søndag den 30. juni 2013

Har du været der?

....altså i Tante Grøn-butikken?


Jeg besøgte butikken for første gang i torsdags og waaaaauuuuw en fed butik. Den er jo indrettet så "de kreative engle synger". Jeg mangler ord, men lover at det ikke blot er en garnbutik.....det er en oplevelse!

Da jeg forlod Odense.....det var lidt svært at løsrive mig fra tanterne og butikken....fortsatte min tur videre mod KBH. Jeg skulle besøge min dejlige søster og dagen efter mødes med min kære veninde Marthe for første gang.

Kameraet var der ikke plads til, så desværre er der ingen billeder af vores såååå hyggelige dag. Tak Marthe for en dejlig dag og jeg glæder mig allerede til næste gang :).




lørdag den 29. juni 2013

Beskidte fingre og grønne fodboldknæ

....det er mange dage siden


Min skønne dreng havde sidste skoledag i går og jeg var slet ikke hjemme, men det var måske også meget godt......det er så vemodigt, at han siger farvel til skolen. Efter sommerferien starter han på efterskole og et helt nyt skoleliv.....gisp, der er jo ikke mange dage til....jeg må hellere kramme ham helt tosset denne sommer, for drengen har proklameret, at han altså ikke kommer hjem i weekenderne :).

Skolen, som han forlader, har været den bedste skole, trods de mange klasselærer-skift. Jeg kan godt li' skolens måde at arbejde, der giver eleverne et godt afsæt videre i livet. Vorbasse Skole er en rigtig god skole!

Det er så underligt at tænke på, at sønnen nu er så stor og alligevel er han altså kun 14...snart 15 :) Han skal starte i 9. klasse efter ferien...pyh hvad lavede jeg selv i den alder.....fortrænger af al kraft de minder ;D

Nogle gange kigger jeg på det lange hyl (185 cm og størrelse 46-47 i sko) og tænker: "jeg blinkede jo kun og nu er han jo ikke længere det lille barn med beskidte fingre og grønne fodboldknæ!". Det er skønt, at se ham blive mere og mere selvstændig, men det er altså også en smule vemodigt....siger hende, der også nyder den frihed, der følger med :).

fredag den 28. juni 2013

Londonsk inspiration ;D

....jeg brugte ikke mange penge på vores London-tur,
men samlede inspiration

Der blev tegnet flittigt i skitsebogen og jeg er allerede i fuld gang med ét af projekterne. 

Billederne nedenfor, er blot nogle af de få ting, der fangede mit øje og satte krea-tankerne i gang.

fint brug af neon og traditionelt broderi
sammen med hør og læder...det er jo lige mig
omend det er lidt for folklore-agtigt 

kunne blive et fint hæklemønster til en sommerlig bluse med bådudskæring,
men ikke noget jeg får lavet

elsker alle kattedyr - også dem lavet af hønsetråd
de ville nu være fine i min have...altså i en mere huskat-agtig udgave ;D

smukke træer langs en allé, tweed-farver og skøn tekstur,
en hæklet taske i farverne måtte gerne blive til virkelighed

Inspiration behøver jo ikke altid at komme fra Pinterest :D

Hvor finder du din inspiration?



torsdag den 27. juni 2013

Grønt lys....

...det har jeg fået til at vise disse lampeskærme. 


Skærmene er en bestillingsopgave for Tante Grøn og i dag er jeg med toget til Odense for selv at aflevere dem. Lampeskærmene skal dog ikke på fod, som på billedet....de skal hænge i butikken :)...måske jeg rødmer lidt af stolthed?

Lampeskærmene er hæklet i det skønne Havblik, der jo findes i lækre farver. Glæder mig allerede til at starte på de næste opgaver :).

Senere i dag suser jeg videre til København for at kramme og kysse niecerne og i morgen skal jeg mødes med denne skønne blogger.

Har du lyst til at følge min tur, 
så kig med på Instagram

onsdag den 26. juni 2013

Links til hæklede blomster


Et hæklet blomsterbed, der kan fungerer som nålepude...ja hvorfor ikke. 
Jeg har tidligere vist mit lille blomsterbed, men indlægget i dag handler om links til blomsterne. 

Garn: Pimabomuld og hæklenål nr. 2½.

Rosa chrysantemum: opskriften finder du her (se nederst i indlægget om det hæklede pandebånd)

Rosa rose: opskriften er på engelsk og du finder den her.

