mandag den 17. februar 2014

Mor kan du ikke lige.....

...hjælpe mig med noget indianer-udklædning 
til på mandag?

I går, inden sønnen skulle tilbage på efterskolen, kastede han lige spørgsmålet ind mellem et par mundfulde mad. På efterskolen holder de en tema-fest-aften, hvor de unge skal klædes delvist ud som indianere????

Øhhh der sad jeg så, med munden fuld af mad, mens min hjerne gik i lettere panik......indianer-udklædning? Og selvfølgelig vil jeg hjælpe drengen, MEN kunne han da for pokker ikke ha' nævnt det i løbet af ferien?

Nu sidder jeg så her og tænker lidt i hvordan en indianer-udklædning kan se ud til en 9. klasses elev? Vi nåede slet ikke at snakke om det og at komme i kontakt med drengen er nærmest håbløst....mobil-telefonen må kun bruges på værelset og på Kaspers værelse, er der ingen mobildækning!

Faktisk har jeg lavet en indianer-bluse til drengen, da de skulle optræde med et indianer-skuespil i 3. (?) klasse. Min søn er den langhårede dreng. Blusen blev syet af lagenlærred og det er ærgerligt, at jeg ikke har et bedre billede, for jeg havde lavet indianer-mønster i stoftryk ned langs ærmerne :)


Jeg har googlet lidt og fundet en mulig inspiration, som er sej nok til en ung mand i 9. klasse: 1.) Native Indian Warrior her tænker jeg at en almindelig undertrøje kan dekoreres og læderbånd om armen og måske det der lændeklæde-halløj 2.) Pow Wow Man her tænker jeg en langærmet T-shirt, der dekoreres med applikation eller stoftryk og en kæde. 3.) Endnu en Native Indian Warrior her tænker jeg igen en enkel T-shirt med applikation/stoftryk og fjerpynt (jeg har ikke perler nok til at lave sådan en bryst-plade-smykke)




7 kommentarer:

  1. Han syntes da helt sikker at han var i god tid med det kostume :-) Glæder mig til at se hvad du ender med af alle de fine forslag du har googlet dig frem til :-) Kh

    SvarSlet
  2. De er altså gode, de teenagere :-) Det er da godt, han har en kreativ mor, der 'lige' kan fixe et kostume til ham
    God fornøjelse med det

    SvarSlet
  3. HA HA kan lige se billedet for mig.... Ja nogle gange kan man undre sig over de unge mennesker og deres tankegang. De tror sgu vi kan trylle .... Men det kan du jo også lidt :-) Spændt på at se hvad du vælger.

    SvarSlet
  4. :-) åhh ja det var meget tid du havde til.. men er sikker på det nok skal ende med noget flot...

    SvarSlet
  5. Puha blev lige mindet om hvor store de er blevet.........

    SvarSlet
  6. Selvfølgelig kan du da det :-) Så typisk er min søn også - altid i sidste øjeblik :-)

    SvarSlet
  7. Ej, lige præcis sådan er min teenager også. De "små" (de er 7 og 11) kan godt finde ud af at sige til i ordentlig tid, men teenageren, kommer altid i tanke om den slags ting i absolut sidste sekund. Suk. Nå, men jeg er ved at lave et Ewok kostume til den mindste, heldigvis har jeg god tid. KH Malene fra www.brombleberries.blogspot.com (PS, jeg var lige ved at få lukket din side ned, inden jeg var færdig med at læse dit gode indlæg, fordi dine links åbnede i samme vindue. Har du overvejet, at indstille dem til at åbne i et nyt vindue?)

    SvarSlet