fredag den 14. februar 2014

Et hæklet hjerte...

....er vel meget passende at vise på
Valentins Dag

hæklet i det lækre PIMAbomuld

Jeg er blevet spurgt, om jeg ville oversætte dette mønster og selvfølgelig ville jeg da det :). Elsker jo at nørde med hækleopskrifter.

Desværre løber tiden fra mig i disse dage....også selvom det er ferie, så er dagene gået med at køre sønnen til undersøgelse på sygehus og selv har jeg været seriøst nedlagt af monster-migræne-anfald (hvoraf det ene var så slemt, at jeg måtte til lægen og få en indsprøjtning af noget kraftigere stads).  Nu sidder jeg og er mega mat og energi-forladt og tænker, at det da sådan set er meget heldig, at vi her i huset ikke fejrer Valentins Dag, men i stedet har en helt anden dato, hvor vi fejrer kærligheden (og det er ikke vores bryllupsdag ;D)

Opskriften på det fine hæklede hjerte kan altså findes i original-udgaven lige her og det er så fint med diagram og lige til at gå til uden problemer....hvis man altså kan hækle efter diagrammer. Selve teksten kan være lidt svær at afkode, men volder alligevel ikke de store problemer, når man først lige har fundet ud af hvordan den er opbygget.

Jeg renskriver oversættelsen i næste uge (hvis jeg ikke lige får et energi-overskud i dag), men oversættelsen bliver ikke lagt på bloggen, da det var en privat forespørgsel og jeg ikke har indhentet tilladelse til at offentlig-gøre en oversættelse.

Ha' en dejlig fredag med masser af kærlighed
uanset om Valentins Dagen fejres eller ej.

Det hæklede hjerte kan bruges som applikation på omslag til en dagbog/bog, som dekoration på lysglas eller som nogle af de fine ideer, der er vist på original-opskriften (her synes jeg at lavendel-duftposen er meget sød)

5 kommentarer:

  1. Hvor er det sødt - men jeg ville ikke ane hvad jeg skulle bruge det til?

    SvarSlet
  2. Et meget yndigt hjerte:-)
    Det er vores årsdag i dag. Den dag vi mødte hinanden for 17 år siden.
    Den skal først for alvor fejres i morgen, hvor vi skal ud og spise med børnene. Knus Stine

    SvarSlet
  3. Hvor er det fint :-) Kan sagtens bruges til applikation på div. syet eller hæklede sager :-)
    God weekend søde, Lene.

    SvarSlet
  4. Hej Lene
    ; ) hvor er det bare fint.
    mvh Karin PR

    SvarSlet