Pink, lyserød og lyseblå : opskriften er på engelsk og du finder den her.

Lille bold: opskriften er simpel: 
- magic ring, 
- 6 fm, udtagning i hver maske, 
- 2 omgange fm, 
- indtagning omgangen rundt, 
- fyld fyldevat i og ri hullet sammen

Stor bold:  opskriften er simpel: 
- magic ring, 
- 6 fm, udtagning i hver maske, 
- *1 fm, udtagning* gentag
- 3 omgange fm, 
- *1 fm, indtagning* gentag
- indtagning omgangen rundt, 
- fyld fyldevat i og ri hullet sammen

Blade: opskriften er på engelsk og du finder den her.


Der findes et væld af fine opskrifter, som du kan bruge til at dekorere dit terrasse-hækle-etui med. Slip fantasien løs :).

Blomsterbedet som nålepude er en kende upraktisk, men ser så dejlig og sommerlig ud, at man bliver i godt humør :)....vi mangler blot lidt solskin.

tirsdag den 25. juni 2013

Shop amok i London

...so not!


Nok var der meget at købe, men sønnens drømme-butikker lå i det mere mondæne London. 

Dover Street Market blev besøgt...og naive mig troede at der var tale om et marked eller shopping center (!?!), men nix, det var en meget eksklusiv butik i flere etager, men tøj, der kostede spidsen af en jetjager OG SLET IKKE NOGET FOR VORES PENGEPUNG.


Sønnen brugte sine lommepenge i Kenzo-butikken
.....en (billig) t-shirt til 700 kroner!!!!!!

 Jeg kunne simpelthen ikke holde ud, at gå i gader med Prada, Gucci, Michael Kors, Kenzo, Ralph Lauren  m.fl. og hvor den ene overklasse bil efter den anden susede forbi....med mindre privatchaufføren ventede udenfor én af disse butikker. Jeg drømte mig hen til små loppemarkeder (måske jeg så var det helt forkerte sted), boghandlere med masser af hæklebøger og små hyggelige gader. MEN turen var en gave til sønnen og han skulle se lige præcist det han gerne ville.....OG heldigvis ville han også se de mange historiske steder og så er han meget interesseret i arkitektur.....måske moster har inspireret ham...hun er arkitekt :)


Der blev set de serværdigheder, som nu hører sig til, når man er i London :) og I slipper for masser af billeder, men tjek lige billedet af garderen nedenfor.


Han kan umuligt være mere end 18 år. Der var to gardere og jøsses hvor den ene kæmpede for at holde sig vågen. Måske var det hans første vagt? Måske havde han været lidt for længe på pub?


Trætte og hævede fødder bar mig rundt i London :) Ryggen blev holdt oppe af lidt ekstra medicin og nu er der dømt hvile i et par dage, men jeg har jo en enkelt hæklebog, der skal kigges godt igennem....jeps jeg købte en hæklebog :) .....mere om hæklebogen og den inspiration jeg fik på turen.


søndag den 23. juni 2013

En week-end uden hækling

...mon jeg overlevede det?


Denne weekend har jeg tilbragt i London med manden og sønnen....indlæggene var planlagte og mens du læser dette, sidder jeg måske i flyet på vej hjem.

Det er jo ikke så nemt at smugle en hæklenål med i håndbagagen (vi har ingen kuffert med).....de sidste to udenlandsrejser har jeg dog haft en træhæklenål med i håndbagagen, så tiden kunne fordrives med noget fornuftigt. 

Nu tvivler jeg på, at der er energi til hækling efter flere timers sightseeing i London, så hæklenålen er blevet hjemme. Mon jeg klarede det? Mon familien overlevede min rastløshed?

Svaret får I i morgen ;D

Ha' en god søndag
og
Sankt Hans

lørdag den 22. juni 2013

Te på terrassen

... det er nu ikke planen ;D


Jeg er så vældig inspireret af min dejlige veninde Tina
der har en eventyrlig have.

Koppen her og et par andre (som dog lige skal dekoreres først) skal ud i min have, MEN inden har jeg dog en drøm om at få lavet denne perle-dansende fugleskræmsel, som jeg har fundet her. Jeg vil nemlig ikke dele mine jordbær med fuglene :).

Og mon ikke jeg sammen med niecen i næste uge skulle kaste mig ud i at lave fine blomster-pynte-pinde, som skønne kreative Gitte har lavet.

