søndag den 23. februar 2014

Indianer på rekordtid....

....og jeg nåede det ;D
- altså det var ikke mig, der skulle blive til indianer på rekordtid, 
men sønnen -

Applikationen skal illudere perlebrystpladen hos en kriger

Indianer-kostumet skulle være færdigt lørdag morgen klokken ni og fredag aften gik jeg i gang! En smule stressende må jeg nok indrømme, men drengens forestillinger blev først gjort klar for mig torsdag aften og fredag aften kom manden min med materialerne til det hele (jeg sendte ham på en indkøbsrunde efter arbejde). 50 kroner pr. meter for imiteret ruskind i Stof2000! Billigt!

Jeg nåede det (men der var ikke meget finish over det sytekniske), men desværre er billederne her meget utydelige, da de er taget med ipad'en ved midnat til IG og derfra hentet til bloggen.

fjer fra Panduro Hobby, der fik en gang stof-maling
(jeg brugt heldækkende, men vil anbefale almindelig stofmaling)

Jeg var mega spændt på om sønnen nu ville godkende kostumet....han er meget vanskelig med sådan noget, jeg må nemlig ikke gøre for meget ud af det (?). Og jeg havde jo sagt, at kostumet ville blive lavet af fars gamle sorte undertrøje. 

Hvis kostumet ikke blev godkendt, havde jeg besluttet, at bortadoptere drengen med øjeblikkelig virkning ;D.

Nå, vil I høre om jeg stadig er mor til en 15-årig dreng?


Ja det er jeg :D. Da jeg hev kostumet op af posen, sprang han mig om halsen og øjnene strålede. Godkendt? Ja så absolut.

Næste kostume han har brug for er til en FARMER-tema-fest og alt jeg har liggende er hø ;D Festen finder sted på fredag, men denne gang tror jeg, at drengen selv klarer det.


9 kommentarer:

  1. Den er altså blevet flot! Jeg kan godt forstå han godkendte den.

    SvarSlet
  2. Hvor er du sej og dragten så fin, og med flot finish!
    God søndag

    SvarSlet
  3. Du er da en knag, hold da op, hvor er kostumet blevet flot

    SvarSlet
  4. super mor - det må han ha' vidst den kommende indianer ...
    smukt lavet ihvertfald :) og sejt a' manden .... min ville hlet sikkert ha' stejlet over at skulle gå i stofbutik :)
    go søndag

    SvarSlet
  5. Hvor er den flot. Han bliver helt sikkert den sejeste indianer :-)

    SvarSlet
  6. Hvor dejligt at kostumet faldt i så god jord :-)

    SvarSlet
  7. Godt han blev glad for det - For det blev da temmelig godt ;0)

    SvarSlet
  8. Hvor er det godt gået Lene - det er da blevet super :0)

    SvarSlet
  9. Hvor er det altså et fint kostume :O)

    SvarSlet