir ved solvognen?
Skal man blot efterlade de gode manerer derhjemme?
- hvorfor kan jeg ikke blive brun på mine ben?
Bruger ikke solcreme på dem
og de bliver ikke engang skoldede?????
Heller ikke i middagssolen?
- hvor mon hotellets påfugle går hen midt på dagen?
Det var så hyggeligt at ha' dem gående omkring.
- hvorfor kunne vi slet ikke købe agurker
i supermarkedet? Har de da ikke agurker på Mallorca?
- hvor mange sten mon der kan være i min kuffert?
- mon de øvrige strandgæster vidste,
at der lå masser af skildpaddelort på stranden?
(lignede små fladmaste indtørrede kiwi-frugter)
- mon familien kan lokkes med til Skotland
næste sommer? Eller Irland?
Ja jeg undrede mig over lidt af hvert ;D, men det var ikke de store livs-spørgsmål, der prægede mine tanker ;D.
Lige nu undrer jeg mig over, at familien regner med, at jeg ordner al vasketøjet OG over at jeg ikke kan få ferie-billederne ud af sønnens kamera.