Et spørgsmål om duft

...og god service.


Kan du se, at dette er parfumerede trusseindlæg? 
Fremgår det tydeligt på pakken?

Hvis ja, så trænger jeg til briller....nå ja det gør jeg jo også ;D

Hvorfor blogger jeg så om trusseindlæg?

Jo fordi jeg ikke kan forstå, hvorfor der skal tilsættes parfume i bind og trusseindlæg. Og duften er for mig, sådan en kvalmende sød potpourri .....OG giver mig migræne med det samme.

Jeg vil gerne holde en god karma på bloggen og ikke være negativ, MEN jeg forstår det altså ikke...dét med parfume i trusseindlæg? Jeg kontaktede producenten og fik et meget fint svar og refunderet mit køb (80 kroner er jo også en slags penge). Super-fin service...positivt og opvejer forhåbentligt det negative i indlægget ;D

Hvad er din holdning til parfume i trusseindlæg/bind?

fredag den 21. juni 2013

En god idé


Karen er jo i gang med at indsamle opskrifter på gamle hæklede middagsservietter. I genbrugsen fandt jeg et par stykker, som skal sendes til Karen, så de måske også kan havne i samlingen.

En anden god idé, som jeg har set :). Gamle hæklede middagsservietter fra genbrugsen, der er syet/hæklet sammen til et tæppe. Dét er altså også en rigtig god idé.

torsdag den 20. juni 2013

Total grådkvalt


...sådan har jeg det lige nu.

Gik igang med at sy en kabine-kuffert til den snarlige London-tur (vi skal flyve med Ryan Air og har valgt kun, at medbringe håndbagage = kabinekuffert). Egentligt var det meningen at vi blot ville låne os frem til en kuffert, men da sønnen ivrigt berettede om hvordan han forestillede sig kufferten skulle se ud...og han tegnede den....ja så kunne jeg jo ikke gøre andet end at finde symaskinen frem.

Jeg valgte at sy en sy-boks i stor format og afstive med (det dyre) veledon. De der sybokse, er jo nemme at gå til, sååååå  piece of cake..............................troede jeg. ALT gik galt og nu har jeg givet op.

Sønnen blev skuffet og jeg er mindst lige så skuffet over mine faglige evner i dette projekt. Hvad skete der lige for det? Nå, men sønnens skuffelse er vendt til glæde, da han så den nyindkøbte kabine-kuffert, hvor der er masser af plads til indkøb ;D

onsdag den 19. juni 2013

Genialt papir

...til patchwork-syning
det gør det nemmere at sy trekanter


Jeg har fået dette papir af skønne Dorthe, der altid inspirerer mig og er min perfekte sparingspartner
Tak for det søde Dorthe.

Patchwork er noget jeg drømmer om at lave igen. Jeg drømmer om at sy et patchworktæppe, sådan et enkelt et og måske skal det være mit efterårs-projekt, når sønnen er taget på efterskole.....jeg har nemlig hørt at mødre til børn på efterskole, får brug for at koncentrere sig om noget nyt, for at overleve de første uger ;)

tirsdag den 18. juni 2013

Et lille blomsterbed...

...på min kære venindes 
terrasse-hækle-etui.


Mon ikke etuiet vil lokke hende på terrassen 
og arbejde med skønne designs


Jeg giver den lige en gang imprægnering inden den sendes med posten.


Senere på ugen laver jeg links til de anvendte blomster på etuiet
....også til det store blomsterbed


mandag den 17. juni 2013

Terrasse-hækle-etui i anden stil

Ja jeg ville lige teste en anden stil til terrasse-hækle-etuiet,
for ikke alle hæklere er jo til små-blomstret stof ;D


Mønsteret er skrevet og kan nu købes for 25 kroner (som pdf)
Er du interesseret så send mig en mail :)


Etuiet har plads til 2 hæklenåle (eller 1 hæklenål og 1 kuglepen), en lille saks, kopi af arbejdsmønster, lomme til et nøgle garn eller afklip ved hæftning og så er der en aftagelig nålepude (der i mønsteret ikke er vist som patchwork).


Det var meningen at dette etui skulle bruges til en GIVE AWAY, men jeg er utilfreds med mit håndarbejde: burde ha' vidst at det var dumt at bruge hør til yder-og for-stof....det bliver for tykt i sømrummet og hjørnerne. Og nålepuden har ikke det pæneste finish. Hmmm måske ryger etuiet i skammekrogen?



