onsdag den 7. december 2011

Diskret julepynt

 ...er der noget der hedder diskret, når vi snakker om julepynt?


Jeg er vild med den Jeanne D'arc-agtig stil (men med et mere nordisk look, hvad mon den stil kaldes) og alligevel kan jeg ikke frit indrette vores hjem.....for min mand har en mening (?).....altså om hvad han ikke kan li´!!! Og han er til nordisk minimalisme og ikke til loppemarkeds-skrammel, som jeg er vild med (jep det er en udfordring).

Med hensyn til julepynt, så har min kære mand jo i år, givet udtryk for hvad han KAN li': rødt, enkelt og uden glimmer. Det kan jeg også godt li' (men har også masser af julepynt i en helt anden stil), så her løber vi jo ikke i problemer, meeeen julepynt på badeværelset er måske lige mere end han bryder sig om. Derfor er julepynten dér blevet meget diskret, lidt sølv-farvede og hvide julekugler og en anelse gran....og et par hvide glimmer grantræer har også sneget sig ind ;D



I dette glas-skrin har jeg normalt krystaller, hjerte-sten og en helt specielt hjerte-sten, som jeg fandt på Kreta. Stenen er min lykke-sten. Det er en grøn hjerte-formet sten, som jeg fandt, da min far for ca. 2 år siden blev ramt af en meget aggressiv bakteriel meningitis....jeg vandrede op og ned af stranden i den grufulde tid og en dag besluttede jeg mig for at finde en grøn lykke-sten! (det var rart at ha' noget i hænderne, når vi sad og ventede på sygehuset..når man nu ikke ryger og drikker kaffe)  Min kære far overlevede og siden da, har jeg haft let ved at finde hjerte-formede sten....selv i min svigerindes indkørsel.

2 kommentarer:

  1. Ja, det er lige med at fordele sol og vind lige,også med smagen ;)
    Har henvist en kunde i butikken til din blog idag, hun søgte et pind itui ;)

    Yt

    SvarSlet
  2. Det er meget diskret julepynt efter min mening. Hos mig var der kommet mere grønt og rødt ind også men flot det er det alligevel.

    Kh. Lis

    SvarSlet