Se stilen...

...på det nye terrasse-hækle-etui her på instagram

Etuiet bliver det ene af to, 
der kommer som en give away her på bloggen.

Lige om lidt skal det sys færdigt, 
så måske smider jeg billeder på bloggen senere

søndag den 16. juni 2013

En lækker struktur

...har jeg fundet til dette hækleprojekt


Hæklestrukturen kaldes tweed, 
men har helt sikkert også mange andre navne. 
Måske inspireret af den forestående London-tur? ;D

God søndag derude i Blogville 

Min søndag eftermiddag og aften skal tilbringes med at kysse og kramme niecerne, der er på besøg hos mine forældre. Niecerne er bare sååå søde, sjove og dejlige :)....og selvfølgelig har moster gaver med til dem :)

lørdag den 15. juni 2013

Klar til ferie...

...både på terrassen og på Mallorca.

I dag var der lige 5 minutters solskin, 
så jeg styrtede ud for at tage billeder af mit terrasse-hækle-etui.


Det kan knappes om armlånet på havestolen 
og solvognen på Mallorca 
der er ofte armlæn på solvognene 
og jeg har altid en frygtelig kamp 
med at holde rede på mit hækle-grej ved poolen


Etuiet er mit eget design, 
ja faktisk lavede jeg det sidste år, du kan se det her

Nu er mønsteret/syvejledningen endelig skrevet 
og klar til salg...næsten

Mangler blot at sy endnu et etui med syet nålepude
(de hæklede blomster er fra hæklebøger)
Måske syr jeg to etuier* og laver en enkelt give away.


Ja I får lige endnu et billede af mit lille blomsterbed :)


*Har planer om at lave et Ferm-living-stil terrasse-hækle-etui og et mere sprælsk etui....begge uden blomsterbed og hæklet nålepude.

fredag den 14. juni 2013

Armlæn ønskes...

og gerne i solskin.


Overskriften hænger sammen med at jeg lige mangler til solskin, for at kunne fotografere mine terrasse-hækle-etuier. De eneste stole på matriklen med armlæn, er dem på terrassen! Jeg venter tålmodigt (?) på solen dukker op igen.

torsdag den 13. juni 2013

Jeg skammer mig....

...en lille smule over at frydes ved dette syn


Min dværgsyren er i færd med at smide blomsterne...tak søde vind og vejr. Jeg kan simpelthen ikke tåle duften af den længere. Dværgsyrenen har stået i en krukke...den samme str. krukke.... i mange år, men lige præcis i år, kan jeg ikke længere tåle duften? Hver gang jeg nærmer mig terrassen, får jeg migræne! 

Dværgsyrenens dage er nu talte, den skal væk fra vores matrikel! Måske kan den få nyt liv på mine forældres nye terrasse....hvilket dog vil betyde, at jeg ikke kan besøge dem i blomstringsperioden....hmmmm.

Inden længe....

...skal vi et smut til London


Trods en slunken pengepung, fik vi lovet sønnen en tur til London og inden længe smutter vi afsted. Hvad skal vi se? Tjah der er jo så mange muligheder og "Turen til..." bliver flittigt studeret.

Sådan lige 5 minutter før lukketid, kommer jeg i tanke om, at vi jo ikke har kabine-kufferter og så bliver jeg jo nødt til at sy en taske eller købe en kuffert (ja faktisk mangler vi to). Pokkers at jeg ikke kan nå at bestille stof og lynlåse fra Stof og Stil. Måske jeg kan være heldig at kufferten fra Bilka annoncen dur og så skal jeg ikke hive symaskinen i gang.....selv om sønnen er helt vild for at designe sin egen taske.

BILKA here I come......

onsdag den 12. juni 2013

Less is more....

...øhh det memo har jeg vist ikke lige set ;D



I går fik jeg hæklet en lidt anderledes nålepude til mit terrasse-hækle-etui.

Denne nålepude blev til, da jeg ikke havde nok stof OG havde klippet forkert i det lille stykke stof jeg havde!!!!!! Nå, men hæklenålen blev grebet, sammen med en håndfuld PIMAbomuld :-).

tirsdag den 11. juni 2013

Der hækles og sys....

.....på livet løs :)


Flere projekter er sat i søen og jeg kan endnu ikke afsløre dem alle ;), men i går fik jeg hæklet færdig på det mint-grønne stykke OG syet mig et terrasse-hækle-etui til mig selv. NU skal mønsteret, på etuiet, blot skrives, så er det klar til salg :).

Sidste år syede/designede jeg det første hækle-terrasse-etui og du kan se det her.

mandag den 10. juni 2013

Monday blues...

 ....er ikke aktuelt for denne skønne mandag morgen

og da slet ikke, når jeg kan nyde disse blå skønheder


En lækker gave fra to skønne kvinder
TUSIND TAK Vivian og Susanne

(piiist, krukkerne, tape og snor kan købes her)

søndag den 9. juni 2013

Fnis....

Inde hos Lise så jeg denne form for dåseskjul
og den passede lige til min humor ;D

OG 
min svoger


Jeg måtte jo igang med at hækle, men kunne ikke afsløre noget på bloggen, da min svigerinde læser med :)


I går blev gaven givet og jeg fniste som en lille pige, da min svoger fik gaven.....jep blev lige til Lene-10-år.

Tjek Lises blog og se hendes fine billeder, både af dåseskjuleren og alle de andre fine ting hun laver. Og som på Lises blog-indlæg, viser jeg også lige en mindre ærbar side af dåseskjuleren ;) 


lørdag den 8. juni 2013

Månedens retro-favorit

...så lykkedes det mig at få den på bloggen :)

Denne måned har jeg valgt et blåt retro-stof og kombineret det med køkkentern, hør, flakon, læder-"lap" og skøn stofbetrukket knap (som jeg har fået af hende her)


Ipad-etuiet er syet efter samme udgangspunkt som mobil-sleeve-DIY'en.
Målene giver jeg gerne senere, se nederst i indlægget.


Etuiet blev syet til blogtræf i Vejen den 1. juni, men jeg manglede at sy kanten fast....hmmmm sådan kan det jo gå, men nu hvor min arm ikke er hækle-samarbejdsvillig, forsøger jeg mig med til maskinsyning :-).


Kunne du tænke dig at eje dette Ipad-etui + den grønne Ipad sleeve (ikke hjemmelavet), så send mig fluks en mail. Den er ganske gratis....fordi jeg ikke ejer en Ipad OG fordi jeg er kommet i tvivl om, jeg måske tog lidt for meget af længden. (derfor kommer jeg ikke med nogle mål, før etuiet er testet)


Etuierne er nu på vej til hende her
tjek den lækre blog ud og se hendes smukke håndarbejder

fredag den 7. juni 2013

Hjertelig regnbue

...blev hæklet til en kær veninde


Faktisk hæklede jeg to og byttede den ene med Didde Louise





Hjerte-guirlanden blev temmelig lang, men hjerterne kan reguleres. Det var ikke nemt at fotografere hele guirlanden og nedenfor kan begge ses på min skabsvæg.


Opskriften kan du finde her

Jeg har ikke glemt månedens retro-udfordring og den kommer på bloggen i morgen :).
I dag er det hviledag for armen. Æv osse...er lige i gang med spændende hækleprojekter. Hvorfor lavede jeg også den der "Lene, to år, kan selv", da sønnen tilbød at bære de tunge indkøbsposer?????? Måske fordi samme søn havde været meget lidt hjælpsom og derfor blev jeg tvær og så kunne jeg sg... selv klare det, da han endelig tilbød sin hjælp...pyt med at armen blev overbelastet/strukket. Jep mor var træt og havde lige glemt at sønnen ikke kan læse tanker...jeg er bare så vant til at han tilbyder sin hjælp, men i går var han meget optaget af mobilen, da vi handlede ind.

torsdag den 6. juni 2013

Tilbage fra 2 dages virksomhedsbesøg

Jeg har været en tur i garn-himlen ;D

To dage omgivet af mit yndlingsgarn, PIMA BOMULD, fik hjernen til at savle...hvis man altså kan sige det ;)


Trine har  ikke blot mit yndlingsgarn, men er også blevet en meget kær veninde og de to dage i Randers, var såååå hyggelige. Tak for det sødeste Trine-mus. 

Der blev arbejdet på et projekt, men der blev også tid til at finde garn til et nyt projekt.....ikke fordi jeg mangler projekter, mææææn jeg er på udkig efter MINT-farvet garn.